Når læger får kræft

Kan det virkeligt passe, at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi?

chemoKemoterapi er en behandlingsform, som mange tilhængere af alternativ behandling i den grad benytter som skræmmebillede.

Kemoterapi er dog ikke én behandling. Der findes op mod 100 forskellige kemoterapier. Nogle er stærkt ubehagelige. Andre er forbundet med beskedne gener.

På mange hjemmesider, som sælger alternativ kræftbehandling. kan man finde en påstand om, at en nylig undersøgelse har vist, at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi. Det er naturligvis et godt argument mod kemoterapi, hvis kræftlæger selv vil afvise at modtage den.

Påstanden kan sporest tilbage til en bog skrevet af en forretningsmand ved navn Phillip Day.

I bogen står der bl.a. følgende:

 “Several full-time scientists at the McGill Cancer Center sent to 118 doctors, all experts on lung cancer, a questionnaire to determine the level of trust they had in the therapies they were applying; they were asked to imagine that they themselves had contracted the disease and which of the six current experimental therapies they would choose. 79 doctors answered, 64 of them said that they would not consent to undergo any treatment containing cis-platinum – one of the common chemotherapy drugs they used – while 58 out of 79 believed that all the experimental therapies above were not accepted because of the ineffectiveness and the elevated level of toxicity of chemotherapy.”

Lad os tage et kig på selve undersøgelsen.

Den blev udført i 1985, så det er ikke helt korrekt, at der er tale om en nylig undersøgelse. Der er offentliggjort flere videnskabelige artikler omhandlende forskellige aspekter af emnet.

Den del af undersøgelsen som Phillip Day refererer er offentliggjort i 1986.

Som det fremgår af artiklen handler undersøgelsen ikke om alle former for kemoterapi til alle typer af kræft. Den handlede helt specifikt om behandling af ikke-småcellet lungekræft.

På det tidspunkt vidste man, at den type lungekræft havde en dårlig følsomhed for de kendte typer af kemoterapi, og der var betydelig risiko for svære bivirkninger.

Man havde opstillet 4 scenarier. For hvert scenarium skulle deltagerne i undersøgelsen dels tage stilling til hvilken behandling de selv ville foretrække. Dels om de ville deltage i videnskabelige forsøg med forskellige behandlingstyper.

Det scenarium som Phillip Day her beskriver, og som radiodoktoren altså tager til indtægt for at 3 ud af 4 kræftlæger ville fravælge kemoterapi er altså kun en beskeden del af den samlede undersøgelse. Men lad os da fokusere på den del.

Deltagerne blev bedt om at forestille sig at de havde uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft med spredning til knogler med deraf følgende smerter. De skulle dels anføre hvilken behandling de selv foretrak. Dels anføre om de ville deltage i forsøg med forskellige kombinationer af kemoterapi – Alle med cisplatin som et af stofferne. Cisplatin var på det tidspunkt et nyt stof, og det gav ret betydelige bivirkninger.

De 75% sagde nej til en sådan eksperimentel behandling.

At sige nej til at modtage en eksperimentel behandling med svære bivirkninger for en uhelbredelig kræftsygdom er IKKE det samme som at afvise at modtage standard kemoterapi i andre situationer. I undersøgelsen svarede 1/3 at de ville modtage en eller anden form for kemoterapi i den beskrevne situation.

Hvad der sidenhen skete.

Der er lavet en opfølgende undersøgelse i 1997.

Deltagerne fik forelagt følgende scenarium:

”Du er en 60 årig onkolog (kræftlæge) med ikke-småcellet lungekræft med én levermetastase samt spredning til knogler. Du er i god fysisk stand. Vil du behandles med kemoterapi.”

I alt 126 personer besvarede spørgsmålet. Heraf var 41 medicinske onkologer/hæmatolger, som selv behandler med kemoterapi. Det er interessant, at hele 64,5 % af kræftlæger der selv behandler med kemoterapi svarede ja. Blandt sygeplejerskerne svarede 67 % ja. Blandt andre typer læger (herunder også kræftlæger som behandler med stråleterapi) svarede 33 % ja.

I denne undersøgelse som er nyere end den Phillip Day fejlrefererer, var der altså sket et skifte således at flertallet af kræftlægerne nu selv ville behandles med kemoterapi for uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft.

Hvad så med kemoterapi i andre situationer?

Når man udtaler sig om kræftlægers holdning til selv at modtage kemoterapi bør man læse artikler, som handler om dette. Her er en som blev offentliggjort i 1991.

Her blev 51 læger som arbejdede med forskellige områder af kræftbehandling spurgt til deres holdning til at blive behandlet for forskellige kræftsygdomme – både hvad angår kræfttyper og stadier. Også holdninger til eksperimentel behandling blev dækket.

Nedenstående tabel (Klik for at forstørre den) giver et mere nuanceret billede end det tilhængere af alternativ kræftbehandling forsøger at tegne.

tabel

Man kan se at der er ganske stor variation. For et fremskredent stadium af den type af kræft der hedder Hodgkins lymfom ville 98 % sige ja til kemoterapi, og 2 % måske. Der var ingen der blankt sagde nej.

I den anden ende af skalaen svarede 84 %, at de ikke ville behandles med kemoterapi for tarmkræft der kan fjernes ved operation.

Hvad ville kræftlægerne svare i dag?

Det kan vi strengt taget ikke vide med sikkerhed. Men fra 1991 til 2014 er der trods alt gået 23 år. Der er kommet nye stoffer på markedet. Dels nogle som er endnu mere effektive mod kræft. Dels stoffer der mere effektivt kan lindre bivirkninger. Det bedste bud er derfor, at endnu flere kræftlæger ville tage imod kemoterapi i dag.

Men en ting ligger under alle omstændigheder fast:

Tilhængere af alternativ kræftbehandling tager grueligt fejl når de siger, at en nylig undersøgelse har vist at 75 % af kræftlægerne ikke selv vil behandles med kemoterapi hvis de selv får kræft.

Reklamer