Homøpati mod kræft – Psorinum

hahnemannI søgen efter en effektiv behandling af kræft, som er ugiftig og uden bivirkninger kan homøopati forekomme ganske tillokkende. Hvis det oven i købet har fået videnskabens blå stempel – ja så må den da være god nok? Netop dette har været et salgsargument, som det nu lukkede alternative kræftbehandlingssted ”Humlegården” brugte m.h.t. det homøopatiske præparat ”Psorinum”. I denne artikel vil vi se lidt på hvad homøopati er for noget, og vi vil se på, om den videnskabelige blåstempling af psorinum nu også er reel.

Hvad er homøopati?

Homøopati blev opfundet af en tysker ved navn Samuel Hahnemann i det 18. århundrede. Det har ikke udviklet sig i takt med at forståelsen af hvordan menneskekroppen virker eller de naturlove som fysik beskæftiger sig med.

Et af grundprincipperne i homøopati er, at ”Det samme helbreder det samme” hvilket vil sige, at stoffer der fremkalder et symptom også er i stand til at fjerne det. Set med nutidige briller er der ikke noget biologisk grundlag for dette princip. Men det var ikke selvindlysende på Hahnemanns tid.

Homøopater karakteriserer ofte homøopati som et holistisk behandlingssystem. Sandheden er at homøopater udelukkende behandler ud fra symptomer. Det er et ekstremt symptombaseret system, som overhovedet ikke beskæftiger sig med symptomernes årsag – Mange alternative behandlere beskylder fejlagtigt læger for netop dette.

Et andet grundprincip er, at virkningen af det homøopatiske middel bliver stærkere jo mere det bliver fortyndet. Dette sker dog kun hvis det rystes kraftigt ved hver fortynding. I vore dage kan vi godt forstå, at intet andet i naturen bliver stærkere af at blive fortyndet (og rystet) – Homøopatiske midler er ofte så fortyndede, at der ikke er et eneste molekyle tilbage af det stof som blev fortyndet. Men dette var ikke en selvfølge på Hahnemanns tid.

Mange homøopatiske midler sælges i form af piller. På et eller andet tidspunkt i fremstillingsprocessen har man tilført en dråbe af det fortyndede (og rystede) middel til et stykke mælkesukker. De homøopatiske piller man kan købe er helt tørre. Fra fysikken ved vi, at tørring indebærer en fordampning af midlet. Det ved vi i dag, men det var ikke almen viden på Hahnemanns tid.

Den absurde tankegang der indhyller homøopati stopper ikke her. Ved en proces kaldet grafting kan de tørrede sukkerpillers egenskaber overføres til andre sukkerpiller. Det eneste der kræves er en fysisk kontakt mellem en tørret sukkerpille (eller en anden graftet sukkerpille) og den sukkerpille, som også skal have den tørrede sukkerpilles egenskaber.

For flere detaljer om homøopati kan jeg anbefale denne artikel.

Kunne man forestille sig, at homøopati alligevel virker?

Mange absurde ideer er gennem tiden blevet accepterede efter at videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at der var hold i dem. Så jeg kan godt forstå, at nogen kan få den tanke, at det også kunne ske for homøopati. Men – Homøopati er faktisk blevet testet igen og igen. For homøopatis vedkommende er der ikke blot tale om manglende beviser- Der er tale om beviste mangler.

Men hvad så med Psorinum? Er der ikke videnskabelig dokumentation for at det virker mod kræft?

Lad os kigge lidt nærmere på to udgaver af den undersøgelse, som tages til indtægt for påstanden. Der findes dels en artikel fra et videnskabeligt tidsskrift. Dels et foredrag som er holdt på en stor international kræftkongres (ASCO-kongressen) i 2009.

De 186 patienter som indgik i undersøgelsen havde fået konstateret kræft i mavesækken, galdeblæren, bugspytkirtlen eller leveren. Det var ikke muligt at fjerne kræften med en operation. Udover homøopati fik patienterne også forskellige former for supplerende understøttende behandling – såvel homøopatisk som lægelig. Af de 186 patienter var der 10 som sprang fra, og valgte lægelig behandling i stedet for.

Psorinum er lavet af et ”alkoholisk udtræk af fnatblærer”. Et sådant udtræk kan bestemt indeholde små mængder biologisk aktive substanser stammende fra immunforsvarets reaktion på fnatmider.

Det oplyses, at der er anvendt en 6X-fortynding af midlet. Det betyder, at udtrækket er fortyndet til en 1 til 1000.000 opløsning. Så her er det faktisk muligt, at der kan have været ganske små mængder biologisk aktive substanser i det middel, som patienterne fik. Det fremgår ikke klart om patienterne skulle drikke midlet, eller om de fik udleveret tørre piller (hvor midlet jo er fordampet).

Virkningen på kræftsvulster blev bedømt med CT-scanninger, og patienterne blev fulgt med personlige samtaler, telefonopkald og E-mails. De blev blandt andet spurgt om de også modtog lægelig behandling. Hvis de svarede ja blev de udelukket fra videre deltagelse i undersøgelsen. Vi ved altså ikke hvordan det sidenhen gik disse patienter eller hvorfor de valgte at supplere homøopatien med lægelig behandling.

Kræftsvulsterne blev mindre hos ganske mange af patienterne, og omkring 40% af patienterne var i live i mindst 5 år. Det er bestemt imponerende, men spørgsmålet er, om det var psorinum som resulteredse i dette.

Der er også langtidsoverlevere v.h.a. lægelig behandling blandt disse patienttyper. Der er en meget interessant illustration som ikke findes i artiklen, men som blev vist under foredraget.

Results-psorinum

Dette er en måde at illustrere overlevelsesstatistik. Jo højere kurven ligger, desto flere er i live efter et givet tidsrum. Allopati er en betegnelse homøopater anvender om lægelig behandling. Så den gule kurve viser således overlevelsen for de patienter, som fik psorinum i kombination med homøopatisk og lægelig understøttende behandling. Den grønne kurve viser overlevelsen for de patienter som fik psorinum i kombination med understøttende lægelig behandling og den lilla kurve viser overlevelsen for de patienter, som blev behandlet med psorinum samt understøttende homøopatisk behandling.

Det er vanskeligt at afgøre om forskellen mellem den gule og den grønne kurve er større end hvad der kan forklares ud fra tilfældigheder, men den lilla kurve skiller sig klart ud fra de øvrige. Man kan argumentere for, at kurverne viser at lægelig behandling er nødvendig for at få homøopati til at virke.

Der er ét spørgsmål, som ikke kan besvares ved hjælp af denne undersøgelse: Hvordan ville patienter have klaret sig med lægelig behandling alene? Det kan vi ikke, fordi forskerne ikke har medtaget en sådan gruppe i deres forsøg.

Man kan med lige så stor ret hævde, at undersøgelsen viser at homøopati hæmmer virkningen af lægelig behandling som at den understøtter den.

Men hvis vi lige stopper op og tænker over absurditeterne i homøopati, så er det nu mere sandsynligt, at den ikke gjorde nogen forskel.

Hvad kunne man ellers forestille sig var galt med undersøgelsen?

Som sagt er overlevelses data imponerende. Så det er rimeligt at spørge sig selv, om der kunne være forhold omkring undersøgelsen, som får disse data til at fremstå mere imponerende end de reelt er.

Vi kan ikke vide det med sikkerhed, for vi har ikke adgang til de komplette data. Men der er faktisk et par muligheder, som ikke er så langt ude endda:

  • Måske havde nogle af patienterne slet ikke kræft.

    Diagnoserne var stillet på enten små vævsprøver eller celleprøver udtaget gennem en tynd nål. Ingen af patienterne blev opereret. Man har erfaring for, at celle- og vævsprøver undertiden resulterer i en ukorrekt kræftdiagnose. Se f.eks. denne undersøgelse.

  • Der kan være usikkerhed omkring stadierne.

    Stadier en måde at beskrive hvor fremskredne kræftsygdomme er. Jo højere stadium desto mere fremskreden er kræften. Det mest fremskredne stadium er stadium 4, hvor kræften har spredt sig rundt i kroppen. Jo lavere stadium, desto længere er den forventede levetid. Kræft udvikler sig ikke lige hurtigt. Hos nogle udvikler kræften sig langsomt, mens den hos andre udvikler sig hurtigere.

    Det oplyses at nogle af kræftpatienterne var i stadium 2 og 3. Stadier er defineret forskelligt for forskellige kræfttyper. Eftersom ingen af patienterne blev opereret er røntgenundersøgelserne det eneste vi har at gå efter. Det må altså overvejes, om nogle af stadierne kunne være vurderet for højt. Her er en oversigtsartikel over videnskabelige undersøgelser med stadier af mavesækskræft bedømt v.h.a. røntgenundersøgelse samt stadier fastlagt af patologer på den efterfølgende operativt fjernede mavesæk. Af artiklen fremgår det, at røntgenundersøgelserne overvurderede stadiet i 28,4% af tilfældene. Så det er bestemt en realistisk fejlkilde i psorinum-undersøgelsen.

  • Måske fik nogle af patienterne også lægelig behandling.

    Der er givet detaljerede beskrivelser af de homøopatiske behandlinger. Det er mere uklart hvad den understøttende allopatiske behandling indebar. Måske fik nogle af patienterne behandling med kræftdræbende medicin – Vi ved det simpelthen ikke. Undersøgerne baserer også deres oplysninger om, at patienterne ikke fik lægelig behandling på interviews – Ikke gennemlæsning af patient journaler. Forestil dig at du selv var patient med et brændende ønskede at modtage psorinum (gratis) i kombination med den behandling du i øvrigt fik. Hvad ville du selv svare, hvis du blev spurgt om du ”snød”?

Så hvad kan denne undersøgelse af psorinum fortælle os?

Som forklaret ovenfor er der principielt tre mulige konklusioner:

1) Psorinum har virkning på kræft i mavesæk, galdeblære og lever (Det er den
alternative behandlere tror på).

2) Psorinum forringer virkningen af understøttende lægebehandling (Er lige
så usandsynlig som 1)).

3) Psorinum gør ingen forskel (Det ville være forventeligt samt være i
overensstemmelse med anden god homoøpatiforskning).

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s