Mistelten og kræft

Mistletoe_infested_tree

Mistelten er en snylteplante, som vokser på andre planter og træer, og evt. ”kvæler” dem. Denne observation inspirerede i 1920´erne Rudolf Steiner til den ide, at når mistlelten ligner kræft, så må den være et effektivt middel til at bekæmpe kræft.

Denne idé er en blandt mange indenfor for antroposofisk medicin, som han opfandt.

I dag forekommer den tankegang absurd, men dengang var homøopati vidt anerkendt – også af Rudolf Steiner, og som tidligere forklaret, så er et af grundprincipperne i homøopati, at ”lige bekæmpes med lige”.

Men for Rudolf Steiner (og i vore dage de ”antroposofiske læger”) er høstningsforholdene af afgørende betydning for effekten. Denne effekt afhænger nemlig af solens, månens og planeternes positioner på himlen.

Hvis man vælger at lade sig behandle af en antroposofisk læge, så er det bl.a. den slags ideer ens behandling styres af.

OK – tosset teori, men virker det alligevel?

Som udgangspunkt kan man ikke på forhånd afvise, at planter kan have indflydelse på forskellige sygdomme. Der findes talrige stoffer, som er udvundet fra planter, og efterfølgende har dannet basis for vigtig medicin – herunder også kemoterapi af cancer.

A) LABORATORIEFORSØG

Det første skridt på vejen til en afgørelse af diskussionen om det virker eller ej er laboratorieforsøg på kræftceller dyrket i en skål/indsprøjtet i forsøgsdyr. Der er offentliggjort ca. 1000 laboratorieforsøg, som viser effekt på kræftceller af mistelten eller indholdsstoffer heri (Lektiner, alkaloider og viscotoksiner). Det er dog ikke alle forsøg, som viser at kræften dræbes. I nogle forsøg har man fundet, at kræftceller ligefrem blev styrket.

Laboratorieforsøg bruges til at udvælge stoffer, som det er værd at undersøge nøjere. Men det er umuligt at oversætte direkte fra resultater af laboratorieforsøg til  virkning hos kræftpatienter. Man er derfor nødt til at udføre forsøg på patienter for at afgøre, om virkningen på kræftceller også afspejler sig i en behandlingsmæssig relevant effekt.

B) LODTRÆKNINGSFORSØG MED KRÆFTPATIENTER

Vi har tidligere omtalt problemet med at bruge beretninger på internettet og andre steder som bevis for at det virker. Vi vil her blot rekapitulere hovedpunkterne:

1) Måske havde patienten slet ikke kræft.
2) Måske var kræften allerede fjernet som led i diagnosticeringen.
3) Måske har patienten fået konventionel behandling, som i virkeligheden var det der kurerede ham/hende.
4) Måske var patienten ikke helbredt.
5) Måske er hele historien opdigtet.

Skal man minimere risikoen for fejlslutninger er der altså ingen vej udenom korrekt udførte forsøg på mennesker.

Sådanne undersøgelser på kræftpatienter er udført.

Der er to aspekter, som det er vigtigt at have viden om før man beslutter om et stof er anvendeligt til behandling af patienter (det være sig mistelten eller andet):

1) Er der bivirkninger, og er de alvorlige?

Der er mange typer misteltenprodukter på markedet. Nogle er kraftigt fortyndede, mens andre er mere koncentrerede. I videnskabelige undersøgelser har man registreret følgende:

Hyppige: Reaktioner i huden på indstiksstedet, feber, influenza-lignende symptomer, forhøjet antal hvide blodlegemer.

Efter længerevarende behandling: Nedsat funktionsevne af T-lymfocytter

Sjældnere: Diarré, kvalme, opkastninger, hovedpine, forhøjet blodsukker, besvimelse, kløe over hele kroppen, nældefeber, nedsat hjerterytme, skader på lever, centralnervesystem, nyrer og binyrer.

Meget sjældent: Der er rapporteret ét tilfælde af betændelse i underhuden, som lignede spredning fra en kræftsvulst. Der er rapporteret få dødsfald efter indtagelse af store mængder te brygget på mistelten.

2) Er der gavnlige virkninger?

Der er to typer af gavnlige virkninger, som det hævdes at mistelten har:

1) Helbredelse af kræft
Her er en systematisk gennemgang fra 2008 af lodtrækningsforsøg.

Forfatterne til gennemgangen kunne opspore i alt 21 lodtrækningsforsøg med tilsammen 3484 patienter. Disse forsøg var af svingende kvalitet, og der blev anvendt i alt 6 forskellige mistelten-præparater i forskellige doseringer, hvilket i nogen grad vanskeliggør sammenligninger af de forskellige undersøgelser.

Forfatterne til gennemgangen vurderer selv, at resultaterne af lodtrækningsforsøgene ikke viser nogen overbevisende effekt af mistelten m.h.t. ødelæggelse af kræftsvulster.

2) Bedre livskvaliteten for kræftpatienter
Ovennævnte gennemgang fandt, at der var tegn på, at mistelten kan have en gavnlig indflydelse på livskvaliteten, men der er behov for yderligere uafhængige undersøgelser for at udtale sig om dette med større sikkerhed.

Her er en sammenfatning af et lodtrækningsforsøg offentliggjort i 2013.

Forskerne ville her undersøge virkningen af mistleten på livskvalitet bivirkninger til kemoterapi ved behandling af ”ikke-småcellet” lungekræft.

Der var ingen virkning på livskvaliteten eller det samlede antal bivirkninger. Men visse typer af bivirkninger forekom hyppigere hos patienter som ikke fik kemoterapi, og der var behov for at nedsætte dosis. Der var ingen forskel i levetid mellem de der fik mistelten og de som udelukkende fik kemoterapi.

Sammenfattende kan vi i dag sige følgende:

– Behandling med mistelten kan være forbundet med svære bivirkninger

– På trods af lovende laboratorieforsøg kan man ikke påvise kræfthelbredende egenskaber i lodtrækningsforsøg.

– Det er usikkert (tvivlsomt) om mistelten kan forbedre livskvaliteten hos kræftpatienter

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Alternativ behandling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s