Hestekuren fra VetCur

hest Jeg er for nyligt blevet opmærksom på “hestekuren” fra VetCur, som er et naturlægemiddel, der hævdes at være effektivt mod kræft hos mennesker.

VetCur er et firma ejet af en biolog og farmaceut ved navn Rebekka Gadeberg. Firmaet producerer foder til dyr, og man kan ikke på dets hjemmeside finde oplysninger om at produktet sælges som naturlægemiddel til behandling af kræft hos mennesker. Men det oplyses på hjemmesider der forhandler produktet, at det:

Benyttes af mange mennesker til kræftbehandling

Dette kan jeg ikke udelukke er korrekt. Det er da også læger som arbejder med kræftpatienter der har gjort mig opmærksom på det. På sin Facebookside skriver Rebekka Gadeberg bl.a. følgende:

I anledning af, at jeg i kraftigt stigende omfang får henvendelser fra mennesker, som søger FB venskab, med det formål at få hjælp vedrørende personlige behov, ser jeg mig nødsaget til at præcisere rammerne for min personlige Facebook side endnu engang.

Min personlige Facebook side er ikke stedet for den slags henvendelser…. Man er velkommen til og kan trygt henvende sig til min virksomhed…..

Kuren kom til offentlighedens kendskab via en udsendelse på TV2’s regionale station TV-Syd. Udsendelsen hedder ”Kaffe med Kurt”, og der blev vist et indslag, hvor Kurt var på besøg hjemme hos Rebekka Gadeberg og hendes mand. Vi fik der fortalt historien om hvordan Rebekka reddede sin mand fra at dø af kræft.

Kurt laver hyggelige positive historier fra stationens dækningsområde. Og hvad er mere positivt end at redde sin ægtefælle fra at dø af kræft?

Kan man teoretisk forestille sig at det virker?

Det præparat Rebekka Gadeberg udtænkte er fremstillet af 53 forskellige planter. Det er velkendt at rigtigt mange vigtige(og patenterede) lægemidler er udviklet fra kemiske bestanddele i planter. Herunder også stoffer der anvendes til kemoterapi af kræft. Skulle jeg nævne en bestemt type af alternativ behandling, som man ikke på forhånd blankt kan afvise, ja så ville jeg nævne plantemedicin. Sat på spidsen kunne man sagtens kalde behandling med sådanne midler for kemoterapi.

Men kræft er et meget kompliceret begreb. Det er alt for forsimplet at opfatte kræft som en sygdom betinget af en svækkelse af immunforsvaret som følge af stress. Kræft er snarere en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige sygdomme. Selvom der er nogle overordnede fællestræk, så er der stor variation i biologien inklusive årsager. Større systematiske undersøgelser har ikke kunnet påvise sammenhæng mellem psykisk stress og udvikling af kræft.

Der er også potentielle problemer ved behandling med plantemedicin:

1) Måske er der bivirkninger.
2) Måske påvirker det virkningerne af den medicin patienten ellers får (svagere eller kraftigere virkning).
3) Måske påvirker det omsætningen af molekyler der ellers anvendes som mål for sygdomsaktivitet.

Jeg er vidende om, at nogle patienter får øget indhold af leverenzymer i blodet, hvilket er et udtryk for, at leverceller har taget skade. Så helt bivirkningsfrit er det ikke.

Men det store spørgsmål er, om hestekuren har en reel virkning på kræftsvulster. Der findes ingen systematiske undersøgelser. Kun beretninger fra patienter. Den mest detaljerede beretning vedrører Allen Venzel – Rebekka Gadebergs ægtefælle.

Hvilke oplysninger har vi om Allan Venzel’s sygdom?

Jeg har kendskab til to beskrivelser af sygdomsforløbet. Dels ovennævnte TV-indslag, og dels en artikel på internettet skrevet af journalist Helle Bjerg Fuusager, som også har interviewet parret.

Af disse indlæg fremgår følgende:

1) Det drejer sig om lymfeknude kræft (malignt lymfom) diagnosticeret i 42 års alderen.
2) Det involverede halsen samt overkroppen.
3) Det voksede hurtigt.
3) Der var henfald af lymfomet.
4) På hospitalet blev der behandlet med kemoterapi og antistofbehandling.
5) Lymfomet reagerede hurtigt på behandlingen.

Det fortælles, at han kun havde 2 procents chance for at overleve. Dette er jeg ikke helt overbevist om er korrekt.

Man kan skønne over langtidsudsigterne ved at beregne det såkaldte ”International Prognostic Index”, som gælder for de fleste undertyper af lymfom.

Der gives ét point for hvert af følgende punkter:

a) Alder over 60 år.
b) Udbredning til lymfeknuder på begge sider mellemgulvet (stadium 3)eller spredning til lokalisationer. uden for lymfeknuderne (Stadium 4).
c) Sværere påvirket almen tilstand (Ude af stand til at udføre et arbejde – evt. sengeliggende.
d) Forhøjet niveau af enzymet LDH i blodet.
e) Spredning til mere end en lokalisation udenfor lymfeknudesystemet.

Der kan altså maksimalt tildeles 5 points.

Udover alderen er det svært at udlede noget om de øvrige faktorer af de beskrivelser vi har til rådighed. Så det samlede antal points ligger altså mellem 0 og 4. Det er muligt, at oplysningen om at udbredningen til hals og overkrop betyder, at al sygdom var lokaliseret på samme side af mellemgulvet, hvilket ville indsnævre intervallet til 0-3 points.

Disse points danner grundlag for et skøn over langtidsudsigterne. Andelen af patienter som lever i mindst 5 år baseret på points er følgende:

0-1 point : 73 procent
2 points: 51 procent
3 points: 43 procent
4-5 points: 26 procent

Dette skøn er et pessimistisk skøn, idet det baserer sig på data fra 1990érne (før antistofbehandling var indført).

Der er altså meget der tyder på, at de 2% overlevelseschancer er en misforståelse.

Og svulsten begyndte at gå til grunde

Det fortælles, at der gik hul og det begyndte at løbe med en tyk gullig væske. Et sådant henfald betegnes nekrose. Det er faktisk ikke så usædvanligt som det lyder. I denne undersøgelse fandt man, at udbredt nekrose kunne påvises i 25% af de undersøgte lymfomer, og dette fund er i overensstemmelse med med andre undersøgelser.

Man kan altså ikke konkludere, at det kun kan være urteblandingen som forårsagede det. Det er et velkendt psykologisk fænomen, at man er tilbøjelig til at konkludere en årsags-virknings sammenhæng på basis af et tidsmæssigt forløb.

At man ikke nødvendigvis kan drage en sådan konklusion kan måske bedre forstås ud fra dette ræsonnement:

En hane galer før solopgang. Altså er det hanen som får solen til at stå op.

Dette ved vi alle er noget sludder, men ræsonnementet med at hestekuren fik lymfomet til at nekrotisere er i bund og grund det samme.

En alternativ forklaring kunne jo også være, at Allan Venzel først gik til lægen da lymfomet var blevet så stort, at nekrosen var blevet meget udtalt.

Lymfomet var hurtigt helt væk

Det er naturligvis dejligt når kræftsvulster forsvinder meget hurtigt. Men heller ikke dette er helt så usædvanligt som man får indtryk af. Cancer opfører sig ikke ens. Nogle svulster forsvinder hurtigt på behandling. Andre er længere tid om det – evt. gør de det slet ikke. Generelt gælder det, at svulster der skrumper hurtigst skrumper mest.

I denne artikel undersøgte man 121 hurtigt voksende lymfomer efter 2-3 runder kemoterapi. I 50 af disse var lymfomerne ikke længere påviselige, og i yderligere 19 kunne man kun påvise en minimal rest.

Så det er altså ikke så usædvanligt at lymfomer forsvinder så hurtigt som i Allan Venzels tilfælde.

Andre har jo også prøvet hestekuren!!

Historien om Allan Venzel på TV-syd er den mest detaljerede jeg kan finde.

Helle Bjerg Fuusager har også været i kontakt med en patient der har prostatakræft. Patienten vurderer selv, at antallet af kræftceller er reduceret med 85%. Men der foreligger ingen oplysninger om hvilken behandling han har fået i det konventionelle system. Og vi kan heller ikke vurdere, om hans skøn over effekten er korrekt.

En anden beretning er nævnt i et Facebook-opslag. Det drejer sig om en patient med lungekræft. Vi får at vide, at patienten udover hestekuren er blevet behandlet med et lægemiddel der hedder Xalcori. Det hævdes, at dette lægemiddel ikke kan få kræft til at forsvinde – Kun indkapsle den. Dette er ikke korrekt. I flere forskellige undersøgelser har man fundet, at kræften forsvinder fuldstændigt hos ca. 5% af patienterne som behandles med dette stof.

Der findes desværre også tilfælde, som ikke ender godt. Et eksempel er beskrevet i denne blog. Man kan læse hvordan tilstanden gradvis forværres indtil opdateringerne fuldstændigt ophører. Det bratte ophør med opdateringer tyder stærkt på, at patienten desværre er afgået ved døden. Hestekuren var én af de ting patienten prøvede, og den har altså ikke været helbredende i dette tilfælde.

Hvad kan den tilgængelige information fortælle os om hestekuren?

  • Den rapporterede succes med hestekuren kan forklares som effekt af konventionel kræftbehandling.
  • Ikke alle der gennemgår hestekuren bliver helbredt/opnår langtidsoverlevelse.
  • Bivirkninger ses, men omfanget er ukendt.
Reklamer

Mistelten og kræft

Mistletoe_infested_tree

Mistelten er en snylteplante, som vokser på andre planter og træer, og evt. ”kvæler” dem. Denne observation inspirerede i 1920´erne Rudolf Steiner til den ide, at når mistlelten ligner kræft, så må den være et effektivt middel til at bekæmpe kræft.

Denne idé er en blandt mange indenfor for antroposofisk medicin, som han opfandt.

I dag forekommer den tankegang absurd, men dengang var homøopati vidt anerkendt – også af Rudolf Steiner, og som tidligere forklaret, så er et af grundprincipperne i homøopati, at ”lige bekæmpes med lige”.

Men for Rudolf Steiner (og i vore dage de ”antroposofiske læger”) er høstningsforholdene af afgørende betydning for effekten. Denne effekt afhænger nemlig af solens, månens og planeternes positioner på himlen.

Hvis man vælger at lade sig behandle af en antroposofisk læge, så er det bl.a. den slags ideer ens behandling styres af.

OK – tosset teori, men virker det alligevel?

Som udgangspunkt kan man ikke på forhånd afvise, at planter kan have indflydelse på forskellige sygdomme. Der findes talrige stoffer, som er udvundet fra planter, og efterfølgende har dannet basis for vigtig medicin – herunder også kemoterapi af cancer.

A) LABORATORIEFORSØG

Det første skridt på vejen til en afgørelse af diskussionen om det virker eller ej er laboratorieforsøg på kræftceller dyrket i en skål/indsprøjtet i forsøgsdyr. Der er offentliggjort ca. 1000 laboratorieforsøg, som viser effekt på kræftceller af mistelten eller indholdsstoffer heri (Lektiner, alkaloider og viscotoksiner). Det er dog ikke alle forsøg, som viser at kræften dræbes. I nogle forsøg har man fundet, at kræftceller ligefrem blev styrket.

Laboratorieforsøg bruges til at udvælge stoffer, som det er værd at undersøge nøjere. Men det er umuligt at oversætte direkte fra resultater af laboratorieforsøg til  virkning hos kræftpatienter. Man er derfor nødt til at udføre forsøg på patienter for at afgøre, om virkningen på kræftceller også afspejler sig i en behandlingsmæssig relevant effekt.

B) LODTRÆKNINGSFORSØG MED KRÆFTPATIENTER

Vi har tidligere omtalt problemet med at bruge beretninger på internettet og andre steder som bevis for at det virker. Vi vil her blot rekapitulere hovedpunkterne:

1) Måske havde patienten slet ikke kræft.
2) Måske var kræften allerede fjernet som led i diagnosticeringen.
3) Måske har patienten fået konventionel behandling, som i virkeligheden var det der kurerede ham/hende.
4) Måske var patienten ikke helbredt.
5) Måske er hele historien opdigtet.

Skal man minimere risikoen for fejlslutninger er der altså ingen vej udenom korrekt udførte forsøg på mennesker.

Sådanne undersøgelser på kræftpatienter er udført.

Der er to aspekter, som det er vigtigt at have viden om før man beslutter om et stof er anvendeligt til behandling af patienter (det være sig mistelten eller andet):

1) Er der bivirkninger, og er de alvorlige?

Der er mange typer misteltenprodukter på markedet. Nogle er kraftigt fortyndede, mens andre er mere koncentrerede. I videnskabelige undersøgelser har man registreret følgende:

Hyppige: Reaktioner i huden på indstiksstedet, feber, influenza-lignende symptomer, forhøjet antal hvide blodlegemer.

Efter længerevarende behandling: Nedsat funktionsevne af T-lymfocytter

Sjældnere: Diarré, kvalme, opkastninger, hovedpine, forhøjet blodsukker, besvimelse, kløe over hele kroppen, nældefeber, nedsat hjerterytme, skader på lever, centralnervesystem, nyrer og binyrer.

Meget sjældent: Der er rapporteret ét tilfælde af betændelse i underhuden, som lignede spredning fra en kræftsvulst. Der er rapporteret få dødsfald efter indtagelse af store mængder te brygget på mistelten.

2) Er der gavnlige virkninger?

Der er to typer af gavnlige virkninger, som det hævdes at mistelten har:

1) Helbredelse af kræft
Her er en systematisk gennemgang fra 2008 af lodtrækningsforsøg.

Forfatterne til gennemgangen kunne opspore i alt 21 lodtrækningsforsøg med tilsammen 3484 patienter. Disse forsøg var af svingende kvalitet, og der blev anvendt i alt 6 forskellige mistelten-præparater i forskellige doseringer, hvilket i nogen grad vanskeliggør sammenligninger af de forskellige undersøgelser.

Forfatterne til gennemgangen vurderer selv, at resultaterne af lodtrækningsforsøgene ikke viser nogen overbevisende effekt af mistelten m.h.t. ødelæggelse af kræftsvulster.

2) Bedre livskvaliteten for kræftpatienter
Ovennævnte gennemgang fandt, at der var tegn på, at mistelten kan have en gavnlig indflydelse på livskvaliteten, men der er behov for yderligere uafhængige undersøgelser for at udtale sig om dette med større sikkerhed.

Her er en sammenfatning af et lodtrækningsforsøg offentliggjort i 2013.

Forskerne ville her undersøge virkningen af mistleten på livskvalitet bivirkninger til kemoterapi ved behandling af ”ikke-småcellet” lungekræft.

Der var ingen virkning på livskvaliteten eller det samlede antal bivirkninger. Men visse typer af bivirkninger forekom hyppigere hos patienter som ikke fik kemoterapi, og der var behov for at nedsætte dosis. Der var ingen forskel i levetid mellem de der fik mistelten og de som udelukkende fik kemoterapi.

Sammenfattende kan vi i dag sige følgende:

– Behandling med mistelten kan være forbundet med svære bivirkninger

– På trods af lovende laboratorieforsøg kan man ikke påvise kræfthelbredende egenskaber i lodtrækningsforsøg.

– Det er usikkert (tvivlsomt) om mistelten kan forbedre livskvaliteten hos kræftpatienter

Danskeres fravalg af konventionel kræftbehandling

Vi har tidligere kigget på den videnskabelige litteratur, der foreligger vedrørende patienter som fravælger konventionel behandling af kræft.

Men er det et fænomen vi oplever i Danmark? Ekstremt sjældent hvis man skal tro en mail korrespondance jeg har haft med en tilhænger af alternativ behandling. Ifølge hende bruges alternativ behandling stort set kun som et supplement til konventionel behandling og ikke som en erstatning.

Men Professor på Rigshospitalet Niels Kroman kan fortælle noget andet. Han tilbyder regelmæssig kontrol af kvinder, som afviser at modtage konventionel behandling for brystkræft. Hans erfaringsbaserede skøn er, at 1 % af de 4900 kvinder (ca. 50) der hvert år diagnosticeres med brystkræft afviser at modtage konventionel behandling i kortere eller længere perioder. Der foreligger ikke systematiske oplysninger om behandlingsfravalg ved andre kræftformer, men der er bestemt ikke tale om et helt nyt og ukendt fænomen.

Når Niels Kroman i pressen fortæller at alternativ behandling ikke helbreder kræft, så er det altså ikke baseret på fordomme, men på observationer af virkeligheden.

I efteråret 2014 blev vi i DR-nyhederne præsenteret for en beretning om en dansk patient ved navn Inge Halmø, som havde fravalgt konventionel behandling af en svulst i brystet. Hun havde sat sig for at behandle sig selv med ”Kinesisk urtemedicin, Veganerkost, leverskylninger mm.”

Indslaget er lagt på youtube af en tilhænger af alternativ behandling, som mener at Inge Halmø er ansvarsfuld og et ikon for andre.

Men som det fremgår af indslaget er svulsten vokset, og der er tilkommet endnu en svulst. Så jeg har svært ved at se hvori ansvarsfuldheden består, og hvorfor hun skal være et ikon.

Måske bidrager tidligere artikler om hende i ”Ekstrabladet” og ”Ude og Hjemme” til denne ikonstatus?

I slutningen af indslaget giver Inge Halmø udtryk for en vis åbning overfor modtagelse af konventionelt behandlingstilbud. Det vil jeg gerne anerkende. Om hun har valgt at lade sig behandle må stå hen i det uvisse, men herfra skal der lyde et ønske om alt godt fremover.

DET GÅR IKKE ALTID LIGE SÅ LANGSOMT SOM I INGE HALMØ’s TILFÆLDE

Dette illustreres af en beretning fortalt af en alternativ behandler ved navn Ketty. Hun fortæller om sin egen kræftsygdom på sin hjemmeside, hvor hun gennemgår forløbet.

Det fremgår, at hun ved en scanning (screeningsundersøgelse?) fik påvist 2 små (2-3 mm) store knuder i et af hendes bryster.

Ketty har arbejdet som alternativ behandler siden starten af 1990érne med egen klinik siden 1. januar 2001. Så for hende var det helt naturligt at lade sig behandle af en alternativ behandler. Valget faldt på en udøver af ortomolekylær medicin med ”20-25 års erfaring med behandling af kræft”.

Denne alternative behandler tog en blodprøve, som ifølge Ketty viste, at

… mit immunforsvar var i fuld gang med at bekæmpe kræften.

Dette blev fulgt op med endnu en blodprøve, som viste at

  min krop var rask!! Jeg fik derfor ikke c-vitaminbehandlinger.

Denne blodprøve blev gentaget med samme resultat. Men et eller andet var ravruskende galt. Ketty fik måneden efter seneste blodprøve foretaget endnu en scanning. Denne viste, at de to små svulster nu var vokset til en knude på 8,5 cm. Hvor slemt det er, kan man få en fornemmelse af ved at tage en lineal og se hvor meget 8,5 cm fylder i et bryst.

Man skulle tro, at Ketty blev vred over hvor ringe hun var blevet håndteret af den alternative behandler. Men hun skriver på sin hjemmeside:

” Det viste sig, at en af knuderne i mit bryst ikke kunne måles i den blodprøve, der var blevet taget, fordi den var østrogenfølsom.”

Om det er noget hun selv har ræssoneret sig frem til, eller om det er noget den alternative behandler har bildt hende ind er uklart. Men det ligger fast, at hun ikke har indset hvor dårligt hun blev behandlet/rådgivet.

Man kan kun gisne om hvilke overskrifter det ville have fremkaldt i dagspressen, hvis en rigtig læge havde lade en svulst vokse så meget, og bortforklaret det med, at svulsten var hormonfølsom (hvilket er tilfældet i ca. 70 % af alle brystkræftsvulster).

Hvor dybt den alternative tankegang ligger i Ketty illustreres yderligere af hendes anprisning af bl.a. bogen ”Kræft er ikke en Sygdom”, som jeg har anmeldt andetsteds på bloggen.

Ketty har siden modtaget kemoterapi, som fik den store svulst til at skrumpe ganske betydeligt. Et ønske om fortsat god bedring skal lyde herfra. Den alternative behandler er siden ophørt med at reklamere med at han kan behandle kræft. Om den tidsmæssige sammenhæng med et kontrolbesøg fra sundhedsstyrelsen er en tilfældighed kan man kun gisne om. Kontrolbesøget opsnappede i hvert fald ikke dette eller lignende tilfælde.

OG DET KAN GÅ ENDNU VÆRRE

Det sidste tilfælde vi vil kigge på er også præsenteret Danmarks radios hjemmeside.

Det er en mors beretning om hendes 29 årige datter, som ønskede at kombinere alternativ behandling med konventionel behandling, og som ifølge moderen af denne grund blev afvist af Rigshospitalet med ordene ” Hvis ikke du gør, som vi siger, så behøver du ikke komme tilbage. Så er der lukket her.”

Da datteren vendte tilbage til det konventionelle system efter mislykket eksperiment med alternativ behandling var det desværre for sent. Datteren døde af sin kræftsygdom i 2007.

Resten af artiklen er i store træk en kritik af det konventionelle system for manglende accept af alternativ behandling som et reelt behandlingsvalg. Der er faktisk ikke en eneste sætning, som kritiserer de alternative behandlere (eller deres tilhængere) for deres andel i at det gik som det gjorde.

Jeg er heller ikke overbevist om, at artiklens overskrift helt holder vand. Hvad patienter gør når de træder udenfor hospitalets bygninger er der ingen andre som har kontrol over. Medmindre patienten altså insisterer på, at hospitalet skal tilbyde den alternative behandling sideløbende med den konventionelle er der altså intet der forhindrer datteren i at kombinere det konventionelle med det alternative – hvis det var det hun ville.

Og hvis patienten afviser at modtage konventionel behandling, så er det altså vedkommende selv som ”vender lægerne ryggen” – Ikke omvendt.

HVORDAN ER DET KOMMET SÅ VIDT, AT INTELLIGENTE MENNESKER ERSTATTER KONVENTIONEL BEHANDLING MED ALTERNATIV BEHANDLING?

Det er et godt spørgsmål, som der ikke findes et enkelt svar på. Man kan (lidt kunstigt) opdele det i to hovedoverskrifter:

1) Generel tro på det alternative

A) Livssyn

Vi lever i en tid, hvor mange menneskers livssyn og verdensopfattelse afviger fra det der ligger til grund for biomedicin/lægevidenskab. Hvis man er uenig i den videnskabelige opfattelse af universets bestanddele og de mekanismer der styrer dem, er det nærliggende også at være uenig i den måde man kan afgøre hvad der virker og ikke virker.

B) Effektiv markedsføring
Internettet er fuld af overdrevne påstande (mere eller mindre forklædt som videnskab) om effektivitet af alternative behandlinger af kræft. Der er mange dygtigt lavede overbevisende videoer med patienthistorier, hvor det kan være yderst vanskeligt at gennemskue hvad der galt med dem.

C) Utilstrækkelig mediedækning

Jeg synes ikke medierne er gode nok til at skabe balance når de dækker det alternative. I historierne beskrevet ovenfor er der ganske vist også bragt udtalelser fra læger og kræftens bekæmpelse, som fraråder folk at erstatte konventionel behandling med det alternative. Også et TV indslag for et par år siden med radiodoktoren og kræftlæge på Rigshospitalet (Michael Rørth) lever heller ikke op til hvad man kan forvente af balanceret journalistik. Radiodoktoren fremførte de påstande som tidligere er gennemgået her på bloggen, men eneste forsøg på afbalancering var, at Michel Rørth – som forventet – sagde vrøvl. Kritisk analyse af radiodoktorens kilder var der ingen af.

Retfærdighedsvis skal det dog siges, at medierne indimellem fremkommer med god kritik af det alternative, men det fylder ikke nok i medielandskabet.

D) Politisk bevågenhed
Der er i politiske kredse et ønske om at fremme alternativ behandling. Det har blandt andet resulteret i oprettelse af ”VIFAB”, som sidenhen er lagt ind under sundhedsstyrelsen. Og efter politisk ønske er der ligefrem åbnet mulighed for at alternative behandlere kan blåstemples via en registreringsordning.

E) Universiteternes rolle
Der er oprettet afdelinger på landets universiteter, som forsker i alternativ behandling. I princippet er  sociologiske undersøgelser m.h.p. afdækning af forbruget af alternativ behandling forsvarligt. Men forskerne går videre end det. Her kan man f.eks. læse en udtalelse af en forsker, som i ramme alvor mener at forskningens formål er at gøre alternativ behandling stueren.

Universiteterne er således med til at erstatte en akademisk kultur med en ”kvakademisk” kultur, og derved give alternativ behandling en legitimitet den slet ikke fortjener.

2) Mistro overfor konventionel behandling

A) Markedsføringsstrategi
Påstande om at kemoterapi skader mere end den gavner, kræftlæger vil ikke selv behandles med kemi o.s.v er ikke noget radiodoktoren selv har fundet på, selvom det er ham der er mest kendt for at fremføre dem. Det er noget som går igen på talrige hjemmesider og på debatfora, hvor man forsøger at promovere alternativ behandling som et reelt alternativ til konventionel behandling. At argumenterne er absurde og let gendrivelige synes ikke at gøre indtryk på folk.

B) Mediernes rolle
Medierne er i høj grad med til at skabe et billede af konventionel behandling som skandaløs, korrupt og inkompetent. Mindst 9 af 10 nyhedsindslag i medierne om sundhedsvæsenet er negative. Selv en af de beretninger som er gengivet ovenfor er en negativ historie om sundhedsvæsenet, der svigtede en patient, som valgte at erstatte konventionel behandling med alternativ behandling. I lige netop denne sag er det jo det alternative system, som har begået det største svigt.

HVORDAN KAN MAN FREMADRETTET SIKRE, AT KORREKT INFORMATION NÅR FREM TIL DEM, SOM HAR BRUG FOR DEN?

Det er naturligvis en urealistisk tanke, at budskabet om at erstatning af konventionel kræftbehandling med alternativ behandling er en dårlig ide vil trænge igennem til alle. Men der er stadigvæk ting vi kan gøre som kan hjælpe på situationen:

1) Følge Niels Kromans eksempel
Patienterne skal selvfølgelig ikke føle sig uvelkomne i det konventionelle system, hvis de vælger at forsøge sig med det alternative i stedet for konventionel behandling. Udover at give patienten en chance til, så giver det os også mulighed for at dokumentere om alternativ behandling nu også er ineffektiv. Vi trænger til at se flere undersøgelser i stil med dem, som er blevet gennemgået her.

2) Kræftens bekæmpelse bør udtale sig skarpere
Man kommer ikke udenom, at kræftens bekæmpelse er en nyttig og troværdig støtte for mange kræftpatienter. Det er forståeligt, at de måske føler et større behov for at være meget diplomatiske i forhold til udtalelser omkring alternativ behandling. Af husholdningsreglerne på deres facebookside fremgår følgende:

….Indlæg der har til formål at opfordre andre til at fravælge behandling, accepteres ligeledes ikke.

Jeg vil opfordre til, at kræftens bekæmpelse håndhæver denne regel. Kræftens bekæmpelse bør heller ikke på deres hjemmeside i afbalanceringens navn linke til sider, som forherliger alternativ behandling.

3) Pressen bør påtage sig sin del af opgaven
Selvom det er fristende at lave en positiv historie om en patient der fravælger konventionel behandling, og har det godt i lang tid, så gavner det hverken den pågældende patient eller de patienter der lader sig inspirere af historien. Der er baggrundsmateriale nok til, at man kan underbygge hvor farligt den strategi er.

Det er givetvis nemt at lave kioskbaskere med negative historier om sundhedsvæsnet – Illustreret med sande eksempler. Men jeg nægter at tro, at der ikke kan laves interessante positive historier om sundhedsvæsenet. Og dem trænger vi til!! Jeg ville ønske, at journalisterne ville lave 2 positive historier om sundhedsvæsenet hver gang de lavede en negativ – Det tror jeg ville være gavnligt for kræftpatienter såvel som andre patienter.

4) Universiteternes rolle
Kvakademisk forskning hører ikke hjemme på universiteterne. Hvis man endelig vil lave forskning omkring alternativ behandling, så skal det være for at få besvaret om det virker eller ej. Og hvis konklusionen er, at det ikke virker, så skal det forklares på så tydelig en måde, at politikerne og andre kan forstå det og drage konsekvensen heraf.

5) Politikernes rolle
Det er klart at man ikke nødvendigvis har forstand på videnskab selvom man er folkevalgt. Men man skylder befolkningen at lytte til dem som har. Når man indfører registreringsordninger for f.eks. homøopater og healere, så er man altså med til at blåstemple beviseligt nonsens. Det kan ingen være tjent med.

Vi kommer heller ikke udenom, at politikerne også har et medansvar for at sikre, at sundhedsstyrelsen har en reel chance for at kontrollere alternative. Denne kontrolfunktion har i hvert fald svigtet m.h.t. den alternative behandler, som styrede Ketty’s behandling jvf. omtalen ovenfor.