Helbredte Bettina Tammaro virkeligt sig selv for kræft? – Jeg tvivler

bettina-tammaroI en tidligere artikel er emnet omkring danskere, der fravælger behandling af kræft blevet behandlet. Der præsenterede jeg en række tilfælde, hvor den alternative behandling var virkningsløs i og med, at kræftsvulsterne ikke forsvandt.

Jeg omtalte ikke eksempler hvor den alternative behandling tilsyneladende havde en gavnlig virkning. Men det vil jeg så søge at råde bod på her.

Jeg er blevet opmærksom på denne artikel i ”Ude og Hjemme” skrevet af Bubber. Han har interviewet den tidligere Robinson deltager Bettina Tammaro om forløbet af hendes kræftsygdom.

I det følgende vil jeg ud fra de givne oplysninger i interviewet forsøge at forklare hvorfor forløbet ikke er så usædvanligt endda.

Hvilken type af kræft drejede det sig om?

Kræft er ikke én sygdom. Der er snarere en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige sygdomme. Alle celletyper i kroppen kan i princippet udvikles til sin egen type af kræft. Hos mennesket kender vi altså ca. 200 forskellige typer af kræft. De varierer m.h.t. behandlingsfølsomhed og spontanforløb mm.

Hvis vi skal vurdere Bettina Tammaros forløb er det vigtigt at kende lidt til detaljerne omkring selve kræfttypen.

Det fremgår ikke af Bubbers interview hvilken type af kræft Bettina Tammaro havde, men der er oplysninger nok til at vi kan indsnævre mulighederne lidt.

Vi får at vide, at hun i 2001 fik fjernet en lymfeknude i lysken, og efterfølgende fik strålebehandling. Der er hverken givet kemoterapi eller behandlet med antistoffer.

På den baggrund er det rimeligt at formode, at det drejede sig om lymfeknudekræft af typen ”langsomt voksende non-Hodgkin lymfom” ( som igen kan inddeles i flere undertyper – lang historie).

Lymfomet kom igen

Det oplyses, at Bettina Tammaro opdagede en ny forstørret lymfeknude i 2011. Den blev ikke fjernet, og det er ikke oplyst, om lymfomdiagnosen denne gang udelukkende er baseret på fundet af en forstørret lymfeknude, eller om den er underbygget med en vævsprøve. Men hun blev i hvert fald tilbudt strålebehandling, hvilket hun afviste.

I stedet forsøgte hun sig med en lang række af alternative behandlingstiltag, som ikke hjalp:

Hun spiste alt lige fra brændenælder til ahornsirup i bagepulver. Hun drak af glas i stedet for plastikkrus for at undgå kemiske stoffer. Hun fik bevidsthedsberøring, zoneterapi og akupunktur. Healere pustede hende i hovedet som indianere, hun slugte 25 dråber af den ene urt og så en anden. Og så en tredje.

Efter et års tid begyndte hun at motionere og spise en kost rig på grønne grøntsager mm, og det er dette hun selv mener er årsagen til at lymfeknuden begyndte at skrumpe for til sidst at blive helt normal igen.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, at der er en sammenhæng mellem hendes livsstilsændring og hendes sygdomsforløb. Man kan sammenligne det med hanegal før solopgang. Det er ikke hanens gal der får solen til at stå op.

Hvordan forløber ubehandlet langsomt voksende non-Hodgkin lymfom?

I interviewet stiller Bubber et meget relevant spørgsmål:

Men kunne knuden ikke også være skrumpet, hvis du bare havde siddet på sofaen og ædt slik?

For at kunne besvare dette spørgsmål er det en god ide, at chekke om forskere har udført en systematisk opfølgning på patienter, som ikke har modtaget behandling for lymfom af denne type. Det viser sig, at der faktisk er en del undersøgelser, som kan hjælpe med at besvare spørgsmålet. Samlet set viser disse undersøgelser, at omkring 15 % af langsomt voksende lymfomer vil skrumpe af sig selv – helt uden behandling. Se f.eks. denne artikel.

Hos ca. 85% af patienterne vil sygdommen ubehandlet med tiden udvikle sig yderligere, med deraf følgende forringede helbredelseschancer.

Sammenfatning

Når vi skal vurdere om forløbet hos Bettina Tammaro skyldes hendes egen indsats eller ej skal vi tage to ting med ind i overvejelserne:

1) Kunne det gå som det gjorde uden behandling? – Som nævnt ovenfor er svaret ja, og med 15% sandsynlighed ville det netop gå sådan.

2) Er det sandsynligt, at den alternative behandling gjorde en forskel? – Baseret på andres erfaringer må svaret herpå desværre blive et nej.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Bubbers konklusion:

……. jeg er selvfølgelig lykkelig på hendes vegne over, at knuden stort set er forsvundet. Det er jo det, der tæller. Men jeg ved også, hvad jeg selv havde gjort, hvis jeg havde stået i hendes situation. Jeg havde valgt strålerne.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s