Hestekuren fra VetCur

hest Jeg er for nyligt blevet opmærksom på “hestekuren” fra VetCur, som er et naturlægemiddel, der hævdes at være effektivt mod kræft hos mennesker.

VetCur er et firma ejet af en biolog og farmaceut ved navn Rebekka Gadeberg. Firmaet producerer foder til dyr, og man kan ikke på dets hjemmeside finde oplysninger om at produktet sælges som naturlægemiddel til behandling af kræft hos mennesker. Men det oplyses på hjemmesider der forhandler produktet, at det:

Benyttes af mange mennesker til kræftbehandling

Dette kan jeg ikke udelukke er korrekt. Det er da også læger som arbejder med kræftpatienter der har gjort mig opmærksom på det. På sin Facebookside skriver Rebekka Gadeberg bl.a. følgende:

I anledning af, at jeg i kraftigt stigende omfang får henvendelser fra mennesker, som søger FB venskab, med det formål at få hjælp vedrørende personlige behov, ser jeg mig nødsaget til at præcisere rammerne for min personlige Facebook side endnu engang.

Min personlige Facebook side er ikke stedet for den slags henvendelser…. Man er velkommen til og kan trygt henvende sig til min virksomhed…..

Kuren kom til offentlighedens kendskab via en udsendelse på TV2’s regionale station TV-Syd. Udsendelsen hedder ”Kaffe med Kurt”, og der blev vist et indslag, hvor Kurt var på besøg hjemme hos Rebekka Gadeberg og hendes mand. Vi fik der fortalt historien om hvordan Rebekka reddede sin mand fra at dø af kræft.

Kurt laver hyggelige positive historier fra stationens dækningsområde. Og hvad er mere positivt end at redde sin ægtefælle fra at dø af kræft?

Kan man teoretisk forestille sig at det virker?

Det præparat Rebekka Gadeberg udtænkte er fremstillet af 53 forskellige planter. Det er velkendt at rigtigt mange vigtige(og patenterede) lægemidler er udviklet fra kemiske bestanddele i planter. Herunder også stoffer der anvendes til kemoterapi af kræft. Skulle jeg nævne en bestemt type af alternativ behandling, som man ikke på forhånd blankt kan afvise, ja så ville jeg nævne plantemedicin. Sat på spidsen kunne man sagtens kalde behandling med sådanne midler for kemoterapi.

Men kræft er et meget kompliceret begreb. Det er alt for forsimplet at opfatte kræft som en sygdom betinget af en svækkelse af immunforsvaret som følge af stress. Kræft er snarere en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige sygdomme. Selvom der er nogle overordnede fællestræk, så er der stor variation i biologien inklusive årsager. Større systematiske undersøgelser har ikke kunnet påvise sammenhæng mellem psykisk stress og udvikling af kræft.

Der er også potentielle problemer ved behandling med plantemedicin:

1) Måske er der bivirkninger.
2) Måske påvirker det virkningerne af den medicin patienten ellers får (svagere eller kraftigere virkning).
3) Måske påvirker det omsætningen af molekyler der ellers anvendes som mål for sygdomsaktivitet.

Jeg er vidende om, at nogle patienter får øget indhold af leverenzymer i blodet, hvilket er et udtryk for, at leverceller har taget skade. Så helt bivirkningsfrit er det ikke.

Men det store spørgsmål er, om hestekuren har en reel virkning på kræftsvulster. Der findes ingen systematiske undersøgelser. Kun beretninger fra patienter. Den mest detaljerede beretning vedrører Allen Venzel – Rebekka Gadebergs ægtefælle.

Hvilke oplysninger har vi om Allan Venzel’s sygdom?

Jeg har kendskab til to beskrivelser af sygdomsforløbet. Dels ovennævnte TV-indslag, og dels en artikel på internettet skrevet af journalist Helle Bjerg Fuusager, som også har interviewet parret.

Af disse indlæg fremgår følgende:

1) Det drejer sig om lymfeknude kræft (malignt lymfom) diagnosticeret i 42 års alderen.
2) Det involverede halsen samt overkroppen.
3) Det voksede hurtigt.
3) Der var henfald af lymfomet.
4) På hospitalet blev der behandlet med kemoterapi og antistofbehandling.
5) Lymfomet reagerede hurtigt på behandlingen.

Det fortælles, at han kun havde 2 procents chance for at overleve. Dette er jeg ikke helt overbevist om er korrekt.

Man kan skønne over langtidsudsigterne ved at beregne det såkaldte ”International Prognostic Index”, som gælder for de fleste undertyper af lymfom.

Der gives ét point for hvert af følgende punkter:

a) Alder over 60 år.
b) Udbredning til lymfeknuder på begge sider mellemgulvet (stadium 3)eller spredning til lokalisationer. uden for lymfeknuderne (Stadium 4).
c) Sværere påvirket almen tilstand (Ude af stand til at udføre et arbejde – evt. sengeliggende.
d) Forhøjet niveau af enzymet LDH i blodet.
e) Spredning til mere end en lokalisation udenfor lymfeknudesystemet.

Der kan altså maksimalt tildeles 5 points.

Udover alderen er det svært at udlede noget om de øvrige faktorer af de beskrivelser vi har til rådighed. Så det samlede antal points ligger altså mellem 0 og 4. Det er muligt, at oplysningen om at udbredningen til hals og overkrop betyder, at al sygdom var lokaliseret på samme side af mellemgulvet, hvilket ville indsnævre intervallet til 0-3 points.

Disse points danner grundlag for et skøn over langtidsudsigterne. Andelen af patienter som lever i mindst 5 år baseret på points er følgende:

0-1 point : 73 procent
2 points: 51 procent
3 points: 43 procent
4-5 points: 26 procent

Dette skøn er et pessimistisk skøn, idet det baserer sig på data fra 1990érne (før antistofbehandling var indført).

Der er altså meget der tyder på, at de 2% overlevelseschancer er en misforståelse.

Og svulsten begyndte at gå til grunde

Det fortælles, at der gik hul og det begyndte at løbe med en tyk gullig væske. Et sådant henfald betegnes nekrose. Det er faktisk ikke så usædvanligt som det lyder. I denne undersøgelse fandt man, at udbredt nekrose kunne påvises i 25% af de undersøgte lymfomer, og dette fund er i overensstemmelse med med andre undersøgelser.

Man kan altså ikke konkludere, at det kun kan være urteblandingen som forårsagede det. Det er et velkendt psykologisk fænomen, at man er tilbøjelig til at konkludere en årsags-virknings sammenhæng på basis af et tidsmæssigt forløb.

At man ikke nødvendigvis kan drage en sådan konklusion kan måske bedre forstås ud fra dette ræsonnement:

En hane galer før solopgang. Altså er det hanen som får solen til at stå op.

Dette ved vi alle er noget sludder, men ræsonnementet med at hestekuren fik lymfomet til at nekrotisere er i bund og grund det samme.

En alternativ forklaring kunne jo også være, at Allan Venzel først gik til lægen da lymfomet var blevet så stort, at nekrosen var blevet meget udtalt.

Lymfomet var hurtigt helt væk

Det er naturligvis dejligt når kræftsvulster forsvinder meget hurtigt. Men heller ikke dette er helt så usædvanligt som man får indtryk af. Cancer opfører sig ikke ens. Nogle svulster forsvinder hurtigt på behandling. Andre er længere tid om det – evt. gør de det slet ikke. Generelt gælder det, at svulster der skrumper hurtigst skrumper mest.

I denne artikel undersøgte man 121 hurtigt voksende lymfomer efter 2-3 runder kemoterapi. I 50 af disse var lymfomerne ikke længere påviselige, og i yderligere 19 kunne man kun påvise en minimal rest.

Så det er altså ikke så usædvanligt at lymfomer forsvinder så hurtigt som i Allan Venzels tilfælde.

Andre har jo også prøvet hestekuren!!

Historien om Allan Venzel på TV-syd er den mest detaljerede jeg kan finde.

Helle Bjerg Fuusager har også været i kontakt med en patient der har prostatakræft. Patienten vurderer selv, at antallet af kræftceller er reduceret med 85%. Men der foreligger ingen oplysninger om hvilken behandling han har fået i det konventionelle system. Og vi kan heller ikke vurdere, om hans skøn over effekten er korrekt.

En anden beretning er nævnt i et Facebook-opslag. Det drejer sig om en patient med lungekræft. Vi får at vide, at patienten udover hestekuren er blevet behandlet med et lægemiddel der hedder Xalcori. Det hævdes, at dette lægemiddel ikke kan få kræft til at forsvinde – Kun indkapsle den. Dette er ikke korrekt. I flere forskellige undersøgelser har man fundet, at kræften forsvinder fuldstændigt hos ca. 5% af patienterne som behandles med dette stof.

Der findes desværre også tilfælde, som ikke ender godt. Et eksempel er beskrevet i denne blog. Man kan læse hvordan tilstanden gradvis forværres indtil opdateringerne fuldstændigt ophører. Det bratte ophør med opdateringer tyder stærkt på, at patienten desværre er afgået ved døden. Hestekuren var én af de ting patienten prøvede, og den har altså ikke været helbredende i dette tilfælde.

Hvad kan den tilgængelige information fortælle os om hestekuren?

  • Den rapporterede succes med hestekuren kan forklares som effekt af konventionel kræftbehandling.
  • Ikke alle der gennemgår hestekuren bliver helbredt/opnår langtidsoverlevelse.
  • Bivirkninger ses, men omfanget er ukendt.