BIKARBONAT OG/ELLER “BASISK MAD” HELBREDER IKKE KRÆFT

natronEn af de sejlivede alternative cancermyter er, at man kan helbrede kræft ved at gøre kroppen mere basisk. Og at man kan gøre dette ved at indtage natriumbikarbonat (Natron) eller en speciel basisk kost. Der er flere grunde til at denne myte må forkastes. Dels er kroppen nødt til at opretholde en nogenlunde stabil syre-base balance for at holde sig i live. Dels er det ikke korrekt at cancerceller kun trives i et surt miljø.

EN LILLE SMULE GRUNDLÆGGENDE KEMI

Inden vi kigger nærmere på myterne vil det være en god ide at have det allermest grundlæggende på plads. En syre er et stof, som er i stand til at afgive brintioner. En base er et stof, som er i stand til at binde brintioner. Hvis der er meget syre tilstede, vil der altså være høj koncentration af brintioner. Hvis der er meget base tilstede vil koncentrationen af brintioner være lav.

Indikatorpapier

Indikatopapir

Koncentrationen af brintioner udtrykkes ved pH. Ved høj koncentration af brintioner (sure forhold) er pH lav. Ved lav koncentration (basiske forhold) er pH høj. Ved pH = 7 er der neutrale forhold.

HVORFOR SKAL pH VÆRE (NOGENLUNDE) STABILT?

En meget stor del af kroppens funktioner varetages af proteiner. Proteiner indgår således i strukturen af celler og væv. De indgår i særlige transportkanaler, som sørger for transport af stoffer ud og ind af cellerne. De indgår i enzymer, som styrer stofskiftet og meget meget mere.

En forudsætning for at proteinerne kan udføre alle disse opgaver er, at de har den helt rigtige form og størrelse. Og her spiller pH en vigtig rolle. Hvis koncentrationen af brintioner er høj, vil flere af disse bindes til proteinernes aminosyrer og omvendt. Sådanne bindinger har stor betydning for proteinernes form – og dermed funktion. Under normale omstændigheder er kroppen let basisk med en pH mellem 7,35 og 7,45.

HVORDAN REAGERER KROPPEN PÅ TILFØRSEL AF SYRE ELLER BASE?

Tilstanden hvor pH er lavere end 7,35 betegnes acidose, og pH større end 7,45 betegnes alkalose. Jo større afvigelserne er fra normalområdet, desto sværere syg er man. Det er uforeneligt med liv, hvis kroppens pH er lavere end 6,9 eller højere end 7,8.

BloodPHDer er tre forsvarsmekanismer mod forstyrrelser i syre-base balancen, som kroppen benytter sig af:

1) Buffersystemer

Buffersystemer er kendetegnet ved at stoffer befinder sig i en kemisk ligevægt. Tilføres syre eller base påvirkes reaktionen således at effekten heraf begrænses.

Den vigtigste buffer i blodet er bikarbonatbufferen, og ligevægtsformlen ser således ud:

US20050145574A1-20050707-C00001Her er syren ”kulsyre” i ligevægt med basen ”bikarbonat”, d.v.s. kulsyre omdannes til brintioner og bikarbonat lige så hurtigt, som brintioner og bikarbonat omdannes til kulsyre.

Tilføres en syre eller en base vil buffersystemet modvirke effekten heraf:

Tilførsel af bikarbonat => Øget dannelse af kulsyre => Øget spaltning af kulsyre.

2) Lungerne

Ved at justere mængden af CO2 (og vanddamp) der udskilles med vejrtrækningen udgør lungerne en ganske effektiv 2. forsvarslinie mod pH ændringer i kroppen.

For at forstå hvordan det hænger sammen skal vi lige kigge på en udvidelse af reaktionsligningen vi kastede et blik på før:

reaction

D.v.s når man udskiller “kuldioxid” med vejrtrækningen, så fjernes der ”Kulsyre” fra kroppen. Dette fører jf. ræsonnementet ovenfor til øget dannelse af kulsyre ud fra brintioner og bikarbonat, hvorved brintioner fjernes fra systemet. Hvis kroppen tilføres for meget base, kan man altså modvirke dette ved at nedsætte vejrtrækningen (og dermed holde på syren).

3) Nyrerne

Nyrerne kan klare ret store forstyrrelser i syre-base balancen, men er ikke så hurtig. Det er derfor værdifuldt som en tredje forsvarslinie.

Ved overskud af base i kroppen afgiver nyrerne bikarbonat til urinen. Ved overskud af syre danner nyrerne bikarbonat som sendes ind i blodbanen, og de udskiller brintioner til urinen.

Den pH-stigning man kan se i urinen efter indtagelse af base skyldes altså ikke at kroppen er mere basisk. Det skyldes at nyrerne udfører deres arbejde m.h.t. at sikre et normalt pH i kroppen.

SURT MILJØ NÆR KRÆFTSVULSTER BETYDER IKKE AT KRÆFT MISTRIVES I BASISK MILJØ.

Det er en fremherskende myte, at kræftceller i modsætning til normale celler trives i et surt miljø, og derfor kan dræbes ved at skabe et basisk miljø. Sagen er den, at der i individuelle svulster er en del variation af pH, men gennemsnitligt er pH lavere lige udenfor kræftcellerne end i resten af kroppen.

Som for andre celler kan kræftcellers indre ikke tåle alt for surt pH. I mange kræftsvulster er der høj omsætning af sukker med deraf følgende produktion af mælkesyre. For at cellerne kan overleve er de nødt til at udskille syre til omgivelserne (som derefter transporteres bort med blodstrømmen). Det sure miljø er således en følge af de processer der foregår inde i cellerne. Ikke en betingelse for deres overlevelse.

ER INDTAGELSE AF NATRIUMBIKARBONAT (NATRON) FARLIGT?

Natrium og bikarbonat håndteres forskelligt i kroppen. Så et fyldestgørende svar på dette spørgsmål omfatter en omtale af hvordan kroppen reagerer på for meget natrium hhv. for meget bikarbonat.

Natrium

Natrium er en meget vigtig komponent i saltbalancen, og har afgørende betydning for nervesignaler, transport af stoffer ud og ind af celler mm. Hvis man har for meget natrium i kroppen vil man som regel først opleve tørst. Senere kan der optræde symptomer fra nervesystemet i form af forvirring, hallucinationer, kramper og bevidstløshed. I svære tilfælde kan man dø.

Bikarbonat

Hvis man indtager bikarbonat vil det i første omgang reagere med den saltsyre, som findes i mavesækken under dannelse af kuldioxid. Men hvis bikarbonat indtages i tilstrækkeligt store mængder, vil det også kunne optages i kroppen. Og i tilstrækkelige mængder vil ovennævnte forsvarsværker blive belastede.

Det blev omtalt, at en af de måder kroppen kan forsvare sig mod øget mængde i base i kroppen er at nedsætte vejrtrækningen. Der er eksempler på, at spædbørn er fuldstændigt ophørt med at trække vejret efter indgift af natriumbikarbonat.

En anden følgevirkning af for meget base er en nedsættelse af mængden af calcium i blodet. Dette fører dels til neurologiske symptomer i form af muskelspasmer, kramper, føleforstyrrelser. Der kan også optræde forstyrrelser i hjerterytmen.

Man kan beregne, at indtagelse af 12 g natriumbikarbonat om dagen kan afbalancere den mængde syre som 1 kubikmillimeter kræftsvulst producerer. Indtagelse af omkring 30 gram natriumbikarbonat om dagen er forbundet med sundhedsrisiko.

OPTRÆDER BIVRIKNINGERNE I VIRKELIGHEDEN?

Svaret er ja. Men det er vanskeligt at svare på hvor hyppigt. Langt fra alle tilfælde bliver indberettet og registreret. Her er en artikel fra 2014. I et Californisk register kunne man opspore 192 tilfælde af forgiftning som følge af selvbehandling med natron i perioden 2000-2012.

OK – DER KAN OPTRÆDE BIVIRKNINGER. MEN KAN DET ALLIGEVEL KURERE KRÆFT?

Det kan være fristende at fæstne lid til beretninger på internettet i form af youtube videoer og/eller hjemmesider, som anbefaler selvbehandling med natron. Men som beskrevet i andre artikler på denne blog, så er den slags historier uegnede som dokumentation – uanset hvor troværdige de virker.

Rædselshistorier om kræftpatienter der forgæves har prøvet det, kan heller ikke bruges som eneste bevis på at det er fuldstændigt virkningsløst. Men de underbygger at det er farligt.

Lægers erfaringer:

Det vil sikkert komme som en overraskelse for mange, at natriumbikarbonat har været anvendt i behandlingen af kræftpatienter i årevis.

Når en kræftsvulst destrueres som følge af behandlingen er der en risiko for, at nedbrydningsprodukterne kan danne udfældninger i nyrerne, og derved ødelægge dem. Denne tilstand benævnes tumorlyse syndrom. Ved at give natriumbikarbonat i blodbanen kan man skabe et basisk miljø i nyrerne, som forhindrer disse udfældninger. Nedbrydningsprodukterne kan derved udskilles med urinen. Bikarbonat er altså nyttigt efter at kræftcellerne er destruerede.

Natriumbikarbonat kan også forstærke virkninger (og bivirkninger) af visse typer af kemoterapi.

Hvis natriumbikarbonat havde en selvstændig virkning på kræft, ville dette være blevet observeret.

Dyreforsøg:

Man kan undersøge, om det virker på forsøgsdyr. Hvis det ikke virker på forsøgsdyr vil det næppe virke på mennesker. Men selv om det virker på forsøgsdyr kan man ikke være sikker på, at det virker på mennesker. Nok om det – Lad os se lidt på hvad disse forsøg kan fortælle os:

A) Her er en videnskabelig artikel omhandlende sådan et forsøg. Netop denne artikel fremhæves af mange bikarbonat-tilhængere som bevis for at det virker.

Forskerne indsprøjtede kræftceller i mus. Nogle mus blev fodret med natriumbikarbonat. Effekten blev sammenlignet med mus, som ikke blev fodret med natriumbikarbonat. Forsøget fandt, at:

  1. pH i kræftcellernes omgivelser var forhøjet, men ikke i deres indre.
  2. pH var normal i resten af kroppen.
  3. Mus fodret med natriumbikarbonat udviklede færre og mindre metastaser.
  4. Der var ingen virkning på væksthastighed af selve kræftsvulsterne.

I dette forsøg var natriumbikarbonat altså ude af stand til at dræbe kræftceller, om end de spredte sig langsommere.

B) Her er et andet forsøg udført af den samme forskergruppe.

Her undersøgte forskerne virkninger af natriumbikarbonat samt et andet stof (DCA). For natriumbikarbonat’s vedkommende viste forsøget følgende:

  1. Der var ingen virkning på væksten af svulsterne.
  2. Der var en tendens til nedsat spredningshastighed, men virkningen var for lille til, at man kan udelukke statistiske tilfældigheder.

C) Her er et forsøg udført på rotter med kræft i blæren.

I dette forsøg blev kræftsvulsternes vækst forstærket af natriumbikarbonat.

D) Her er endnu et forsøg på rotter med blærekræft.

Også her var resultatet, at natriumbikarbonat fremmede kræftvæksten.

SAMMENFATNING:

  • Kroppen har brug for et nogenlunde stabilt pH-niveau.
  • Forsvarsmekanismer i kroppen hjælper med til dette.
  • Man bliver alvorligt syg, hvis forsvarsmekanismerne overvindes – f.eks. v.h.a. indtagelse af store mængder bikarbonat.
  • Syreproduktionen i en kræftsvulst er alt for stor til, at den kan modvirkes ved indtagelse af natriumbikarbonat i ufarlige mængder.
  • Der er ikke set effekt på kræft hos patienter, som behandles med natriumbikarbonat.
  • Dyreforsøg viser ikke kræftdræbende virkninger af natriumbikarbonat.
Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Alternativ behandling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s