Kemoterapi er mere effektiv end de alternative behandlere vil indrømme

Kan det virkeligt passe, at kun 1½-2% af patienterne der får kemoterapi overlever?

Denne blog er ikke tænkt som et personangreb på radiodoktoren. Det modsatte af at være god er ikke nødvendigvis at være ond. Velmenende er også en mulighed, og det tror jeg bestemt er tilfældet med Carsten Vagn Hansen. Også selvom han tager 500 kr. for en konsultation, som ikke kan undgå at være præget af hans virkelighedsopfattelse.

Det er relevant at kigge nærmere på de ting han fortæller om kræftbehandling. Som mediekendt læge har han en vis gennemslagskraft. Denne artikel tager udgangspunkt i en artikel fra 2012, som nu og da udbredes via facebook. Den indeholder dels påstande om lægevidenskabeligt baseret behandling, som kan være medvirkende til at folk fravælger denne. Dels påstande om cancerbiologi og alternative cancerbehandling, som får det til at fremstå som om at alternativ behandling er et reelt alternativ.

Den første myte vi vil behandle er at:

“….kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, er i live fem år efter.”

Det er en påstand, som findes på talrige hjemmesider (med let varierende procentangivelser), som sælger produkter indenfor alternativ kræftbehandling. Radiodoktoren har dog i en senere tilkendegivelse indrømmet, at han har misforstået den videnskabelige artikel, som påstanden er baseret på. Men i hans korrektion viser han, at han alligevel ikke helt har forstået hvordan den artikel skal læses. Her er et resumé af den videnskabelige artikel, som påstanden bygger på.

Allerede i overskriften til den nævnte artikel bliver det tydeligt, at den handler om hvor meget kemoterapi bidrager til at patienter overlever i mindst 5 år. Og i den undersøgelse fandt man altså at bidraget er ca. 2%.

Ved første øjekast kunne dette tolkes som om, at radiodoktoren i sin korrektion har ramt plet. Men i det følgende vil jeg forsøge at forklare, hvorfor dette ikke er tilfældet.

Forskerne har kun undersøgt forholdene for 22 typer af kræft hos voksne, og så derfra generaliseret til alle former for kræft.

Men kræft omfatter ca. 200 forskellige sygdomme. Enhver celletype i kroppen kan i princippet danne udgangspunkt for sin egen type af kræft. Forskerne i denne undersøgelse har blandt andet udelukket leukæmier og andre typer af børnekræft, som faktisk har ganske god effekt af moderne behandling herunder kemoterapi. De seneste opgørelser viser, at ca. 85% af børn diagnosticeret med leukæmi (alle typer) lever mindst 5 år efter diagnosen. I slutningen af 1960´erne var andelen mindre end 10%.

Det er vigtigt at forstå, at ikke alle kræftpatienter bliver tilbudt kemoterapi. Og ikke alle som bliver tilbudt kemoterapi med det formål at helbrede kræftsygdommen.

Der er følgende situationer hvor kemoterapi kan komme på tale:

1) Kræftsygdomme, hvor kemoterapi er eneste behandling som gives for at helbrede patienten.
I disse situationer bidrager kemoterapi med 100% af overlevelsen. Havde forskerne valgt at kigge på disse kræftsygdomme ville de nå frem til at kemoterapi medfører et væsentligt højere bidrag til overlevelsen. Eksempelvis overlever 88% af børn som bliver diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi i mindst 5 år.

2) Kræftsygdomme hvor kemoterapi engang imellem anvendes som supplement til anden behandling (f.eks. kirurgi.)
Her er der stor variation i hvor meget kemoterapi bidrager til 5-års overlevelsen. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle patienter i denne kategori tilbydes kemoterapi. I artiklen er overlevelsesgevinsten beregnet som den andel af samtlige patienter (med eller uden behov for det), som har overlevet som følge af kemoterapien. Det ville have været mere retvisende, hvis overlevelsesgevinsten var beregnet fra anddelen af patienter, som opfylder betingelserne for overhovedet at blive tilbudt kemoterapi.

3)Kemoterapi med det formål at lempe gener fra en uhelbredelig kræft.
Her er bidraget 0% (I sjældne tilfælde ses dog langtids-overlevere).

Konklusioner:

1) Den videnskabelige artikel handler slet ikke om det radiodoktoren påstår.

2) De ca.2% er et gennemsnit for 22 kræftyper (af ca. 200).

3) De ca. 2% er beregnet for ALLE med kræft – Ikke kun hvor kemoterapi er et behandlingstilbud.

4) Radiodoktoren glemmer at symptomlindring også kan være en gavnlig effekt af kemoterapi – Selvom den ikke resulterer i en længerevarende livsforlængelse.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Alternativ behandling, Kemoterapi og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Kemoterapi er mere effektiv end de alternative behandlere vil indrømme

  1. Pingback: ALTERNATIV BEHANDLING AF KRÆFT – Myter på internettet | Alternativ behandling af kræft

  2. Lasse Henning siger:

    Tak for generelt glimrende formidling!
    Jeg har været i en diskussion på basis af indholdet her, og der er vist brug for præcisering eller måske ny formulering af “I disse situationer bidrager kemoterapi med 100% af overlevelsen …”
    Man forledes til at tro, at kemoterapien nødvendigvis er det eneste bidrag til helbredelse i den situation, og således er det vel ikke ment?
    Med venlig hilsen!

    • JLI siger:

      Tak skal du have 🙂
      Jeg kan prøve at konkretisere det lidt. Hvis man f.eks. rammes af akut myeloid leukæmi dør man uden behandling. Behandlingen består af kemoterapi (evt. suppleret med knoglemarvstransplantation). Kemoterapi er altså her det eneste, som decideret slår kræftcellerne ihjel. Hvis man er i live efter mindst 5 år, så er det altså takket være kemoterapi. Det er rigtigt, at der kan være behov for f.eks. livredende antibiotika behandling af infektioner undervejs i behandlingsforløbet, men det ændrer ikke ved, at disse patienter ikke ville være i live uden kemoterapi. Understøttende behandling indgår heller ikke i regnestykket i den australske undersøgelse – Hvis det er det diskussionen du har deltaget i handlede om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s