Sukkerfri kost helbreder ikke kræft

sugar1En af de ideer, som er fremherskende blandt personer som anbefaler at fravælge lægelig behandling af kræft er, at kræft ”lever godt af sukker”, og at indtagelse af sukker af denne grund bør undgås.

Det hævdes ofte, at det er en videnskabelig kendsgerning, som blev påvist af en tysker ved navn Otto Warburg. Fænomenet der betegnes Warburg effekten skaffede opdageren en Nobel pris i 1931.

Effekten er reel, men i dag er vi klar over, at det ikke er helt så enkelt som det umiddelbart lyder.

I denne artikel vil jeg prøve at forenkle den biokemi og fysiologi, som har med sukkeromsætningen at gøre. Jeg vil også tilvejebringe en forklaring på, hvorfor forestillingen om at sukkerfri kost som kræftbehandling er fejlagtig.

Hvad er sukker?

sucroseI daglig tale er sukker det hvide pulver som anvendes til at give fødevarer en sødlig smag. Men helt så enkelt er det ikke. Det er mere korrekt at opfatte sukker som en fællesbetegnelse for en række kemiske forbindelser. Det hvide pulver er en undergruppe af sukker, som benævnes sukrose. Sukrose er en kemisk kobling af to mindre sukkermolekyler, som benævnes glukose og fruktose.

Vi indtager også andre former for sukker. For eksempel indeholder mælk laktose, som er kemsi koblet glukose og galaktose. Stivelse som man blandt andet finder i grøntsager er store molekyler af kemisk koblet glukose.

Detaljerne omkring sukkerfremstilling og kemi ligger udenfor rammerne af denne artikel, men for særligt interesserede kan jeg anbefale denne artikel.

Hvad er det, som når frem til cellerne efter sukkerindtagelse?

Det sukker vi indtager i form af mad eller drikke bliver ikke uden videre optaget i kroppen. Det skal først nedbrydes til mindre dele, som kan transporteres fra tarmkanalen og videre med blodbanen rundt i kroppen. Det hvide sukker pulver (sukrose) skal således først spaltes til glukose og fruktose. Laktose skal spaltes til glukose og galaktose o.s.v.

Så det der når frem til cellerne er altså disse små enheder (monosakkarider) – uanset hvilken fødevare de kommer fra.

I resten af denne artikel vil vi fokusere på glukose. Det gør vi fordi det er glukoseomsætningen i kroppen, som er grundlaget for myten om at kræft kan sultes ihjel ved at undgå sukkerindtagelse. Den vigtige pointe i ovenstående er, at kroppens celler ikke kan skelne mellem glukose fra pulversukker og glukose fra andre fødevarer – eksempelvis grøntsager. Glukose er glukose uanset hvor det kommer fra.

Hvad sker der med glukose inde i cellerne?

Glukose er en vigtig energikilde for kroppens celler. Denne energi udvindes gennem en serie af kemiske reaktioner, som fører til at energien i glukose overføres til et kemisk stof, som cellen kan bruge.

Dette stof hedder ATP (adenosintriphosfat). Tilsvarende udvindes energi fra fedt og proteiner også i form af ATP. Man kan opfatte ATP som energivaluta. Jo mere ATP, desto mere energi.

Glukose er også en vigtig kilde til de byggestene der anvendes til dannelse af andre vigtige molekyler som cellerne har brug for.

Inde i cellerne er der en serie af tre forskellige systemer som gradvist nedbryder glukose, og derved udvinder energi og skaffer byggesten. Disse tre systemer benævnes glykolyse, citronsyrecyklus, samt oxidativ fosforylering.

Vi vil ikke her gå i detaljer med disse systemer. Jeg vil blot fremhæve nogle vigtige pointer:

  • Glykolyse foregår i alle celler.
  •  Citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering foregår kun når der er ilt tilstede.
  • Ved glykolyse dannes der 2 ATP molekyler pr. glukosemolekyle.
  • Ved citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering dannes 28-30 ATP molekyler pr. glukosemolekyle.

Det vil altså sige, at den mængde energi der kan udvindes fra glukose er meget højere når der er ilt tilstede end når der er iltmangel.

Når iltforsyningen er utilstrækkelig vil slutproduktet af glykolysen (pyrodruesyre) omdannes til mælkesyre, som ophobes i vævet. Du har muligvis oplevet det i forbindelse med hård fysisk udfoldelse. De ømme muskler efter hård træning er lige netop et resultat af dette.

Hvor kommer Warburg effekten ind i billedet?

Otto Warburg forskede blandt andet i glukosestofskiftet i kræftsvulster. Han observerede helt korrekt, at kræftsvulster fortrinsvis producerer energi ved hjælp af glykolyse (med deraf følgende produktion af mælkesyre) – Selvom der er ilt til rådighed. Det er altså langt fra al energi i glukose, som kræftsvulsterne udvinder. Til gengæld for manglende energiforsyning får cellen byggesten til sin rådighed. Derfor er glukoseforbruget i kræftsvulster meget højt (op til 200 gange det normale). Det er dette fænomen som er kendt som Warburg effekten.

Dette fænomen har praktisk anvendelse. Ved en såkaldt PET-scanning kan man se områder med glukoseforbrug. På grund af Warburg effekten vil man (ofte) kunne se kræft som områder med højt glukoseforbrug.

Warburg effekten er ikke et bevis for at sukkerfri kost helbreder kræft

Enkeltheden i effekten synes jeg gør det let at forstå hvorfor folk kan overbevises om at sukkerfri kost dræber kræftceller.

Men i dag ved vi meget mere om kræftbiologi og normal biologi end man gjorde på Warburgs tid. Det er nødvendigt at kende nogle grundtræk for at kunne vurdere om sukkerfri kost ideen er så sandsynlig som den umiddelbart lyder:

1) En kræftsvulst er ikke en kugle af helt ens celler.

Ikke blot er der stor variation mellem de enkelte kræftceller. Der er også et meget kompliceret samspil mellem kræftcellerne og de normale celletyper, som udgør en del af kræftsvulsten. Dette er illustreret i nedenstående illustration. Den stammer fra denne detaljerede oversigtsartikel.

hanahan_4

Dette var ganske ukendt af Warburg og hans samtidige. Og det berøres overhovedet ikke af de folk, som anbefaler sukkerfri kost til behandling af kræft.

I dag ved vi at:

  • Ikke alle kræftceller i den samme kræftsvulst benytter sig af Warburg effekten.
  • Engang imellem er det de normale celler i kræftsvulsten som Warburg effekten udspiller sig i.

2) Warburg effekten forekommer også i normale celler uden sammenhæng med kræft.

Celler som indgår i immunforsvaret samt stamceller benytter sig også af Warburg effekten. Så en sukkerfri diæt vil ikke styrke immunforsvaret. Og kroppen er heller ikke godt hjulpet når den har brug for stamceller til at erstatte gamle og udslidte celler.

Betændelsesreaktioner (med ophobning af celler fra immunforsvaret) kan resultere i falsk positive PET-scanninger.

3) Nogle kræftsvulster ses ikke på PET-scanninger.

Dette mere end antyder, at ikke alle kræftsvulster benytter sig af Warburg effekten.

4) Glukoseomsætning er ikke den eneste form for stofskifte, der finder sted i kræftsvulster.

Det er videnskabeligt påvist, at fedtstofskifte samt nedbrydning af Glutamin er vigtige dele af stofskiftet i kræft.

5) Glukose kan opmagasineres i kroppen i form af glykogen.

Når glukoseindtagelsen overstiger kroppens behov vil glukosen blive opmagasineret i form af glykogen. Glykogen dannelsen foregår i de fleste typer af celler, men især i musklerne og leveren er denne opmagasinering udtalt. Ved behov frigives glukose atter fra glykogendepoterne.

Glykogendepoterne i muskler benyttes af disse. Glykogendepoterne i leveren benyttes til at holde glukoseindholdet i blodet på et stabilt niveau. Det er blodet som forsyner kræftceller såvel som resten af kroppen med glukose.

6) Glukose kan dannes fra andre molekyler.

Der er ganske mange molekyler, som kemisk kan omdannes til glukose. De vigtigste er laktat, glycerol og alanin. Alanin er en aminosyre, som igen er en byggesten i proteiner. De fleste aminosyrer og nogle typer af fedtsyrer kan også omdannes til glukose. Det er vigtigt, fordi dette hjælper med til at fastholde et nogenlunde stabilt niveau af glukose i blodet uafhængigt af tilførslen med kosten.
Nedenstående figur illustrerer hvordan faste påvirker glukoseindholdet i blodet.

Blood levels in starvation

Den blå kurve viser, at glukoseindholdet i blodet falder under faste, men det forsvinder aldrig helt. Den røde kurve viser at indholdet af såkaldte ketonstoffer stiger under faste. Ketonstoffer kan bruges som energikilde, men i modsætning til hvad tilhængere af sukkerfri kost som kræftbehandling hævder, så kan ketonstoffer ikke erstatte glukose fuldstændigt. I bedste fald kan ketonstoffer klare 50% af hjernens energiforbrug. Resten skal leveres af glukose. En fuldstændig fjernelse af glukose fra blodet er ikke foreneligt med liv.

For yderligere detaljer kan jeg anbefale denne artikel, hvorfra ovenstående figur stammer.

Har kræftforskere overhovedet undersøgt muligheder for at angribe Warburg effekten?

Svaret er ja! Når nu der er så stort et forbrug af glukose i kræftsvulster bør det ikke komme som en overraskelse at forskerne har interesseret sig for, om denne mekanisme kan angribes og derved forbedre behandlingen af kræftsygdomme.
Der er principielt to måder hvorpå sådan en mekanisme kan angribes:

1) Nedsætte/fjerne indtagelse af glukose med kosten.

Det er en ide, som der er blevet forsket i, og som også misbruges af nogle alternative behandlere. Princippet er, at glukosefattig kost før eller siden resulterer i nedbrydning af fedt med deraf følgende dannelse af ketonstoffer. En sådan kost benævnes ketogen diæt. Som anført ovenfor kan en sådan diæt ikke fuldstændigt fjerne glukose fra blodet, og ketonstoffer kan ikke fuldstændigt overtage energiforsyningen.

Det meste af den viden vi har om effekten af ketogen diæt på kræft stammer fra dyreforsøg. Men der er også lavet videnskabelige undersøgelser på mennesker med kræft.

I denne undersøgelse sammenlignede forskerne virkningerne af ketogen diæt henholdsvis glukoserig diæt på kræft i fordøjelseskanalen hos 27 patienter. De undersøgte vævsprøver fra patienterne, og målte andelen af kræftceller som var i færd med at dele sig. Hvis ketogen diæt var virksom som kræftbehandling ville man forvente, at andelen af celler som var i færd med at dele sig ville være lavere. Der kunne ikke påvises en sådan forskel.

I en anden undersøgelse var forskerne interesserede i, om ketogen diæt har indflydelse på livskvaliteten hos kræftpatienter. I alt 16 patienter med fremskreden kræft med spredning, hvor behandlingsmulighederne var udtømte indgik i undersøgelsen. Patienterne blev sat på ketogen diæt, og denne diæt skulle efter undersøgelsesplanen følges i tre måneder. Resultaterne var følgende:

  • 1 kunne ikke tåle diæten og stoppede efter 3 dage
  • 2 døde før undersøgelsens afslutning (efter hhv. 2 og 5 uger)
  • 1 stoppede efter 2 uger af personlige årsager
  • 1 kunne ikke længere holde diæten ud efter 4 uger
  • 6 stoppede efter hhv. 6,7 og 8 uger pga. yderligere vækst af kræften
  • 5 gennemførte diæten i hele forsøgsperioden.

For de 5 patienters vedkommende, som gennemførte diæten var der ingen ændringer i udbredelsen af deres kræft. Disse 5 patienter samt en af dem som havde vækst af kræftsygdommen rapporterede en bedring af enkelte elementer af livskvalitet som f.eks. mindre søvnløshed, mens adskillige andre elementer forblev uændrede eller forværredes.

I denne artikel beskrives forløbet hos to patienter med kræft i hjernen (Astrocytom). En af disse to patienter fik det faktisk bedre, og kræftsygdommen forholdt sig i ro i 12 måneder.

Her er en oversigt over registrerede – inklusive igangværende – undersøgelser, som handler om hvilken rolle ketogen diæt kan komme til at spille i behandlingen af kræft.

Sammenfattende kan man sige er, at ketogen diæt kan måske gavne nogle patienter, men den helbreder ikke kræft.

2) Medicin som angriber Warburg effekten.

Når nye aspekter af kræftbiologi afdækkes opstår der samtidigt nye muligheder for udvikling af kræftdræbende stoffer. I denne sammenhæng har forskere interesseret sig for et stof der hedder dichloracetat, som forkortes DCA. Virkningsmekanismen er lidt forenklet, at DCA er i stand til at ændre glukosestofskiftet i cellerne således at citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering aktiveres i kræftsvulsterne. Dette fremmer destruktionen af kræftceller gennem en proces der kaldes apoptose.

Der er adskillige hjemmesider der sælger produkter vedrørende alternativ behandling af kræft, som hævder at DCA er effektivt overfor alle kræftformer, og at denne påstand bakkes op af videnskab fra Canada.

Men det er bestemt ikke tilfældet. Der har været lovende resultater fra forsøg med dyrkede kræftceller og dyreforsøg. Men ikke for alle kræftformer. I en undersøgelse fandt man at DCA under visse omstændigheder nedsatte kræftcelledøden snarere end øgede den. I disse svulster havde DCA altså mere en beskyttende virkning end en ødelæggende.

Uanset dette, så har resultaterne af celledyrknings- og dyreforsøg været lovende nok til, at stoffet har været afprøvet på mennesker. Denne undersøgelse omfattende fem patienter med hjernekræft (af typen glioblastoma multiforme) blev offentliggjort i 2010. Patienterne havde også fået anden behandling, så man kan ikke helt bruge den til at vurdere effekten af DCA.

Stoffet er stadigvæk under udforskning, men det ligger helt fast, at det ikke er et stof, som er i stand til at helbrede alle former for kræft.

Andre misforståelser i alternativ kræftbehandling relateret til Warburg effekten

Som forklaret ovenfor handler Warburg effekten om nedbrydning af glukose under dannelse af mælkesyre på trods af tilgængelighed af ilt.

A) Mælkesyre

Dannelse af mælkesyre fører til øget surhedsgrad (lavt pH) i kræftsvulsten og den umiddelbare nærhed af den. Dette fører til spekulationer i alternative behandlerkredse om, at kræftsvulster ikke kan trives i et basisk miljø. Internettet er fuld af alternative ideer om hvordan man kan gøre kroppen mere basisk (det kan man ikke), og hvordan dette kan slå kræft ihjel.

Dannelse af mælkesyre inde i kræftceller fører til øget surhedsgrad (lavere pH) inde i cellen. Hverken kræftceller eller normale celler kan tåle lavt pH. For at kunne overleve er kræftcellen derfor nødt til at udskille syre (i form af brintioner) til omgivelserne, som derved opnår et lavere pH. Så det sure miljø er altså et resultat af det der foregår inde i cellerne, og ikke en betingelse for at de kan overleve.

B) Ilt

Nogle alternative behandlere mistolker det forhold, at kræftcellerne ikke udvinder energi fra glukose v.h.a. citronsyrecyklus og oxidativ fosforylering på trods af tilstedeværelsen af ilt som udtryk for, at ilt er giftigt for kræftceller. Nogen går endda så vidt som at hævde, at det Warburg fik nobelprisen for var, at bevise at ilt er giftigt for kræftceller. Hvis man tror på det er der ikke langt til at blive overbevist om at iltkamre, indtagelse af brintoverilte eller klorofylholdige fødevarer er effektive midler mod kræft. Vi har allerede gennemgået hvad det var Warburg fandt ud af. Ingen grund til at gentage dette.

Det er korrekt at for meget ilt er skadeligt for kræftceller. Men det er lige så skadeligt for normale celler. Hvis man er interesseret i at læse mere om skadevirkninger af overdosering af ilt kan jeg anbefale denne artikel.

Hvad kan vi konkludere?

  • Celler skelner ikke mellem glukose fra forskellige fødevarer
  • Kræftceller har ofte – men ikke altid – et stort forbrug af glukose
  • Normale celler har engang imellem et stort forbrug af glukose
  • Liv forudsætter et nogenlunde stabilt niveau af glukose i blodet
  • Sukkerfri diæt helbreder ikke kræft
Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Sukkerfri kost helbreder ikke kræft

  1. Pingback: ALTERNATIV BEHANDLING AF KRÆFT – Myter på internettet | Alternativ behandling af kræft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s