Om udvikling af resistens overfor kemoterapi

Kan det virkeligt passe, at kemoterapi accelererer kræftsvulsterne?

accelerationDenne påstand kan spores tilbage til en artikel offentliggjort på en hjemmeside, som hedder “Naturalnews”.

Naturalnews er et af de værste steder man kan hente informationer om sundhedsrelaterede emner. Hjemmesiden er fuld af konspirationsteorier rettet mod lægevidenskabeligt baseret behandling . Den er samtidigt fuld af fordrejede fejlfortolkninger af videnskabelige artikler. Også radiodoktorens fejlagtige påstande om ca. 2% overlevelse efter kemoterapi samt kræftlægers modvilje mod selv at modtage kemoterapi findes der.

Det ligger uden for denne artikels rammer at gå i detaljer med naturalnews, men interesserede kan evt. læse dette.

Påstandens oprindelse

Her er et link til en sammenfatning af den videnskabelige artikel, som påstanden bygger på. Biblioteket kan være behjælpelig med at fremskaffe hele artiklen.

Artiklens titel er: Treatment Induced Damage to the Tumor Microenvironment Promotes Prostate Cancer therapy Resistance Through WNT16B

Artiklens forfattere mener altså selv, at deres undersøgelse afdækker en mekanisme hvorved en kræftsvulst kan udvikle modstandsdygtighed overfor visse typer kemoterapi.

For at forstå hvad undersøgelsen går ud på, er det vigtigt at forstå, at en kræftsvulst ikke bare er en klump identiske celler. Udover at selve kræftcellerne er forskellige fra hinanden, så indeholder en kræftsvulst også andre celletyper. Der er f.eks. celler, som danner blodkar, celler fra immunsystemet og bindevævsceller (fibroblaster). Alle disse forskellige celletyper er med til at give en kræftsvulst de egenskaber, som den har.

I denne undersøgelse fandt man at fibroblasterne i nogle svulster producerede betydelige mængder WNT16B som reaktion på kemoterapi mens andre ikke producerede målbare mængder. Samme fænomen kunne også påvises i prøver fra brystkræft og æggestokkræft.

Endvidere fandt man at patienter med svulster som lavede mere WNTB16B hyppigere fik tilbagefald af deres kræft end patienter hvis svulster producerede mindre.

WNTB16B fremmer væksten af svulster, og nedsætter følsomheden af (de afprøvede) former for kemoterapi. Men det er ikke det samme som at disse typer af kemoterapi ikke virker eller at de accelererer svulsterne. En dræbt kræftcelle er død uanset om der er WNTB16B i nærheden eller ej.

Derimod giver det (en del af) forklaringen på, hvorfor kemoterapi ikke er i stand til at destruere alle kræftceller hver gang.

En sådan opdagelse er nyttig, fordi det kan være medvirkende til udvikling af stoffer, som kan hæmme denne virkning, og dermed forstærke virkningen af kemoterapi. Så der er ikke tale om dårligt nyt om kemobehandling – Tværtimod.

Resultatet er ikke overraskende

Resultaterne er egentligt ikke overraskende. Det er velkendt, at kemoterapi udover at dræbe kræftceller også indvirker på normale celler. Nogle gange er dette nyttigt. For eksempel kan immunforsvarsceller aktiveres af kemoterapien til at gå til angreb på kræftcellerne. Andre gange kan de svække virkningen af behandlingen som denne undersøgelse viser et eksempel på.

Så hvad kan vi så i virkeligheden lære af den undersøgelse?

– Kemoterapi accelererer ikke kræftsvulsterne.
– Afdækning af mekanismer for ringere effekt af kemoterapi kan komme patienter til gavn i form af bedre medicin.

Reklamer

Når læger får kræft

Kan det virkeligt passe, at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi?

chemoKemoterapi er en behandlingsform, som mange tilhængere af alternativ behandling i den grad benytter som skræmmebillede.

Kemoterapi er dog ikke én behandling. Der findes op mod 100 forskellige kemoterapier. Nogle er stærkt ubehagelige. Andre er forbundet med beskedne gener.

På mange hjemmesider, som sælger alternativ kræftbehandling. kan man finde en påstand om, at en nylig undersøgelse har vist, at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi. Det er naturligvis et godt argument mod kemoterapi, hvis kræftlæger selv vil afvise at modtage den.

Påstanden kan sporest tilbage til en bog skrevet af en forretningsmand ved navn Phillip Day.

I bogen står der bl.a. følgende:

 “Several full-time scientists at the McGill Cancer Center sent to 118 doctors, all experts on lung cancer, a questionnaire to determine the level of trust they had in the therapies they were applying; they were asked to imagine that they themselves had contracted the disease and which of the six current experimental therapies they would choose. 79 doctors answered, 64 of them said that they would not consent to undergo any treatment containing cis-platinum – one of the common chemotherapy drugs they used – while 58 out of 79 believed that all the experimental therapies above were not accepted because of the ineffectiveness and the elevated level of toxicity of chemotherapy.”

Lad os tage et kig på selve undersøgelsen.

Den blev udført i 1985, så det er ikke helt korrekt, at der er tale om en nylig undersøgelse. Der er offentliggjort flere videnskabelige artikler omhandlende forskellige aspekter af emnet.

Den del af undersøgelsen som Phillip Day refererer er offentliggjort i 1986.

Som det fremgår af artiklen handler undersøgelsen ikke om alle former for kemoterapi til alle typer af kræft. Den handlede helt specifikt om behandling af ikke-småcellet lungekræft.

På det tidspunkt vidste man, at den type lungekræft havde en dårlig følsomhed for de kendte typer af kemoterapi, og der var betydelig risiko for svære bivirkninger.

Man havde opstillet 4 scenarier. For hvert scenarium skulle deltagerne i undersøgelsen dels tage stilling til hvilken behandling de selv ville foretrække. Dels om de ville deltage i videnskabelige forsøg med forskellige behandlingstyper.

Det scenarium som Phillip Day her beskriver, og som radiodoktoren altså tager til indtægt for at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi er altså kun en beskeden del af den samlede undersøgelse. Men lad os da fokusere på den del.

Deltagerne blev bedt om at forestille sig at de havde uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft med spredning til knogler med deraf følgende smerter. De skulle dels anføre hvilken behandling de selv foretrak. Dels anføre om de ville deltage i forsøg med forskellige kombinationer af kemoterapi – Alle med cisplatin som et af stofferne. Cisplatin var på det tidspunkt et nyt stof, og det gav ret betydelige bivirkninger.

De 75% sagde nej til en sådan eksperimentel behandling.

At sige nej til at modtage en eksperimentel behandling med svære bivirkninger for en uhelbredelig kræftsygdom er IKKE det samme som at afvise at modtage standard kemoterapi i andre situationer. I undersøgelsen svarede 1/3 at de ville modtage en eller anden form for kemoterapi i den beskrevne situation.

Hvad der sidenhen skete.

Der er lavet en opfølgende undersøgelse i 1997.

Deltagerne fik forelagt følgende scenarium:

”Du er en 60 årig onkolog (kræftlæge) med ikke-småcellet lungekræft med én levermetastase samt spredning til knogler. Du er i god fysisk stand. Vil du behandles med kemoterapi.”

I alt 126 personer besvarede spørgsmålet. Heraf var 41 medicinske onkologer/hæmatolger, som selv behandler med kemoterapi. Det er interessant, at hele 64,5 % af kræftlæger der selv behandler med kemoterapi svarede ja. Blandt sygeplejerskerne svarede 67 % ja. Blandt andre typer læger (herunder også kræftlæger som behandler med stråleterapi) svarede 33 % ja.

I denne undersøgelse som er nyere end den Phillip Day fejlrefererer, var der altså sket et skifte således at flertallet af kræftlægerne nu selv ville behandles med kemoterapi for uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft.

Hvad så med kemoterapi i andre situationer?

Når man udtaler sig om kræftlægers holdning til selv at modtage kemoterapi bør man læse artikler, som handler om dette. Her er en som blev offentliggjort i 1991.

Her blev 51 læger som arbejdede med forskellige områder af kræftbehandling spurgt til deres holdning til at blive behandlet for forskellige kræftsygdomme – både hvad angår kræfttyper og stadier. Også holdninger til eksperimentel behandling blev dækket.

Nedenstående tabel (Klik for at forstørre den) giver et mere nuanceret billede end det tilhængere af alternativ kræftbehandling forsøger at tegne.

tabel

Man kan se at der er ganske stor variation. For et fremskredent stadium af den type af kræft der hedder Hodgkins lymfom ville 98 % sige ja til kemoterapi, og 2 % måske. Der var ingen der blankt sagde nej.

I den anden ende af skalaen svarede 84 %, at de ikke ville behandles med kemoterapi for tarmkræft der kan fjernes ved operation.

Hvad ville kræftlægerne svare i dag?

Det kan vi strengt taget ikke vide med sikkerhed. Men fra 1991 til 2014 er der trods alt gået 23 år. Der er kommet nye stoffer på markedet. Dels nogle som er endnu mere effektive mod kræft. Dels stoffer der mere effektivt kan lindre bivirkninger. Det bedste bud er derfor, at endnu flere kræftlæger ville tage imod kemoterapi i dag.

Men en ting ligger under alle omstændigheder fast:

Tilhængere af alternativ kræftbehandling tager grueligt fejl når de siger, at en nylig undersøgelse har vist at 75 % af kræftlægerne ikke selv vil behandles med kemoterapi hvis de selv får kræft.

Kemoterapi er mere effektiv end de alternative behandlere vil indrømme

Kan det virkeligt passe, at kun 1½-2% af patienterne der får kemoterapi overlever?

Tilhængere af alternativ kræftbehandling benytter sig i høj grad af misinformation med hensyn til konventionel kræftbehandling. Især står kemoterapi ofte for skud. I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på denne myte:

“Kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, er i live fem år efter.”

Det er en påstand, som findes på talrige hjemmesider (med let varierende procentangivelser), som sælger produkter indenfor alternativ kræftbehandling. Det hævdes som regel, at der er videnskabeligt belæg for påstanden. Men det passer ikke.

Her er et resumé af den videnskabelige artikel, som påstanden bygger på.

Allerede i overskriften til den nævnte artikel bliver det tydeligt, at den handler om hvor meget kemoterapi bidrager til at patienter overlever i mindst 5 år. Og i den undersøgelse fandt man altså at bidraget er ca. 2%.

Men det kan man ikke udlede af den undersøgelse. Forskerne har kun undersøgt forholdene for 22 typer af kræft hos voksne, og så derfra generaliseret til alle former for kræft.

Men kræft omfatter ca. 200 forskellige sygdomme. Enhver celletype i kroppen kan i princippet danne udgangspunkt for sin egen type af kræft. Forskerne i denne undersøgelse har blandt andet udelukket leukæmier og andre typer af børnekræft, som faktisk har ganske god effekt af moderne behandling herunder kemoterapi. De seneste opgørelser viser, at ca. 85% af børn diagnosticeret med leukæmi (alle typer) lever mindst 5 år efter diagnosen. I slutningen af 1960´erne var andelen mindre end 10%.

Det er vigtigt at forstå, at ikke alle kræftpatienter bliver tilbudt kemoterapi. Og ikke alle som bliver tilbudt kemoterapi med det formål at helbrede kræftsygdommen.

Der er følgende situationer hvor kemoterapi kan komme på tale:

1) Kræftsygdomme, hvor kemoterapi er eneste behandling som gives for at helbrede patienten.

I disse situationer bidrager kemoterapi med 100% af overlevelsen. Havde forskerne valgt at inddrage kræftsygdomme ville de nå frem til at kemoterapi medfører et væsentligt højere bidrag til overlevelsen. Eksempelvis overlever 88% af børn som bliver diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi i mindst 5 år.

2) Kræftsygdomme hvor kemoterapi engang imellem anvendes som supplement til anden behandling (f.eks. kirurgi.)

Her er der stor variation i hvor meget kemoterapi bidrager til 5-års overlevelsen. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle patienter i denne kategori tilbydes kemoterapi. I artiklen er overlevelsesgevinsten beregnet som den andel af samtlige patienter (med eller uden behov for det), som har overlevet som følge af kemoterapien. Det ville have været mere retvisende, hvis overlevelsesgevinsten var beregnet fra anddelen af patienter, som opfylder betingelserne for overhovedet at blive tilbudt kemoterapi.

3) Kemoterapi med det formål at lempe gener fra uhelbredelig kræft.

Her er bidraget 0% (I sjældne tilfælde ses dog langtids-overlevere).

Konklusioner:

1) Den videnskabelige artikel handler slet ikke om det myten påstår.

2) De ca.2% er et gennemsnit for 22 kræftyper (af ca. 200).

3) De ca. 2% er beregnet for ALLE med kræft – Ikke kun hvor kemoterapi er et behandlingstilbud.

4) Symptomlindring kan være en gavnlig effekt af kemoterapi – Selvom den ikke resulterer i en længerevarende livsforlængelse.

Alternativ behandling helbreder ikke kræft

bewarethecancerquackInternettet og ugeblade er fulde af solstrålehistorier om folk som er blevet helbredt for kræft ved hjælp af alternative behandling. Undertiden bakkes disse historier op med henvisninger til videnskabelige laboratorieforsøg, som har vist at den alternative behandling faktisk er i stand til at dræbe kræftceller.

Men der er desværre også historier om det modsatte  i dagspressen – At folk eller deres pårørende oplever at alternative behandlere har solgt falske håb, uden nogen som helst gavn for patienten.

I det følgende vil vi se på hvad videnskaben kan fortælle os ved hjælp af systematisk opfølgning af patienter, som har valgt alternativ behandling i stedet for lægelig behandling.

Hvis man er interesseret i at vide mere om problemerne med solstrålehistorier som bevis kan denne engelsksprogede artikel anbefales.

Problemer med at oversætte resultater fra laboratorieforsøg direkte til virkning hos mennesker er gennemgået her.

Systematisk opfølgning

I det følgende vil vi se på fire undersøgelser, hvor man har fulgt op på patienter, som har fået stillet en kræftdiagnose, og hvor patienterne efterfølgende har erstattet hele eller dele af den lægelige behandling med alternativ behandling. Sådanne undersøgelser er altså ikke lodtrækningsforsøg, og slet ikke blindede lodtrækningsforsøg. Men ved sygdomme som ikke (eller yderst sjældent) går i ro af sig selv som f.eks. cancer kan de dog godt give brugbare informationer.

Undersøgelse nr. 1

Undersøgelsen blev offentliggjort i 2006, og sammenfatningen kan læses her. Desværre skal man betale for at hente selve artiklen. Hvis man ønsker at kontrollere om denne gennemgang er korrekt (og det bør man), kan man evt. bede biblioteket om hjælp til fremskaffelse af artiklen.

Forskerne var i stand til at finde 47 patienter, som havde fået konstateret brystkræft, og som havde valgt at erstatte lægelig behandling med alternativ behandling.  Det var muligt at lave opfølgning på hvordan det sidenhen var gået for 33 af patienterne. Vi kan strengt taget ikke vide om de sidste 14 lever i bedste velgående, eller om de er døde.

Der er flere adskilte dele af lægelig behandling, som kan fravælges. Nogle fravalgte fulstændigt at blive opereret. Andre blev opereret men fravalgte efterfølgende kemoterapi og/eller strålebehandling. Der var 5 af patienterne, som i første omgang valgte alternativ behandling, men senere ønskede operation.

Man har systematisk registrering af hvordan det går patienter, som modtager lægelig behandling. Forskerne kunne derfor lave en sammenligning af forløbet hos de 47 patienter med det man ville forvente, hvis de havde modtaget standardbehandling.

Brugerne af alternativ behandling havde flere tilbagefald, og flere døde af deres sygdom sammenlignet med hvad man ville forvente hvis de havde modtaget lægelig behandling. Det berørte især patienter som havde fravalgt kirurgi, men også patienter som afstod fra supplerende kemoterapi og/eller strålebehandling.

Der var ikke eneste tilfælde hvor kræftsvulsten var blevet mindre.

Undersøgelse nr. 2

Denne undersøgelse blev offentliggjort i 2011, og nogle af forskerne deltog også i undersøgelse 1 beskrevet ovenfor.

Undersøgelsesstrategien var den samme, men de havde opsporet flere patienter, og de havde en længere opfølgningsperiode.

Undersøgelsen omfatter i alt 61 patienter, hvoraf 26 fravalgte operation og 35 fravalgte supplerende Hormon-, stråle- og/eller kemobehandling.

Af de 26 patienter som fravalgte operation var der kun én, som ikke havde ændret størrelse. De øvrige havde mediant ændret størrelse fra 2,0 cm til 7,8 cm. I artiklen vises et foto af det mest ekstreme tilfælde. Billedet kan ses her, men jeg vil gerne advare om, at det er ganske ubehageligt at se på. Det oplyses i artiklen, at svulsten målte 2,0 cm 11 måneder tidligere. I dette tilfælde havde patienten valgt at tage urtemedicin i stedet for at blive opereret.

Ved at tage højde for forskellige faktorer såsom tumorstørrelse, hormon receptor status o.s.v. er det muligt at beregne et skøn over overlevelseshyppigheden. Ifølge denne beregning ville skønsmæssigt 69,5% af patienterne som fravalgt operation være i live i mindst 10 år (120 måneder) hvis de havde ladet sig behandle. Efter mediant 33 måneders opfølgningstid var kun 36,4% af disse patienter i live.

Det så lidt bedre ud for de patienter som først valgte alternativ behandling, og som senere blev opereret. Efter en opfølgningstid på mediant 58 måneder var 60 % i live mod forventeligt 73,6% efter 10 år.

Blandt de 35 som havde fravalgt supplerende hormon-,kemo- og/eller strålebehandling  fik de 25 tilbagefald (og heraf var 4 døde på opfølgningstidspunktet). Der var 4 ud af de 29 (13,8%) som ikke havde fået tilbagefald. Havde patienterne ladet sig behandle ville man forvente, at 74,3% af patienterne ikke ville få tilbagefald.

Undersøgelse nr. 3

Denne undersøgelse blev offentliggjort i 2012 i et tidsskrift der fokuserer på alternativ behandling. Undersøgelsen er en del af en større videnskabelig undersøgelse, som kaldes WHEL. Formålet med WHEL studiet var at undersøge kostens betydning for tilbagefald af brystkræft.

 I delundersøgelsen som vi omtaler her sammenlignede man tilbagefalds-forekomsten blandt 177 patienter som fravalgte supplerende hormon-, kemo- og/eller strålebehandling med tilsvarende patienter, som fik behandlingen. Nogle af de 177 patienter fik alternativ behandling mens andre ikke gjorde. Undersøgelsen viste følgende:

1) De som fravalgte supplerende behandling havde 90% højere risiko for tilbagefald end de som fik behandling
2) De som fravalgte supplerende behandling havde 70% højere risiko for at dø end de som fik behandling
3) Brug af alternativ behandling ændrede intet ved disse risici.

Undersøgese nr. 4

Denne undersøgelse er udført i Canada, og blev offentliggjort i 2012.

Her havde forskerne identificeret 87 patienter, som havde fravalgt operation (med eller uden forudgående kemo-/strålebehandling). De blev sammenlignet med tilsvarende patienter, som fik behandling.

Ud af de 87 patienter er det sikkert, at 50 af dem fik alternativ behandling. Det er tænkeligt, at i hvert fald nogle af de resterende 37 patienter fik alternativ behandling, men det kan vi strengt taget ikke vide.

Nogle af observationerne er sammenfattet i denne tabel (klik for større udgave):

tabel2_01

Den viser stadiet (hvor fremskreden kræftsygdommen er) på det tidspunkt kræftdiagnosen blev stillet samt stadiet på opfølgningstidspunktet. Romertallene angiver stadiet. Jo højere tal desto mere fremskreden kræftsygdom.

Kræften var mere fremskreden hos 83 af patienterne. Stadiet var uændret i 4 tilfælde. Ikke i et eneste tilfælde var kræften blevet mindre fremskreden.

Forskerne har også undersøgt overlevelsen, og har kunnet konstruere denne kurve (Klik for større udgave).

1477-7819-10-118_02

Den viser sammenhængen mellem procentdelen af patienterne som er i live i forhold til den tid der er gået siden de fik diagnosen. Jo højere linjen ligger, desto bedre er overlevelsen. Efter 5 år var 81,9 % af de patienter som fik lægelig behandling stadigvæk i live. Dette var kun tilfældet for 42,2 % af de patienter som havde fravalgt behandling.

Du har måske lagt mærke til, at der står p< 0,0001mellem de to kurver. Der vil altid være nogen som dør hurtigere end andre, så i teorien kunne det være tilfældigheder der gjorde, at man fandt denne forskel i overlevelsen.  Angivelsen af en p værdi er en måde at fortælle hvor sikre vi kan være på, at der ikke er tale om tilfældigheder. Jo minde p værdien antager, desto større er sandsynligheden for, at den forskel vi kan se er korrekt. I lægevidenskabelig forskning er det almindeligt at anse en p værdi som er mindre end 0,5 som udtryk for, at resultatet er pålideligt.

Det kunne være fristende at spørge, om der kunne være en gavnlig effekt af alternativ behandling sammenlignet med ikke at få nogen behandling overhovedet.

I artiklen kan man finde denne kurve (Klik for større udgave).

1477-7819-10-118_01

Her har man sammenlignet overlevelsen mellem dem man der havde fået alternative behandling (CAM) og dem var dette ikke kunne afgøres. Det kunne være fristende at tolke denne kurve som udtryk for en mulig gavnlig virkning af alternativ behandling. Men dels er ukendt behandling ikke det samme som ingen alternativ behandling. Dels er p=0,14, hvilket som forklaret ovenfor betyder, at forskellen kan skyldes tilfældigheder. Der kan således ikke påvises nogen forskel af virkningen af ingen behandling hhv. alternativ behandling.

Hvad kan vi så lære af sådanne undersøgelser?

Selvom undersøgelserne ikke er perfekte set ud fra et videnskabeligt synspunkt, så peger systematisk opfølgning af mere end 200 patienter entydigt i samme retning:

1) At erstatte lægelig kræftbehandling med alternativ behandling forringer chancerne for at blive helbredt.

2) Der er ingen forskel i virkning af alternativ behandling sammenlignet med ingen behandling.