Boganmeldelse: “Kræft er ikke nogen sygdom – Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz

Kraeft_er_ikke_nogen_sygdom_largeNår radiodoktoren udtaler sig om kræftbehandling henviser han ofte til udsagn fra Andres Moritz, som er beskrevet i bogen: Kræft er ikke nogen sygdom – Det er en overlevelsesmekanisme.

Radiodoktoren har skrevet dansk forord til bogen. Den er indtil for nyligt blevet forhandlet af en ledende udøver af metamedicin (Nu kalder de det metasundhed) i Danmark. Jeg har lånt bogen på biblioteket. Den ser lettere slidt ud, og der var ventetid. Lånetiden kan ikke forlænges. Så der er tydeligvis et behov for at kigge den bog nærmere efter i sømmene.

Det er umuligt at opremse alle forkerte påstande og fejlslutninger i bogen, men det er mit håb at denne artikel i det mindste vil få nogen til at forholde sig kritisk til den.

Om Andreas Moritz (27. januar 1954 – 21. oktober 2012)

moritzHan karakteriserede sig selv som ”medicinsk intuitivist”, udøver af ayurveda, irisanalyse, shiatsu og vibrations medicin. Han har skrevet 13 bøger om forskellige alternative ideer. Han var altså ikke kræftforsker i lægevidenskabelig forstand – Hvilket man ellers let får indtryk af, når man læser/hører radiodoktorens udtalelser.

Som man kan se på fødsels-/dødsdatoerne blev han kun 58 år gammel. På internettet florerer der mange forskellige rygter om hvad han døde af. Men uanset hvad, så er der intet som tyder på, at hans alternative helbredelsesmetoder havde gavnlig effekt for ham selv. Det er måske forklaringen på, at den ledende danske metamedicin udøver tilsyneladende ikke længere officielt forhandler bogen.

Overordnet indtryk af bogen

Lad mig starte dette afsnit med en analogi: Hvad ville de fleste mennesker mon tænke, hvis de læste noget i stil med følgende tænkte eksempel?

Det er slet ikke er hjertet som pumper blod rundt i kroppen. Det er leveren. Alle forstyrrelser i blodkredsløbet kan kureres ved at afholde sig fra at drikke alkohol – Ikke ved hjælp af hjertemedicin. Folk med sygdomme i kredsløbet dør af hjertemedicin.
Denne viden undertrykkes af landbrugsindustrien (alkohol er i bund og grund et landbrugsprodukt).

Dette vrøvl er ikke noget Andreas Moritz har sagt. Men for folk som kender til kræftbiologi er det ikke mindre absurd end mange af de ideer, som han fremsætter i bogen, og som radiodoktoren og udøvere af metamedicin tager for gode varer.

Flere steder refererer han til og fordrejer videnskabelige undersøgelser. Det vil være for vidt at komme ind på dem alle. Men her er der gennemgået et eksempel, fra en artikel, som også indgår i bogen.

Årsager til kræft

I bogen præsenteres flere absurde bud på årsager til kræft – for nogles vedkommende ledsaget af henvisninger til forskning der skal få hans påstande til at se velunderbyggede ud. Vi vil nævne et par stykker:

A) Psykologiske årsager. Her er et citat fra bogen, som opsummerer dette aspekt:

Kræftpatienter lider typisk af manglende selvrespekt, manglende tro på eget værd, og de har ofte det, jeg kalder en ”ufærdig gestalt” i deres liv. Kræft kan i virkeligheden være en måde hvorpå kilden til en sådan uløst indre konflikt afslører sig. Ydermere kan kræft hjælpe dem med at finde løsningen på en sådan konflikt og ligefrem helbrede den. Den måde man fjerner ukrudt på er ved at tække det op med rode. Det er sådan vi må behandle kræft; ellers kan det ende med, at den vender tilbage.

Det er præcis den forestilling om kræft, som udøvere af metamedicin arbejder ud fra. Og det er grunden til at de anbefaler kræftpatienter at læse denne bog. Hvor absurd metamedicin er, og hvor farligt det er for kræftpatienter at forsøge sig hermed ligger uden for rammerne af denne artikel. Hvis man ønsker mere information om dette kan jeg anbefale disse to artikler, hvor metamedicin går under navnet German New Medicine.

B) Ophobning af toksiner som følge af længerevarende blokering af kredsløbets og udskillelsessystemernes kanaler.

Han solgte også bøger om leverudrensningskure mm., så det er ikke overraskende at sådanne ideer er med i hans bog om kræft.

C) Brug af solbriller – Den vil jeg ikke kommentere yderligere.

D) Indtagelse af kød – Hans teori er at:

hovedparten af protein i kød passerer ufordøjet ud i tyndtarmen hvor det enten vil gå i forrådnelse(80 procent) eller komme ind i blodbanen (20 procent). ….Hvis en større mængde protein ender op i blodbanen, vil det selvsagt gøre blodet tykkere. For at undgå faren for hjerteanfald eller et slagtilfælde vil kroppen forsøge at komme af med proteinet i den væske, der omgiver cellerne….forvandle den intercellulære væske til en gelelignende substans. I denne tilstand kan næringsstoffer, som forsøger at bane sig vej frem til cellerne, blive hængende i den tykke suppe, hvilket øger risikoen for celledød på grund af udsultning.

Sagen er den (og det bør radiodoktoren også vide), at proteiner ikke uden videre kan passere gennem tarmvæggen og ind i blodbanen. Det er nødt til at blive nedbrudt til aminosyrer først. Ovenstående beskrivelse af proteinfordøjelsen er simpelthen ligeså forvrøvlet som en påstand om, at det er leveren der pumper blod rundt i kroppen.

E) Mikrobølgeovne
Det er en ide, som er ganske udbredt i alternative kredse. Men det er og bliver en fysisk kendsgerning at mikrobølger er ret energisvage. Selvom der skulle være lækage fra en mikrobølgeovn vil den hurtigt miste sin energi. En mikrobølge har en levetid på ca. en milliontedel af et sekund. Det er derfor det rene sludder når Moritz skriver at:

[strålingen] ophober sig i køkkenmøblerne, der i sig selv bliver kilde til stråling.

Der er talrige eksempler på vås af tilsvarende kaliber omkring årsager til kræft.

Moritz vrangforestillinger omkring kræftbiologi

A) Karnydannelse
Det er en grundlæggende egenskab ved kræftsvulster, at de er i stand til at aktivere mekanismer, som bevirker at der dannes blodkar, som kan forsyne kræftsvulsten med næringsstoffer mm.

Her er hvad Moritz påstår omkring dette virkeligt eksisterende træk:

Ser kroppen kræft som en forsvarsmekanisme af en sådan vigtighed, at den ligefrem sørger for, at kræftcellerne får deres hårdt tiltrængte forsyninger af glukose, så de kan overleve og brede sig.

Sagen er den, at kræftcellerne producerer signalstoffer, som aktiverer kroppens normale karnydannelsessystem (som f.eks. bruges under sårheling). Karnydannlese er altså ikke noget kroppen finder på for at holde kræftcellerne i live – Det er noget kræftcellerne ”narrer” den til.

B) Metastase(spredning)
Her er Moritz meget tvetunget. På den ene side siger han, at metastaser findes (og det synes han er positivt):

Kræftceller er programmeret til kun at slå sig ned på ”frugtbare” steder med høj toksicitet (høj aciditet eller surhedsgrad), et miljø, hvor de kan overleve og fortsætte deres usædvanlige redningsaktion.

Denne påstand står i skærende kontrast til virkeligheden, idet omkring 90 % af kræftdødsfald netop skyldes metastaser.
På den anden side siger han

Der er intet bevis for, at metastaser virkeligt forekommer. Det er mere sandsynligt, at der udvikler sig en ”ny” kræft i andre dele af kroppen af samme årsager som dem der fok den første kræft til at udvikle sig.

Denne påstand er helt i tråd med det dogme, som udøverne af metamedicin lever efter.

C) DNA-ændringer

Ifølge Moritz (også genfortalt af radiodoktoren) er DNA-ændringer (mutationer) ”uskyldige”. De er en reaktion på de skadelige påvirkninger fra omgivelserne, og når disse skadelige påvirkninger fjernes bliver cellerne – inklusive deres gener – normale igen.

Realiteten er, at det er velunderbygget, at ophobning af genmutationer over tid netop er det, som gør kræftceller til det de er. Den eneste måde at få disse mutationer til at forsvinde er, at destruere kræftcellerne. Hvis man er interesseret i at vide mere om hvordan genmutationer trin for trin omdanner celler til kræftceller kan jeg anbefale ”Hallmarks of Cancer afsnittet” på denne side.
D) Kræft under mikroskop
En beskrivelse af hvad man kan se når man undersøger kræftsvulster under et mikroskop er med til at skabe et indre billede, som styrker påstandene yderligere. Men det er også et redskab vi direkte kan bruge til at kontrollere om Moritz, radiodoktoren, metamedicin-udøvere mm. Overhovedet ved hvad de snakker om. Her er hvad Moritz skrev:

Cellerne i en ondartet tumor er omgivet af et lag fibrin, der er 15 gange tykkere end det, der omgiver normale celler. Alle kræftceller er beskadigede eller sårede. Fibrinlaget beskytter kræftceller mod dødbringende fagocytter, dræberlymfocytter, og cytokiner.

Jeg kan godt forstå at mange kan bringes til at tro på den beskrivelse. Men jeg er patolog. I mit daglige arbejde undersøger jeg kræftsvulster og alt muligt andet under mikroskop. Jeg har undersøgt tusindvis af kræftsvulster under mikroskop. Nedenstående foto er et typisk eksempel på hvad jeg ser i min dagligdag, når jeg kigger på kræftsvulster under mikroskop. Det tykke fibrinlag som omgiver kræftceller eksisterer ikke i virkeligheden.
i24648483._szt5_

Lægevidenskabelig kræftbehandling

Vi har tidligere analysereret påstanden om, at kun 2% af patienter som får kemoterapi overlever mere end 5 år. Men Moritz går længere end det:

De bivirkninger der er resultatet af den ortodokse kræftbehandling er så alvorlige, at de kræftpatienter som overlever og derpå vælger alternativ behandling, ofte bliver skuffede over, at den nye, naturlige behandling bare ”ikke virkede.

Påstanden er således at lægevidenskabelig behandling ikke blot er virkningsløs. Den forhindrer også den alternative behandling i at virke.

Sammenfattende bemærkninger

Denne bog kan ikke anbefales som støtte til patienter med kræft og deres pårørende. Den er fuld af påstande om kræftbiologi, som ikke har bund i virkeligheden. De er ikke engang alternative – De er beviseligt skrupforkerte.

Bogens budskab er helt klart: Den alternative behandling skal erstatte lægevidenskabelig behandling – Ikke supplere den.

Hvis man ikke bliver helbredt er det patientens egen skyld (eller den lægevidenskabelige behandlings).

I morgen skal jeg aflevere bogen på biblioteket igen. Jeg håber at den som har reserveret den ikke lader sig imponere – Den er simpelthen ikke det værd.

Reklamer

Cannabis er desværre ikke den ultimative kræftkur

Cannabis_sativa_leaf_Dorsal_aspect_2012_01_23_0830En af de myter der florerer på internettet er, at cannabis eller ekstrakter heraf (cannabis olie) er et effektivt våben mod kræft. Især videoberetninger på internettet virker overbevisende. Det fremføres undertiden, at den eneste grund til at cannabis ikke gives til kræftpatienter er dets rolle som halvforbudt nydelsesmiddel.

I det følgende vil vi kigge lidt nærmere på den videnskab der foreligger på området.

Kan man overhovedet forestille sig, at cannabis kan påvirke kræftceller?

For at forstå hvordan cannabis kan påvirke celler er det vigtigt at vide hvad en receptor er, og hvordan den virker. En receptor er bare et molekyle, som kan binde et signalstof, og derved foranledige en eller anden reaktion i cellen. Hormoner er eksempler på signalstoffer, som kan bindes til en receptor, hvilket igen sætter gang i de systemer i cellerne, som hormonerne styrer.

receptorKroppens celler indeholder også receptorer, som kan binde cannabinoider (cannabis indeholder netop sådanne stoffer), og derved aktivere forskellige funktioner. Vi kender to forskellige typer cannabis-bindende receptorer. De benævnes CB1 og CB2. Der er særligt mange CB1 receptorer i nervesystemet, og det er formentligt aktivering af disse, som (bl.a.) resulterer i rusvirkningen af cannabis. CB2 receptorer findes især i celler deltager i immunforsvaret. Kroppen producerer selv stoffer, som kan bindes til disse receptorer. De benævnes endocannabinoider. Forskning har vist at endocannabinoiderne og deres receptorer er involveret i reguleringen af en lang række vigtige funktioner, herunder energistofskiftet, hjertefunktionen og altså også immunforsvaret og forskellige hjernefunktioner.

Også kræftceller indeholder CB1 og CB2 receptorer. Det er derfor ikke så overraskende at forskere interesserer sig for muligheden af brug af cannabinoider som kræftmedicin.

Hvad sker der med kræftceller når de udsættes for cannabis?

Det første skridt på vejen til at afgøre om cannabislignende stoffer overhovedet er anvendelige til behandling af kræft tages i laboratoriet. Man undersøger simpelthen om cannabis indvirker på kræftceller som dyrkes i laboratoriet eller indsprøjtes i særligt genetisk ændrede mus.

I sådanne forsøg har man fundet at cannabinoider kan fremkalde apoptose (”programmeret celledød”) af kræftceller, forhindre kræftceller i at dele sig, forhindre dannelse af nye blodkar til forsyning af kræftsvulsten samt nedsætte kræftsvulternes tilbøjelighed til at sprede sig.

Men en kræftsvulst er ikke en kugle af identiske kræftceller, som kan dyrkes i et laboratorium eller indsprøjtes i en mus. Derfor kan man ikke konkludere direkte fra sådanne laboratorieforsøg til virkninger hos patienter. Sådanne forsøg er egnede til udvælgelse af stoffer, som det er værd at arbejde videre på m.h.p. evt. udvikling af ny medicin til patientbehandling.

For læsere som er interesserede i en generel uddybning af sammenhængen mellem resultater af laboratorieforsøg og virkning hos patienter kan denne artikel anbefales.

Det er også vigtigt at vide, at ikke alle laboratorieforsøg har vist at cannabinoider destruerer kræft. I denne undersøgelse fandt man, at tværtimod, at cannabinoider kan fremme væksten af kræftceller. I denne undersøgelse fandt man, at kræftceller kan udvikle modstandskraft mod cannabinoider. Så samspillet mellem cannabinoidreceptorer og cannabinoider i kræftceller er altså ikke helt så enkelt som man undertiden får indtryk af.

Men beviser sygehistorierne ikke, at det virker?

Der er ganske mange beretninger på internettet – inklusive youtube videoer, som fortæller om hvordan folk har helbredt sig selv for kræft ved hjælp af cannabis. Sådanne beretninger virker meget overbevisende, hvilket det også er meningen at de skal være. I princippet er der ikke noget problem i at lære af andres beretninger. Men der er en fare for at man ikke får hele historien, og at det der er udeladt gør beretningen mindre opsigtsvækkende. Her er en god artikel, som beskriver hvad man skal være på vagt overfor, når man læser/ser videoer om folk som er blevet helbredt for kræft v.h.a. alternativ behandling.

Her vil vi blot nævne nogle hovedpunkter:
1) Patienten havde måske slet ikke kræft. Man skal sikre sig, at diagnosen er blevet stillet ved hjælp af en pålidelig metode.

2) Kræften kan være fjernet i form af en biopsi, som blev anvendt til at stille diagnosen. Der er mange eksempler på kræft-historier, hvor man hvis man er opmærksom på det kan se, at patienterne har afvist at modtage yderligere behandling. I historierne fremstilles det som om, at det er den alternative behandling som har helbredt dem og ikke selve operationen (biopsiproceduren) hvor kræften blev fjernet.

3) Patienten kan have fået behandling udover cannabis. Her er f.eks. et citat fra en patient, som medvirker i en video om Rick Simpson, der af mange anses for at være hovedmanden bag promoveringen af cannabisolie:

Lupron is an androgen inhibitor used to slow the growth of cancer that needs androgen to grow. The effects are what you would expect having no testosterone. I didn’t mind taking it at all, in fact it was interesting seeing what like is like with no testosterone. Do a google search for lupron side effects.

Citatet er ikke fra videoen, men fra en hjemmeside der promoverer cannabis. Det er det eneste sted jeg har set, at denne patient fortæller at han har fået anden medicin end cannabisolie. Havde det ikke været for dette citat, ville man tro, at han overhovedet ikke har modtaget anden behandling end cannabis.

4) Kræften er måske ikke væk alligevel. Det sker, at patienter, som har fået fortalt deres historie om helbredelse ved alternativ behandling alligevel dør af deres kræftsygdom.

5) Det kan være fup opdigtet til lejligheden. Nogle kan være bedre konstruerede end andre. Nogle er gennemskuelige ved f.eks. oplysninger om nydiagnosticeret kræft hvor patienten angiveligt får at vide, at han/hun nu kun har 4½ måned at leve i. Eller hvor det oplyses, at patienten har fået tilbudt (og afslået) en behandling, som slet ikke er relevant for den givne kræfttype.

Afprøvning på patienter

Det er fra afprøvninger på patienter vi virkeligt kan lære noget om effekten af cannabinoider på kræftsvulster. I denne undersøgelse blev 9 patienter med tilbagefald af hjernekræft af typen glioblastoma multiforme behandlet med et cannabinoid (THC). Der blev udtaget vævsprøver undervejs. I vævsprøverne kunne man se, at kræftcellerne blev mindre levedygtige. Man observerede forbigående forbedringer i nogle af patienternes tilstand. Men det var ikke et sammelignings-forsøg, så vi kan ikke med sikkerhed vide, om disse forbedringer skyldes THC-behandlingen eller var det naturlige forløb for disse patienters kræftsygdomme. Men samtlige ni patienter døde i løbet af et år. Ingen af disse patienter blev altså helbredt.

Også denne sygehistorie fra Canada er interessant. Forældrene til en 14 årig pige med uhelbredelig leukæmi besluttede sig for at prøve med cannabisolie. Lægerne skønnede på det tidspunkt, at pigen havde en resterende levetid på ca. 2 måneder, og alle behandlingsmuligheder var udtømte.

Forældrene gav herefter pigen cannabisolie fra forskellige kilder. Der observeredes fald i blast-tallet (et mål for leukæmiens aktivitet) undervejs i forløbet. Patienten fik en svær betændelsestilstand i tarmen, og der gik hul på den. Patienten døde 78 dage efter lægerne havde givet op.

Der er flere igangværende undersøgelser som skal være med til at afdække om cannabinoider kan komme til at spille en rolle i behandling af kræft.

Kan selvbehandling med cannabisolie være farligt?

Generelt anses cannabis for at være rimeligt ufarligt at indtage. Men helt uden risiko er det ikke. Som anført kan cannabis påvirke hjerterytmen, hvilket kan være farligt hos nogle patienter. Hvis man får anden medicin herunder kemoterapi er der også en risiko for, at cannabis og den pågældende medicin kan vekselvirke på en sådan måde, at farlige bivirkninger optræder.

Her er en beskrivelse af et forløb hos en hollandsk lungekræftpatient. Patienten havde købt cannabisolie ude i byen, og gik i koma i løbet af få timer.

Så hvor står vi m.h.t. cannabinoider som behandling af kræft?

1) Forskning i cannabinoiders virkning på kræft er ikke undertrykt – Den er igangværende og aktiv.

2) Laboratorieforsøg har vist lovende men ikke entydige resultater.

3) Sygehistorier på internettet virker umiddelbart overbevisnde, men er mangelfulde m.h.t. detaljerne.

3) Videnskabelige forsøg med mennesker er i gang.

4) Der er intet som tyder på, at cannabis bliver den ultimative kræftkur – desværre!!

Sukkerfri kost helbreder ikke kræft

sugar1En af de ideer, som er fremherskende blandt personer som anbefaler at fravælge lægelig behandling af kræft er, at kræft ”lever godt af sukker”, og at indtagelse af sukker af denne grund bør undgås.

Det hævdes ofte, at det er en videnskabelig kendsgerning, som blev påvist af en tysker ved navn Otto Warburg. Fænomenet der betegnes Warburg effekten skaffede opdageren en Nobel pris i 1931.

Effekten er reel, men i dag er vi klar over, at det ikke er helt så enkelt som det umiddelbart lyder.

I denne artikel vil jeg prøve at forenkle den biokemi og fysiologi, som har med sukkeromsætningen at gøre. Jeg vil også tilvejebringe en forklaring på, hvorfor forestillingen om at sukkerfri kost som kræftbehandling er fejlagtig.

Hvad er sukker?

sucroseI daglig tale er sukker det hvide pulver som anvendes til at give fødevarer en sødlig smag. Men helt så enkelt er det ikke. Det er mere korrekt at opfatte sukker som en fællesbetegnelse for en række kemiske forbindelser. Det hvide pulver er en undergruppe af sukker, som benævnes sukrose. Sukrose er en kemisk kobling af to mindre sukkermolekyler, som benævnes glukose og fruktose.

Vi indtager også andre former for sukker. For eksempel indeholder mælk laktose, som er kemsi koblet glukose og galaktose. Stivelse som man blandt andet finder i grøntsager er store molekyler af kemisk koblet glukose.

Detaljerne omkring sukkerfremstilling og kemi ligger udenfor rammerne af denne artikel, men for særligt interesserede kan jeg anbefale denne artikel.

Hvad er det, som når frem til cellerne efter sukkerindtagelse?

Det sukker vi indtager i form af mad eller drikke bliver ikke uden videre optaget i kroppen. Det skal først nedbrydes til mindre dele, som kan transporteres fra tarmkanalen og videre med blodbanen rundt i kroppen. Det hvide sukker pulver (sukrose) skal således først spaltes til glukose og fruktose. Laktose skal spaltes til glukose og galaktose o.s.v.

Så det der når frem til cellerne er altså disse små enheder (monosakkarider) – uanset hvilken fødevare de kommer fra.

I resten af denne artikel vil vi fokusere på glukose. Det gør vi fordi det er glukoseomsætningen i kroppen, som er grundlaget for myten om at kræft kan sultes ihjel ved at undgå sukkerindtagelse. Den vigtige pointe i ovenstående er, at kroppens celler ikke kan skelne mellem glukose fra pulversukker og glukose fra andre fødevarer – eksempelvis grøntsager. Glukose er glukose uanset hvor det kommer fra.

Hvad sker der med glukose inde i cellerne?

Glukose er en vigtig energikilde for kroppens celler. Denne energi udvindes gennem en serie af kemiske reaktioner, som fører til at energien i glukose overføres til et kemisk stof, som cellen kan bruge.

Dette stof hedder ATP (adenosintriphosfat). Tilsvarende udvindes energi fra fedt og proteiner også i form af ATP. Man kan opfatte ATP som energivaluta. Jo mere ATP, desto mere energi.

Glukose er også en vigtig kilde til de byggestene der anvendes til dannelse af andre vigtige molekyler som cellerne har brug for.

Inde i cellerne er der en serie af tre forskellige systemer som gradvist nedbryder glukose, og derved udvinder energi og skaffer byggesten. Disse tre systemer benævnes glykolyse, citronsyrecyklus, samt oxidativ fosforylering.

Vi vil ikke her gå i detaljer med disse systemer. Jeg vil blot fremhæve nogle vigtige pointer:

  • Glykolyse foregår i alle celler.
  •  Citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering foregår kun når der er ilt tilstede.
  • Ved glykolyse dannes der 2 ATP molekyler pr. glukosemolekyle.
  • Ved citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering dannes 28-30 ATP molekyler pr. glukosemolekyle.

Det vil altså sige, at den mængde energi der kan udvindes fra glukose er meget højere når der er ilt tilstede end når der er iltmangel.

Når iltforsyningen er utilstrækkelig vil slutproduktet af glykolysen (pyrodruesyre) omdannes til mælkesyre, som ophobes i vævet. Du har muligvis oplevet det i forbindelse med hård fysisk udfoldelse. De ømme muskler efter hård træning er lige netop et resultat af dette.

Hvor kommer Warburg effekten ind i billedet? 

Otto Warburg forskede blandt andet i glukosestofskiftet i kræftsvulster. Han observerede helt korrekt, at kræftsvulster fortrinsvis producerer energi ved hjælp af glykolyse (med deraf følgende produktion af mælkesyre) – Selvom der er ilt til rådighed. Det er altså langt fra al energi i glukose, som kræftsvulsterne udvinder. Til gengæld for manglende energiforsyning får cellen byggesten til sin rådighed. Derfor er glukoseforbruget i kræftsvulster meget højt (op til 200 gange det normale). Det er dette fænomen som er kendt som Warburg effekten.

Dette fænomen har praktisk anvendelse. Ved en såkaldt PET-scanning kan man se områder med glukoseforbrug. På grund af Warburg effekten vil man (ofte) kunne se kræft som områder med højt glukoseforbrug.

Warburg effekten er ikke et bevis for at sukkerfri kost helbreder kræft

Enkeltheden i effekten synes jeg gør det let at forstå hvorfor folk kan overbevises om at sukkerfri kost dræber kræftceller.

Men i dag ved vi meget mere om kræftbiologi og normal biologi end man gjorde på Warburgs tid. Det er nødvendigt at kende nogle grundtræk for at kunne vurdere om sukkerfri kost ideen er så sandsynlig som den umiddelbart lyder:

1) En kræftsvulst er ikke en kugle af helt ens celler.

Ikke blot er der stor variation mellem de enkelte kræftceller. Der er også et meget kompliceret samspil mellem kræftcellerne og de normale celletyper, som udgør en del af kræftsvulsten. Dette er illustreret i nedenstående illustration. Den stammer fra denne detaljerede oversigtsartikel.

hanahan_4

Dette var ganske ukendt af Warburg og hans samtidige. Og det berøres overhovedet ikke af de folk, som anbefaler sukkerfri kost til behandling af kræft.

I dag ved vi at:

  • Ikke alle kræftceller i den samme kræftsvulst benytter sig af Warburg effekten.
  • Engang imellem er det de normale celler i kræftsvulsten som Warburg effekten udspiller sig i.

2) Warburg effekten forekommer også i normale celler uden sammenhæng med kræft.

Celler som indgår i immunforsvaret samt stamceller benytter sig også af Warburg effekten. Så en sukkerfri diæt vil ikke styrke immunforsvaret. Og kroppen er heller ikke godt hjulpet når den har brug for stamceller til at erstatte gamle og udslidte celler.

Betændelsesreaktioner (med ophobning af celler fra immunforsvaret) kan resultere i falsk positive PET-scanninger.

3) Nogle kræftsvulster ses ikke på PET-scanninger.

Dette mere end antyder, at ikke alle kræftsvulster benytter sig af Warburg effekten.

4) Glukoseomsætning er ikke den eneste form for stofskifte, der finder sted i kræftsvulster.

Det er videnskabeligt påvist, at fedtstofskifte samt nedbrydning af Glutamin er vigtige dele af stofskiftet i kræft.

5) Glukose kan opmagasineres i kroppen i form af glykogen.

Når glukoseindtagelsen overstiger kroppens behov vil glukosen blive opmagasineret i form af glykogen. Glykogen dannelsen foregår i de fleste typer af celler, men især i musklerne og leveren er denne opmagasinering udtalt. Ved behov frigives glukose atter fra glykogendepoterne.

Glykogendepoterne i muskler benyttes af disse. Glykogendepoterne i leveren benyttes til at holde glukoseindholdet i blodet på et stabilt niveau. Det er blodet som forsyner kræftceller såvel som resten af kroppen med glukose.

6) Glukose kan dannes fra andre molekyler.

Der er ganske mange molekyler, som kemisk kan omdannes til glukose. De vigtigste er laktat, glycerol og alanin. Alanin er en aminosyre, som igen er en byggesten i proteiner. De fleste aminosyrer og nogle typer af fedtsyrer kan også omdannes til glukose. Det er vigtigt, fordi dette hjælper med til at fastholde et nogenlunde stabilt niveau af glukose i blodet uafhængigt af tilførslen med kosten.
Nedenstående figur illustrerer hvordan faste påvirker glukoseindholdet i blodet.

Blood levels in starvation

Den blå kurve viser, at glukoseindholdet i blodet falder under faste, men det forsvinder aldrig helt. Den røde kurve viser at indholdet af såkaldte ketonstoffer stiger under faste. Ketonstoffer kan bruges som energikilde, men i modsætning til hvad tilhængere af sukkerfri kost som kræftbehandling hævder, så kan ketonstoffer ikke erstatte glukose fuldstændigt. I bedste fald kan ketonstoffer klare 50% af hjernens energiforbrug. Resten skal leveres af glukose. En fuldstændig fjernelse af glukose fra blodet er ikke foreneligt med liv.

For yderligere detaljer kan jeg anbefale denne artikel, hvorfra ovenstående figur stammer.

Har kræftforskere overhovedet undersøgt muligheder for at angribe Warburg effekten?

Svaret er ja! Når nu der er så stort et forbrug af glukose i kræftsvulster bør det ikke komme som en overraskelse at forskerne har interesseret sig for, om denne mekanisme kan angribes og derved forbedre behandlingen af kræftsygdomme.
Der er principielt to måder hvorpå sådan en mekanisme kan angribes:

1) Nedsætte/fjerne indtagelse af glukose med kosten.

Det er en ide, som der er blevet forsket i, og som også misbruges af nogle alternative behandlere. Princippet er, at glukosefattig kost før eller siden resulterer i nedbrydning af fedt med deraf følgende dannelse af ketonstoffer. En sådan kost benævnes ketogen diæt. Som anført ovenfor kan en sådan diæt ikke fuldstændigt fjerne glukose fra blodet, og ketonstoffer kan ikke fuldstændigt overtage energiforsyningen.

Det meste af den viden vi har om effekten af ketogen diæt på kræft stammer fra dyreforsøg. Men der er også lavet videnskabelige undersøgelser på mennesker med kræft.

I denne undersøgelse sammenlignede forskerne virkningerne af ketogen diæt henholdsvis glukoserig diæt på kræft i fordøjelseskanalen hos 27 patienter. De undersøgte vævsprøver fra patienterne, og målte andelen af kræftceller som var i færd med at dele sig. Hvis ketogen diæt var virksom som kræftbehandling ville man forvente, at andelen af celler som var i færd med at dele sig ville være lavere. Der kunne ikke påvises en sådan forskel.

I en anden undersøgelse var forskerne interesserede i, om ketogen diæt har indflydelse på livskvaliteten hos kræftpatienter. I alt 16 patienter med fremskreden kræft med spredning, hvor behandlingsmulighederne var udtømte indgik i undersøgelsen. Patienterne blev sat på ketogen diæt, og denne diæt skulle efter undersøgelsesplanen følges i tre måneder. Resultaterne var følgende:

  • 1 kunne ikke tåle diæten og stoppede efter 3 dage
  • 2 døde før undersøgelsens afslutning (efter hhv. 2 og 5 uger)
  • 1 stoppede efter 2 uger af personlige årsager
  • 1 kunne ikke længere holde diæten ud efter 4 uger
  • 6 stoppede efter hhv. 6,7 og 8 uger pga. yderligere vækst af kræften
  • 5 gennemførte diæten i hele forsøgsperioden.

For de 5 patienters vedkommende, som gennemførte diæten var der ingen ændringer i udbredelsen af deres kræft. Disse 5 patienter samt en af dem som havde vækst af kræftsygdommen rapporterede en bedring af enkelte elementer af livskvalitet som f.eks. mindre søvnløshed, mens adskillige andre elementer forblev uændrede eller forværredes.

I denne artikel beskrives forløbet hos to patienter med kræft i hjernen (Astrocytom). En af disse to patienter fik det faktisk bedre, og kræftsygdommen forholdt sig i ro i 12 måneder.

Her er en oversigt over registrerede – inklusive igangværende – undersøgelser, som handler om hvilken rolle ketogen diæt kan komme til at spille i behandlingen af kræft.

Sammenfattende kan man sige er, at ketogen diæt kan måske gavne nogle patienter, men den helbreder ikke kræft.

2) Medicin som angriber Warburg effekten.

Når nye aspekter af kræftbiologi afdækkes opstår der samtidigt nye muligheder for udvikling af kræftdræbende stoffer. I denne sammenhæng har forskere interesseret sig for et stof der hedder dichloracetat, som forkortes DCA. Virkningsmekanismen er lidt forenklet, at DCA er i stand til at ændre glukosestofskiftet i cellerne således at citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering aktiveres i kræftsvulsterne. Dette fremmer destruktionen af kræftceller gennem en proces der kaldes apoptose.

Der er adskillige hjemmesider der sælger produkter vedrørende alternativ behandling af kræft, som hævder at DCA er effektivt overfor alle kræftformer, og at denne påstand bakkes op af videnskab fra Canada.

Men det er bestemt ikke tilfældet. Der har været lovende resultater fra forsøg med dyrkede kræftceller og dyreforsøg. Men ikke for alle kræftformer. I en undersøgelse fandt man at DCA under visse omstændigheder nedsatte kræftcelledøden snarere end øgede den. I disse svulster havde DCA altså mere en beskyttende virkning end en ødelæggende.

Uanset dette, så har resultaterne af celledyrknings- og dyreforsøg været lovende nok til, at stoffet har været afprøvet på mennesker. Denne undersøgelse omfattende fem patienter med hjernekræft (af typen glioblastoma multiforme) blev offentliggjort i 2010. Patienterne havde også fået anden behandling, så man kan ikke helt bruge den til at vurdere effekten af DCA.

Stoffet er stadigvæk under udforskning, men det ligger helt fast, at det ikke er et stof, som er i stand til at helbrede alle former for kræft.

Andre misforståelser i alternativ kræftbehandling relateret til Warburg effekten

Som forklaret ovenfor handler Warburg effekten om nedbrydning af glukose under dannelse af mælkesyre på trods af tilgængelighed af ilt.

A) Mælkesyre

Dannelse af mælkesyre fører til øget surhedsgrad (lavt pH) i kræftsvulsten og den umiddelbare nærhed af den. Dette fører til spekulationer i alternative behandlerkredse om, at kræftsvulster ikke kan trives i et basisk miljø. Internettet er fuld af alternative ideer om hvordan man kan gøre kroppen mere basisk (det kan man ikke), og hvordan dette kan slå kræft ihjel.

Dannelse af mælkesyre inde i kræftceller fører til øget surhedsgrad (lavere pH) inde i cellen. Hverken kræftceller eller normale celler kan tåle lavt pH. For at kunne overleve er kræftcellen derfor nødt til at udskille syre (i form af brintioner) til omgivelserne, som derved opnår et lavere pH. Så det sure miljø er altså et resultat af det der foregår inde i cellerne, og ikke en betingelse for at de kan overleve.

B) Ilt

Nogle alternative behandlere mistolker det forhold, at kræftcellerne ikke udvinder energi fra glukose v.h.a. citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering på trods af tilstedeværelsen af ilt som udtryk for, at ilt er giftigt for kræftceller. Nogen går endda så vidt som at hævde, at det Warburg fik nobelprisen for var, at bevise at ilt er giftigt for kræftceller. Hvis man tror på det er der ikke langt til at blive overbevist om at iltkamre, indtagelse af brintoverilte eller klorofylholdige fødevarer er effektive midler mod kræft. Vi har allerede gennemgået hvad det var Warburg fandt ud af. Ingen grund til at gentage dette.

Det er korrekt at for meget ilt er skadeligt for kræftceller. Men det er lige så skadeligt for normale celler. Hvis man er interesseret i at læse mere om skadevirkninger af overdosering af ilt kan jeg anbefale denne artikel.

Hvad kan vi konkludere?

  • Celler skelner ikke mellem glukose fra forskellige fødevarer
  • Kræftceller har ofte – men ikke altid – et stort forbrug af glukose
  • Normale celler har engang imellem et stort forbrug af glukose
  • Liv forudsætter et nogenlunde stabilt niveau af glukose i blodet
  • Sukkerfri diæt helbreder ikke kræft