Kan det virkeligt passe, at kun 1½-2% af patienterne der får kemoterapi overlever?
Tilhængere af alternativ kræftbehandling benytter sig i høj grad af misinformation med hensyn til konventionel kræftbehandling. Især står kemoterapi ofte for skud. I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på denne myte:
“Kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, er i live fem år efter.”
Det er en påstand, som findes på talrige hjemmesider (med let varierende procentangivelser), som sælger produkter indenfor alternativ kræftbehandling. Det hævdes som regel, at der er videnskabeligt belæg for påstanden. Men det passer ikke.
Her er et resumé af den videnskabelige artikel, som påstanden bygger på.
Allerede i overskriften til den nævnte artikel bliver det tydeligt, at den handler om hvor meget kemoterapi bidrager til at patienter overlever i mindst 5 år. Og i den undersøgelse fandt man altså at bidraget er ca. 2%.
Men det kan man ikke udlede af den undersøgelse. Forskerne har kun undersøgt forholdene for 22 typer af kræft hos voksne, og så derfra generaliseret til alle former for kræft.
Men kræft omfatter ca. 200 forskellige sygdomme. Enhver celletype i kroppen kan i princippet danne udgangspunkt for sin egen type af kræft. Forskerne i denne undersøgelse har blandt andet udelukket leukæmier og andre typer af børnekræft, som faktisk har ganske god effekt af moderne behandling herunder kemoterapi. De seneste opgørelser viser, at ca. 85% af børn diagnosticeret med leukæmi (alle typer) lever mindst 5 år efter diagnosen. I slutningen af 1960´erne var andelen mindre end 10%.
Det er vigtigt at forstå, at ikke alle kræftpatienter bliver tilbudt kemoterapi. Og ikke alle som bliver tilbudt kemoterapi med det formål at helbrede kræftsygdommen.
Der er følgende situationer hvor kemoterapi kan komme på tale:
1) Kræftsygdomme, hvor kemoterapi er eneste behandling som gives for at helbrede patienten.
I disse situationer bidrager kemoterapi med 100% af overlevelsen. Havde forskerne valgt at inddrage kræftsygdomme ville de nå frem til at kemoterapi medfører et væsentligt højere bidrag til overlevelsen. Eksempelvis overlever 88% af børn som bliver diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi i mindst 5 år.
2) Kræftsygdomme hvor kemoterapi engang imellem anvendes som supplement til anden behandling (f.eks. kirurgi.)
Her er der stor variation i hvor meget kemoterapi bidrager til 5-års overlevelsen. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle patienter i denne kategori tilbydes kemoterapi. I artiklen er overlevelsesgevinsten beregnet som den andel af samtlige patienter (med eller uden behov for det), som har overlevet som følge af kemoterapien. Det ville have været mere retvisende, hvis overlevelsesgevinsten var beregnet fra anddelen af patienter, som opfylder betingelserne for overhovedet at blive tilbudt kemoterapi.
3) Kemoterapi med det formål at lempe gener fra uhelbredelig kræft.
Her er bidraget 0% (I sjældne tilfælde ses dog langtids-overlevere).
Konklusioner:
1) Den videnskabelige artikel handler slet ikke om det myten påstår.
2) De ca.2% er et gennemsnit for 22 kræftyper (af ca. 200).
3) De ca. 2% er beregnet for ALLE med kræft – Ikke kun hvor kemoterapi er et behandlingstilbud.
4) Symptomlindring kan være en gavnlig effekt af kemoterapi – Selvom den ikke resulterer i en længerevarende livsforlængelse.
Alternativ behandling af kræft 