Mand var ikke døende af tarmkræft, og han helbredte ikke sig selv med cannabis

Kræftens Bekæmpelses facebook side optræder der regelmæssigt opslag fra folk, som er tilhængere af brug af cannabis til behandling af kræft. De indeholder ofte links til youtube videoer/hjemmesider som angiveligt beviser videnskabeligt, at Cannabis virker. Andre opslag indeholder links til sygehistorier, som angiveligt viser at i hvert fald nogle patienter er blevet helbredt for kræft takket være cannabis. Jeg har tidligere beskrevet hvorfor de videnskabelige beviser ikke er så overbevisende endda. Men det er værd at kigge på den seneste sygehistorie, fordi den illustrerer hvordan man kan komme til at drage fejlslutninger, hvis man ikke er opmærksom.

Hvad fortæller artiklen?

27A9B23900000578-3043607-image-a-57_1429279385804 Den indeholder ikke mange detaljer, men hovedtrækkene er:

  • Diagnosen tarmkræft blev stillet i 2012 – Den blev behandlet med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi.
  • Februar 2014 fik han at vide, at han ville dø i løbet af maksimalt 18 måneder.
  • Forsøgte sig med cannabisolie som en sidste udvej.
  • Blev erklæret rask i januar 2015.

Der er altså ingen tvivl om, at artiklens forfatter vil overbevise læseren om, at cannabis i dette tilfælde har udrettet noget, som nærmest må betegnes som et mirakel.

Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det også.

Det viser sig, at denne historie findes i flere versioner på internettet. Der er bl.a en artikel i Daily Mail, som den artikel vi analyserer er baseret på. Der er også en artikel, hvor journalisten selv har talt med patienten. Og endelig har patienten selv berettet om sit forløb på youtube. Hvis man stykker oplysninger fra de forskellige kilder sammen, tegner der sig et noget andet billede:

  • Han blev diagnosticeret med kræft i endetarmen, som blev behandlet med en kombination af kemo- og stråleterapi efterfulgt af operation.
  • Al påviselig kræft fjernet ved operationen.
  • Nogle måneder senere blev der påvist metastase til pungen. Metastasen blev fjernet. Han fik derefter kemoterapi (uoplyst hvilken type) i 12 uger.
  • Efter de 12 uger kunne der ikke mere påvises kræft.
  • Kort tid efter blev der påvist spredning til 2 lymfeknuder i lysken. Operation var ikke mulig.

Det er i forbindelse med dette tilbagefald, at der er forskellige oplysninger om hvilken information der blev givet. Ifølge artiklen, som vi her analyserer, fik han at vide, at han maksimalt havde 18 måneder tilbage at leve i. Dette står i skærende kontrast til den artikel hvor journalisten har talt med ham. Af denne fremgår det, at den forventede restlevetid var mellem 18 måneder og 5 år.

Dette afspejler den usikkerhed der er forbundet med at udtale sig om restlevetiden hos individuelle patienter. Man bliver faktisk først erklæret terminal, når den forventede restlevetid er maksimalt 6 måneder. Men det var bestemt bekymrende, at kræften vendte så hurtigt tilbage. Uanset hvad, så er pålideligt skøn over restlevetiden ved så begrænset metastasering ikke mulig.

Men han blev ikke opgivet. Der blev igen påbegyndt kemoterapi, og en scanning viste at kræften var aftaget i størrelse (men ikke forsvundet). Det var deromkring, at han begyndte at udeblive fra kemoterapi sessionerne, og starte med at supplere med cannabisolie. En senere scanning viste, at kræften yderligere var skrumpet så meget, at det var mulig at fjerne den ved operation.

I en af artiklerne nævnes, at han også fik påvist en plet på lungen, som ikke kunne påvises ved en efterfølgende PET-scanning. Det er værd at vide, at en plet på ingen måde behøver at være en metastase. En PET-scanning kan her være nyttig ved vurderingen heraf. Og det forhold at scanningen var negativ taler for, at det var en godartet forandring.

Sammenfatning.

Historien handler om en ung mand, som blev ramt af en aggressiv kræftsygdom – (med begrænset spredning). Han fik behandling med konventionelle metoder, og de havde god effekt. Der er intet i forløbet, som ikke kunne ske uden cannabis. Det var ved en operation, at det resterende kræftvæv blev fjernet – Ikke ved indtagelse cannabis. Det er alt for tidligt at sige, om han vil få tilbagefald igen eller ej, men jo længere tid der går, desto lavere er sandsynligheden.

Reklamer

Helbredte Bettina Tammaro virkeligt sig selv for kræft? – Jeg tvivler

bettina-tammaroI en tidligere artikel er emnet omkring danskere, der fravælger behandling af kræft blevet behandlet. Der præsenterede jeg en række tilfælde, hvor den alternative behandling var virkningsløs i og med, at kræftsvulsterne ikke forsvandt.

Jeg omtalte ikke eksempler hvor den alternative behandling tilsyneladende havde en gavnlig virkning. Men det vil jeg så søge at råde bod på her.

Jeg er blevet opmærksom på denne artikel i ”Ude og Hjemme” skrevet af Bubber. Han har interviewet den tidligere Robinson deltager Bettina Tammaro om forløbet af hendes kræftsygdom.

I det følgende vil jeg ud fra de givne oplysninger i interviewet forsøge at forklare hvorfor forløbet ikke er så usædvanligt endda.

Hvilken type af kræft drejede det sig om?

Kræft er ikke én sygdom. Der er snarere en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige sygdomme. Alle celletyper i kroppen kan i princippet udvikles til sin egen type af kræft. Hos mennesket kender vi altså ca. 200 forskellige typer af kræft. De varierer m.h.t. behandlingsfølsomhed og spontanforløb mm.

Hvis vi skal vurdere Bettina Tammaros forløb er det vigtigt at kende lidt til detaljerne omkring selve kræfttypen.

Det fremgår ikke af Bubbers interview hvilken type af kræft Bettina Tammaro havde, men der er oplysninger nok til at vi kan indsnævre mulighederne lidt.

Vi får at vide, at hun i 2001 fik fjernet en lymfeknude i lysken, og efterfølgende fik strålebehandling. Der er hverken givet kemoterapi eller behandlet med antistoffer.

På den baggrund er det rimeligt at formode, at det drejede sig om lymfeknudekræft af typen ”langsomt voksende non-Hodgkin lymfom” ( som igen kan inddeles i flere undertyper – lang historie).

Lymfomet kom igen

Det oplyses, at Bettina Tammaro opdagede en ny forstørret lymfeknude i 2011. Den blev ikke fjernet, og det er ikke oplyst, om lymfomdiagnosen denne gang udelukkende er baseret på fundet af en forstørret lymfeknude, eller om den er underbygget med en vævsprøve. Men hun blev i hvert fald tilbudt strålebehandling, hvilket hun afviste.

I stedet forsøgte hun sig med en lang række af alternative behandlingstiltag, som ikke hjalp:

Hun spiste alt lige fra brændenælder til ahornsirup i bagepulver. Hun drak af glas i stedet for plastikkrus for at undgå kemiske stoffer. Hun fik bevidsthedsberøring, zoneterapi og akupunktur. Healere pustede hende i hovedet som indianere, hun slugte 25 dråber af den ene urt og så en anden. Og så en tredje.

Efter et års tid begyndte hun at motionere og spise en kost rig på grønne grøntsager mm, og det er dette hun selv mener er årsagen til at lymfeknuden begyndte at skrumpe for til sidst at blive helt normal igen.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, at der er en sammenhæng mellem hendes livsstilsændring og hendes sygdomsforløb. Man kan sammenligne det med hanegal før solopgang. Det er ikke hanens gal der får solen til at stå op.

Hvordan forløber ubehandlet langsomt voksende non-Hodgkin lymfom?

I interviewet stiller Bubber et meget relevant spørgsmål:

Men kunne knuden ikke også være skrumpet, hvis du bare havde siddet på sofaen og ædt slik?

For at kunne besvare dette spørgsmål er det en god ide, at chekke om forskere har udført en systematisk opfølgning på patienter, som ikke har modtaget behandling for lymfom af denne type. Det viser sig, at der faktisk er en del undersøgelser, som kan hjælpe med at besvare spørgsmålet. Samlet set viser disse undersøgelser, at omkring 15 % af langsomt voksende lymfomer vil skrumpe af sig selv – helt uden behandling. Se f.eks. denne artikel.

Hos ca. 85% af patienterne vil sygdommen ubehandlet med tiden udvikle sig yderligere, med deraf følgende forringede helbredelseschancer.

Sammenfatning

Når vi skal vurdere om forløbet hos Bettina Tammaro skyldes hendes egen indsats eller ej skal vi tage to ting med ind i overvejelserne:

1) Kunne det gå som det gjorde uden behandling? – Som nævnt ovenfor er svaret ja, og med 15% sandsynlighed ville det netop gå sådan.

2) Er det sandsynligt, at den alternative behandling gjorde en forskel? – Baseret på andres erfaringer må svaret herpå desværre blive et nej.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Bubbers konklusion:

……. jeg er selvfølgelig lykkelig på hendes vegne over, at knuden stort set er forsvundet. Det er jo det, der tæller. Men jeg ved også, hvad jeg selv havde gjort, hvis jeg havde stået i hendes situation. Jeg havde valgt strålerne.

Hestekuren fra VetCur

hest Jeg er for nyligt blevet opmærksom på “hestekuren” fra VetCur, som er et naturlægemiddel, der hævdes at være effektivt mod kræft hos mennesker.

VetCur er et firma ejet af en biolog og farmaceut ved navn Rebekka Gadeberg. Firmaet producerer foder til dyr, og man kan ikke på dets hjemmeside finde oplysninger om at produktet sælges som naturlægemiddel til behandling af kræft hos mennesker. Men det oplyses på hjemmesider der forhandler produktet, at det:

Benyttes af mange mennesker til kræftbehandling

Dette kan jeg ikke udelukke er korrekt. Det er da også læger som arbejder med kræftpatienter der har gjort mig opmærksom på det. På sin Facebookside skriver Rebekka Gadeberg bl.a. følgende:

I anledning af, at jeg i kraftigt stigende omfang får henvendelser fra mennesker, som søger FB venskab, med det formål at få hjælp vedrørende personlige behov, ser jeg mig nødsaget til at præcisere rammerne for min personlige Facebook side endnu engang.

Min personlige Facebook side er ikke stedet for den slags henvendelser…. Man er velkommen til og kan trygt henvende sig til min virksomhed…..

Kuren kom til offentlighedens kendskab via en udsendelse på TV2’s regionale station TV-Syd. Udsendelsen hedder ”Kaffe med Kurt”, og der blev vist et indslag, hvor Kurt var på besøg hjemme hos Rebekka Gadeberg og hendes mand. Vi fik der fortalt historien om hvordan Rebekka reddede sin mand fra at dø af kræft.

Kurt laver hyggelige positive historier fra stationens dækningsområde. Og hvad er mere positivt end at redde sin ægtefælle fra at dø af kræft?

Kan man teoretisk forestille sig at det virker?

Det præparat Rebekka Gadeberg udtænkte er fremstillet af 53 forskellige planter. Det er velkendt at rigtigt mange vigtige(og patenterede) lægemidler er udviklet fra kemiske bestanddele i planter. Herunder også stoffer der anvendes til kemoterapi af kræft. Skulle jeg nævne en bestemt type af alternativ behandling, som man ikke på forhånd blankt kan afvise, ja så ville jeg nævne plantemedicin. Sat på spidsen kunne man sagtens kalde behandling med sådanne midler for kemoterapi.

Men kræft er et meget kompliceret begreb. Det er alt for forsimplet at opfatte kræft som en sygdom betinget af en svækkelse af immunforsvaret som følge af stress. Kræft er snarere en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige sygdomme. Selvom der er nogle overordnede fællestræk, så er der stor variation i biologien inklusive årsager. Større systematiske undersøgelser har ikke kunnet påvise sammenhæng mellem psykisk stress og udvikling af kræft.

Der er også potentielle problemer ved behandling med plantemedicin:

1) Måske er der bivirkninger.
2) Måske påvirker det virkningerne af den medicin patienten ellers får (svagere eller kraftigere virkning).
3) Måske påvirker det omsætningen af molekyler der ellers anvendes som mål for sygdomsaktivitet.

Jeg er vidende om, at nogle patienter får øget indhold af leverenzymer i blodet, hvilket er et udtryk for, at leverceller har taget skade. Så helt bivirkningsfrit er det ikke.

Men det store spørgsmål er, om hestekuren har en reel virkning på kræftsvulster. Der findes ingen systematiske undersøgelser. Kun beretninger fra patienter. Den mest detaljerede beretning vedrører Allen Venzel – Rebekka Gadebergs ægtefælle.

Hvilke oplysninger har vi om Allan Venzel’s sygdom?

Jeg har kendskab til to beskrivelser af sygdomsforløbet. Dels ovennævnte TV-indslag, og dels en artikel på internettet skrevet af journalist Helle Bjerg Fuusager, som også har interviewet parret.

Af disse indlæg fremgår følgende:

1) Det drejer sig om lymfeknude kræft (malignt lymfom) diagnosticeret i 42 års alderen.
2) Det involverede halsen samt overkroppen.
3) Det voksede hurtigt.
3) Der var henfald af lymfomet.
4) På hospitalet blev der behandlet med kemoterapi og antistofbehandling.
5) Lymfomet reagerede hurtigt på behandlingen.

Det fortælles, at han kun havde 2 procents chance for at overleve. Dette er jeg ikke helt overbevist om er korrekt.

Man kan skønne over langtidsudsigterne ved at beregne det såkaldte ”International Prognostic Index”, som gælder for de fleste undertyper af lymfom.

Der gives ét point for hvert af følgende punkter:

a) Alder over 60 år.
b) Udbredning til lymfeknuder på begge sider mellemgulvet (stadium 3)eller spredning til lokalisationer. uden for lymfeknuderne (Stadium 4).
c) Sværere påvirket almen tilstand (Ude af stand til at udføre et arbejde – evt. sengeliggende.
d) Forhøjet niveau af enzymet LDH i blodet.
e) Spredning til mere end en lokalisation udenfor lymfeknudesystemet.

Der kan altså maksimalt tildeles 5 points.

Udover alderen er det svært at udlede noget om de øvrige faktorer af de beskrivelser vi har til rådighed. Så det samlede antal points ligger altså mellem 0 og 4. Det er muligt, at oplysningen om at udbredningen til hals og overkrop betyder, at al sygdom var lokaliseret på samme side af mellemgulvet, hvilket ville indsnævre intervallet til 0-3 points.

Disse points danner grundlag for et skøn over langtidsudsigterne. Andelen af patienter som lever i mindst 5 år baseret på points er følgende:

0-1 point : 73 procent
2 points: 51 procent
3 points: 43 procent
4-5 points: 26 procent

Dette skøn er et pessimistisk skøn, idet det baserer sig på data fra 1990érne (før antistofbehandling var indført).

Der er altså meget der tyder på, at de 2% overlevelseschancer er en misforståelse.

Og svulsten begyndte at gå til grunde

Det fortælles, at der gik hul og det begyndte at løbe med en tyk gullig væske. Et sådant henfald betegnes nekrose. Det er faktisk ikke så usædvanligt som det lyder. I denne undersøgelse fandt man, at udbredt nekrose kunne påvises i 25% af de undersøgte lymfomer, og dette fund er i overensstemmelse med med andre undersøgelser.

Man kan altså ikke konkludere, at det kun kan være urteblandingen som forårsagede det. Det er et velkendt psykologisk fænomen, at man er tilbøjelig til at konkludere en årsags-virknings sammenhæng på basis af et tidsmæssigt forløb.

At man ikke nødvendigvis kan drage en sådan konklusion kan måske bedre forstås ud fra dette ræsonnement:

En hane galer før solopgang. Altså er det hanen som får solen til at stå op.

Dette ved vi alle er noget sludder, men ræsonnementet med at hestekuren fik lymfomet til at nekrotisere er i bund og grund det samme.

En alternativ forklaring kunne jo også være, at Allan Venzel først gik til lægen da lymfomet var blevet så stort, at nekrosen var blevet meget udtalt.

Lymfomet var hurtigt helt væk

Det er naturligvis dejligt når kræftsvulster forsvinder meget hurtigt. Men heller ikke dette er helt så usædvanligt som man får indtryk af. Cancer opfører sig ikke ens. Nogle svulster forsvinder hurtigt på behandling. Andre er længere tid om det – evt. gør de det slet ikke. Generelt gælder det, at svulster der skrumper hurtigst skrumper mest.

I denne artikel undersøgte man 121 hurtigt voksende lymfomer efter 2-3 runder kemoterapi. I 50 af disse var lymfomerne ikke længere påviselige, og i yderligere 19 kunne man kun påvise en minimal rest.

Så det er altså ikke så usædvanligt at lymfomer forsvinder så hurtigt som i Allan Venzels tilfælde.

Andre har jo også prøvet hestekuren!!

Historien om Allan Venzel på TV-syd er den mest detaljerede jeg kan finde.

Helle Bjerg Fuusager har også været i kontakt med en patient der har prostatakræft. Patienten vurderer selv, at antallet af kræftceller er reduceret med 85%. Men der foreligger ingen oplysninger om hvilken behandling han har fået i det konventionelle system. Og vi kan heller ikke vurdere, om hans skøn over effekten er korrekt.

En anden beretning er nævnt i et Facebook-opslag. Det drejer sig om en patient med lungekræft. Vi får at vide, at patienten udover hestekuren er blevet behandlet med et lægemiddel der hedder Xalcori. Det hævdes, at dette lægemiddel ikke kan få kræft til at forsvinde – Kun indkapsle den. Dette er ikke korrekt. I flere forskellige undersøgelser har man fundet, at kræften forsvinder fuldstændigt hos ca. 5% af patienterne som behandles med dette stof.

Der findes desværre også tilfælde, som ikke ender godt. Et eksempel er beskrevet i denne blog. Man kan læse hvordan tilstanden gradvis forværres indtil opdateringerne fuldstændigt ophører. Det bratte ophør med opdateringer tyder stærkt på, at patienten desværre er afgået ved døden. Hestekuren var én af de ting patienten prøvede, og den har altså ikke været helbredende i dette tilfælde.

Hvad kan den tilgængelige information fortælle os om hestekuren?

  • Den rapporterede succes med hestekuren kan forklares som effekt af konventionel kræftbehandling.
  • Ikke alle der gennemgår hestekuren bliver helbredt/opnår langtidsoverlevelse.
  • Bivirkninger ses, men omfanget er ukendt.

Danskeres fravalg af konventionel kræftbehandling

Vi har tidligere kigget på den videnskabelige litteratur, der foreligger vedrørende patienter som fravælger konventionel behandling af kræft.

Men er det et fænomen vi oplever i Danmark? Ekstremt sjældent hvis man skal tro en mail korrespondance jeg har haft med en tilhænger af alternativ behandling. Ifølge hende bruges alternativ behandling stort set kun som et supplement til konventionel behandling og ikke som en erstatning.

Men Professor på Rigshospitalet Niels Kroman kan fortælle noget andet. Han tilbyder regelmæssig kontrol af kvinder, som afviser at modtage konventionel behandling for brystkræft. Hans erfaringsbaserede skøn er, at 1 % af de 4900 kvinder (ca. 50) der hvert år diagnosticeres med brystkræft afviser at modtage konventionel behandling i kortere eller længere perioder. Der foreligger ikke systematiske oplysninger om behandlingsfravalg ved andre kræftformer, men der er bestemt ikke tale om et helt nyt og ukendt fænomen.

Når Niels Kroman i pressen fortæller at alternativ behandling ikke helbreder kræft, så er det altså ikke baseret på fordomme, men på observationer af virkeligheden.

I efteråret 2014 blev vi i DR-nyhederne præsenteret for en beretning om en dansk patient ved navn Inge Halmø, som havde fravalgt konventionel behandling af en svulst i brystet. Hun havde sat sig for at behandle sig selv med ”Kinesisk urtemedicin, Veganerkost, leverskylninger mm.”

Indslaget er lagt på youtube af en tilhænger af alternativ behandling, som mener at Inge Halmø er ansvarsfuld og et ikon for andre.

Men som det fremgår af indslaget er svulsten vokset, og der er tilkommet endnu en svulst. Så jeg har svært ved at se hvori ansvarsfuldheden består, og hvorfor hun skal være et ikon.

Måske bidrager tidligere artikler om hende i ”Ekstrabladet” og ”Ude og Hjemme” til denne ikonstatus?

I slutningen af indslaget giver Inge Halmø udtryk for en vis åbning overfor modtagelse af konventionelt behandlingstilbud. Det vil jeg gerne anerkende. Om hun har valgt at lade sig behandle må stå hen i det uvisse, men herfra skal der lyde et ønske om alt godt fremover.

DET GÅR IKKE ALTID LIGE SÅ LANGSOMT SOM I INGE HALMØ’s TILFÆLDE

Dette illustreres af en beretning fortalt af en alternativ behandler ved navn Ketty. Hun fortæller om sin egen kræftsygdom på sin hjemmeside, hvor hun gennemgår forløbet.

Det fremgår, at hun ved en scanning (screeningsundersøgelse?) fik påvist 2 små (2-3 mm) store knuder i et af hendes bryster.

Ketty har arbejdet som alternativ behandler siden starten af 1990érne med egen klinik siden 1. januar 2001. Så for hende var det helt naturligt at lade sig behandle af en alternativ behandler. Valget faldt på en udøver af ortomolekylær medicin med ”20-25 års erfaring med behandling af kræft”.

Denne alternative behandler tog en blodprøve, som ifølge Ketty viste, at

… mit immunforsvar var i fuld gang med at bekæmpe kræften.

Dette blev fulgt op med endnu en blodprøve, som viste at

  min krop var rask!! Jeg fik derfor ikke c-vitaminbehandlinger.

Denne blodprøve blev gentaget med samme resultat. Men et eller andet var ravruskende galt. Ketty fik måneden efter seneste blodprøve foretaget endnu en scanning. Denne viste, at de to små svulster nu var vokset til en knude på 8,5 cm. Hvor slemt det er, kan man få en fornemmelse af ved at tage en lineal og se hvor meget 8,5 cm fylder i et bryst.

Man skulle tro, at Ketty blev vred over hvor ringe hun var blevet håndteret af den alternative behandler. Men hun skriver på sin hjemmeside:

” Det viste sig, at en af knuderne i mit bryst ikke kunne måles i den blodprøve, der var blevet taget, fordi den var østrogenfølsom.”

Om det er noget hun selv har ræssoneret sig frem til, eller om det er noget den alternative behandler har bildt hende ind er uklart. Men det ligger fast, at hun ikke har indset hvor dårligt hun blev behandlet/rådgivet.

Man kan kun gisne om hvilke overskrifter det ville have fremkaldt i dagspressen, hvis en rigtig læge havde lade en svulst vokse så meget, og bortforklaret det med, at svulsten var hormonfølsom (hvilket er tilfældet i ca. 70 % af alle brystkræftsvulster).

Hvor dybt den alternative tankegang ligger i Ketty illustreres yderligere af hendes anprisning af bl.a. bogen ”Kræft er ikke en Sygdom”, som jeg har anmeldt andetsteds på bloggen.

Ketty har siden modtaget kemoterapi, som fik den store svulst til at skrumpe ganske betydeligt. Et ønske om fortsat god bedring skal lyde herfra. Den alternative behandler er siden ophørt med at reklamere med at han kan behandle kræft. Om den tidsmæssige sammenhæng med et kontrolbesøg fra sundhedsstyrelsen er en tilfældighed kan man kun gisne om. Kontrolbesøget opsnappede i hvert fald ikke dette eller lignende tilfælde.

OG DET KAN GÅ ENDNU VÆRRE

Det sidste tilfælde vi vil kigge på er også præsenteret Danmarks radios hjemmeside.

Det er en mors beretning om hendes 29 årige datter, som ønskede at kombinere alternativ behandling med konventionel behandling, og som ifølge moderen af denne grund blev afvist af Rigshospitalet med ordene ” Hvis ikke du gør, som vi siger, så behøver du ikke komme tilbage. Så er der lukket her.”

Da datteren vendte tilbage til det konventionelle system efter mislykket eksperiment med alternativ behandling var det desværre for sent. Datteren døde af sin kræftsygdom i 2007.

Resten af artiklen er i store træk en kritik af det konventionelle system for manglende accept af alternativ behandling som et reelt behandlingsvalg. Der er faktisk ikke en eneste sætning, som kritiserer de alternative behandlere (eller deres tilhængere) for deres andel i at det gik som det gjorde.

Jeg er heller ikke overbevist om, at artiklens overskrift helt holder vand. Hvad patienter gør når de træder udenfor hospitalets bygninger er der ingen andre som har kontrol over. Medmindre patienten altså insisterer på, at hospitalet skal tilbyde den alternative behandling sideløbende med den konventionelle er der altså intet der forhindrer datteren i at kombinere det konventionelle med det alternative – hvis det var det hun ville.

Og hvis patienten afviser at modtage konventionel behandling, så er det altså vedkommende selv som ”vender lægerne ryggen” – Ikke omvendt.

HVORDAN ER DET KOMMET SÅ VIDT, AT INTELLIGENTE MENNESKER ERSTATTER KONVENTIONEL BEHANDLING MED ALTERNATIV BEHANDLING?

Det er et godt spørgsmål, som der ikke findes et enkelt svar på. Man kan (lidt kunstigt) opdele det i to hovedoverskrifter:

1) Generel tro på det alternative

A) Livssyn

Vi lever i en tid, hvor mange menneskers livssyn og verdensopfattelse afviger fra det der ligger til grund for biomedicin/lægevidenskab. Hvis man er uenig i den videnskabelige opfattelse af universets bestanddele og de mekanismer der styrer dem, er det nærliggende også at være uenig i den måde man kan afgøre hvad der virker og ikke virker.

B) Effektiv markedsføring
Internettet er fuld af overdrevne påstande (mere eller mindre forklædt som videnskab) om effektivitet af alternative behandlinger af kræft. Der er mange dygtigt lavede overbevisende videoer med patienthistorier, hvor det kan være yderst vanskeligt at gennemskue hvad der galt med dem.

C) Utilstrækkelig mediedækning

Jeg synes ikke medierne er gode nok til at skabe balance når de dækker det alternative. I historierne beskrevet ovenfor er der ganske vist også bragt udtalelser fra læger og kræftens bekæmpelse, som fraråder folk at erstatte konventionel behandling med det alternative. Også et TV indslag for et par år siden med radiodoktoren og kræftlæge på Rigshospitalet (Michael Rørth) lever heller ikke op til hvad man kan forvente af balanceret journalistik. Radiodoktoren fremførte de påstande som tidligere er gennemgået her på bloggen, men eneste forsøg på afbalancering var, at Michel Rørth – som forventet – sagde vrøvl. Kritisk analyse af radiodoktorens kilder var der ingen af.

Retfærdighedsvis skal det dog siges, at medierne indimellem fremkommer med god kritik af det alternative, men det fylder ikke nok i medielandskabet.

D) Politisk bevågenhed
Der er i politiske kredse et ønske om at fremme alternativ behandling. Det har blandt andet resulteret i oprettelse af ”VIFAB”, som sidenhen er lagt ind under sundhedsstyrelsen. Og efter politisk ønske er der ligefrem åbnet mulighed for at alternative behandlere kan blåstemples via en registreringsordning.

E) Universiteternes rolle
Der er oprettet afdelinger på landets universiteter, som forsker i alternativ behandling. I princippet er  sociologiske undersøgelser m.h.p. afdækning af forbruget af alternativ behandling forsvarligt. Men forskerne går videre end det. Her kan man f.eks. læse en udtalelse af en forsker, som i ramme alvor mener at forskningens formål er at gøre alternativ behandling stueren.

Universiteterne er således med til at erstatte en akademisk kultur med en ”kvakademisk” kultur, og derved give alternativ behandling en legitimitet den slet ikke fortjener.

2) Mistro overfor konventionel behandling

A) Markedsføringsstrategi
Påstande om at kemoterapi skader mere end den gavner, kræftlæger vil ikke selv behandles med kemi o.s.v er ikke noget radiodoktoren selv har fundet på, selvom det er ham der er mest kendt for at fremføre dem. Det er noget som går igen på talrige hjemmesider og på debatfora, hvor man forsøger at promovere alternativ behandling som et reelt alternativ til konventionel behandling. At argumenterne er absurde og let gendrivelige synes ikke at gøre indtryk på folk.

B) Mediernes rolle
Medierne er i høj grad med til at skabe et billede af konventionel behandling som skandaløs, korrupt og inkompetent. Mindst 9 af 10 nyhedsindslag i medierne om sundhedsvæsenet er negative. Selv en af de beretninger som er gengivet ovenfor er en negativ historie om sundhedsvæsenet, der svigtede en patient, som valgte at erstatte konventionel behandling med alternativ behandling. I lige netop denne sag er det jo det alternative system, som har begået det største svigt.

HVORDAN KAN MAN FREMADRETTET SIKRE, AT KORREKT INFORMATION NÅR FREM TIL DEM, SOM HAR BRUG FOR DEN?

Det er naturligvis en urealistisk tanke, at budskabet om at erstatning af konventionel kræftbehandling med alternativ behandling er en dårlig ide vil trænge igennem til alle. Men der er stadigvæk ting vi kan gøre som kan hjælpe på situationen:

1) Følge Niels Kromans eksempel
Patienterne skal selvfølgelig ikke føle sig uvelkomne i det konventionelle system, hvis de vælger at forsøge sig med det alternative i stedet for konventionel behandling. Udover at give patienten en chance til, så giver det os også mulighed for at dokumentere om alternativ behandling nu også er ineffektiv. Vi trænger til at se flere undersøgelser i stil med dem, som er blevet gennemgået her.

2) Kræftens bekæmpelse bør udtale sig skarpere
Man kommer ikke udenom, at kræftens bekæmpelse er en nyttig og troværdig støtte for mange kræftpatienter. Det er forståeligt, at de måske føler et større behov for at være meget diplomatiske i forhold til udtalelser omkring alternativ behandling. Af husholdningsreglerne på deres facebookside fremgår følgende:

….Indlæg der har til formål at opfordre andre til at fravælge behandling, accepteres ligeledes ikke.

Jeg vil opfordre til, at kræftens bekæmpelse håndhæver denne regel. Kræftens bekæmpelse bør heller ikke på deres hjemmeside i afbalanceringens navn linke til sider, som forherliger alternativ behandling.

3) Pressen bør påtage sig sin del af opgaven
Selvom det er fristende at lave en positiv historie om en patient der fravælger konventionel behandling, og har det godt i lang tid, så gavner det hverken den pågældende patient eller de patienter der lader sig inspirere af historien. Der er baggrundsmateriale nok til, at man kan underbygge hvor farligt den strategi er.

Det er givetvis nemt at lave kioskbaskere med negative historier om sundhedsvæsnet – Illustreret med sande eksempler. Men jeg nægter at tro, at der ikke kan laves interessante positive historier om sundhedsvæsenet. Og dem trænger vi til!! Jeg ville ønske, at journalisterne ville lave 2 positive historier om sundhedsvæsenet hver gang de lavede en negativ – Det tror jeg ville være gavnligt for kræftpatienter såvel som andre patienter.

4) Universiteternes rolle
Kvakademisk forskning hører ikke hjemme på universiteterne. Hvis man endelig vil lave forskning omkring alternativ behandling, så skal det være for at få besvaret om det virker eller ej. Og hvis konklusionen er, at det ikke virker, så skal det forklares på så tydelig en måde, at politikerne og andre kan forstå det og drage konsekvensen heraf.

5) Politikernes rolle
Det er klart at man ikke nødvendigvis har forstand på videnskab selvom man er folkevalgt. Men man skylder befolkningen at lytte til dem som har. Når man indfører registreringsordninger for f.eks. homøopater og healere, så er man altså med til at blåstemple beviseligt nonsens. Det kan ingen være tjent med.

Vi kommer heller ikke udenom, at politikerne også har et medansvar for at sikre, at sundhedsstyrelsen har en reel chance for at kontrollere alternative. Denne kontrolfunktion har i hvert fald svigtet m.h.t. den alternative behandler, som styrede Ketty’s behandling jvf. omtalen ovenfor.

ALTERNATIV BEHANDLING AF KRÆFT – Myter på internettet

På Cancer Research UK’s (Britisk organisation sv.t. Kræftens Bekæmpelse) hjemmeside findes en fremragende engelsksproget gennemgang af 10 myter om kræft, der ofte fremføres af alternative behandlere. Denne artikel er en dansk udgave. Pointerne er de samme, men jeg kan varmt anbefale også at læse den engelske.

På internettet kan man finde mange forskellige råd og behandlingstilbud hos alternative behandlere. Nogle af disse råd og oplysninger man kan finde er misvisende, og i nogle tilfælde er det direkte skadeligt at følge dem.

Mange alternativister der fremfører disse myter gør det formentlig af ærlig overbevisning, men det ændrer ikke ved, at det er og bliver myter.

1) KRÆFT ER EN MODERNE LIVSSTILSSYGDOM

smoking dinosaur

Det er korrekt, at mange livsstilsfaktorer som f.eks. rygning mm. er vigtige risikofaktorer for udvikling af kræft. Men de forklarer langt fra alle tilfælde af kræft.

Man har f.eks. påvist kræft i forstenede dinosaurer, og de var udryddede lang tid før mennesket overhovedet eksisterede. Vi kender til beskrivelse af kræft hos mennesker fra gamle egyptiske og græske skriftkilder, som er flere tusinde år gamle. Det ældst kendte tilfælde af kræft hos mennesker er påvist i et 4200 år gammelt egyptisk skelet.

Det er ikke muligt at skaffe pålidelige oplysninger om hyppigheden af kræft før i tiden. Det første cancerregister i verden blev først oprettet i 1943 (Og det var i Danmark). Men først engang i 1970érne blev registreringerne pålidelige nok til at man kan udtale sig om kræfthyppigheden i befolkningen.

En række videnskabelige undersøgelse fra England offentliggjort i 2010 fandt, at kun omkring 43 % af alle kræftsvulster var forårsaget af miljø og livsstilsfaktorer. Dermed ikke sagt at livsstil og miljø ikke spiller en væsentlig rolle – For det gør det.

2) BESTEMTE FØDEVARER FOREBYGGER KRÆFT

800px-Broccoli_bunchesDer findes talrige hjemmesider, som hævder at broccoli, blåbær, hvidløg, tomater osv. effektivt forhindrer kræft i at opstå. Undertiden ledsages disse påstande af forklaringer om, at de indeholder specifikke stoffer, som kan bekæmpe kræft.

Men vekselvirkningerne mellem fødevarer og kroppen efter indtagelse meget mere kompliceret end virkningen af kemikalier udvundet fra fødevarer på dyrkede kræftceller i laboratoriet. Det er baggrunden for, at man ikke kan konkludere direkte fra resultater af laboratorieeksperimenter til virkninger hos kræftpatienter.

Forskningsresultaterne er heller ikke entydige. Når forskningsresultater omtales af alternativister, medtages som oftest kun de resultater, som viser den virkning man hævder findes. Omtale af forskningsresultater som ikke støtter påstanden nævnes slet ikke. Det giver en skævvridning af opfattelsen af, hvor stærk sammenhængen i virkeligheden er.

Det der ligger fast er, at en sund varieret kost med rigt indhold af frugt og grønt nedsætter risikoen for at få kræft. Typen af frugt og grønt spiller ingen væsentlig rolle.

3) ”SYRE-HOLDIG” KOST FORÅRSAGER KRÆFT

800px-LemonPåstanden er, at for meget syre i kosten gør kroppen sur, og kræftceller trives under sure forhold. Løsningen er at spise ”basisk mad” som f.eks. grønne grøntsager og frugt (Nogle alternativister medregner sure citroner).

Det er rigtigt at kræftceller ikke kan tåle svært basiske forhold, men det kan normale celler heller ikke. Kroppen er fra naturens hånd ganske let basisk. Det er livsvigtigt for kroppen at syre-base balancen er nogenlunde stabil. Kroppen indeholder derfor flere forsvarsmekanismer som sørger for dette. Ved forskellige sygdomstilstande kan der opstå forstyrrelser i denne balance – undertiden så svære at de er livstruende.

Det er altså ikke muligt at ændre på syre-base balancen v.h.a. kosten, og det skal man heller ikke ønske sig.

4) KRÆFTCELLER HAR EN SØD TAND

SugarMyten går på, at kræftsvulster har brug for store mængder sukker for at overleve, og man kan derfor sulte kræftsvulsten ihjel ved at undlade at indtage sukker. Denne myte er behandlet i detaljer her.

Det er velkendt og korrekt, at der er en høj omsætning af sukker (mere specifikt glukose) i kræftsvulster. Det er dette man udnytter når man får udført en PET-scanning.

Men sagen er den, at kroppens normale celler også har brug for glukose. Glukose kan kroppen skaffe fra fødevarer (kager såvel som grøntsager) eller fra nedbrydning af andre molekyler i kroppen. Fuldstændig mangel på glukose i blodet er uforeneligt med liv. Man kan sige at kræftsvulsten tager det glukose den skal bruge, og det samme gør de normale celler.

Det bedste kostråd man kan følge er som ovenfor anført, at indtage en almindelig sund velafbalanceret kost.

5) KRÆFT ER EN SVAMP SOM KAN HELBREDES MED NATRON (NATRIUM-BICARBONAT)

fungusDen ide stammer fra en Italiener ved navn Tullio Simoncini, som påstår at alle kræftsvulster er hvide, og at det hvide er svampekolonier. Han hævder at disse svampe dør hvis man behandler dem med natron.

For det første er det forkert at alle kræftsvulster er hvide. For det andet ved vi med 100 % sikkerhed at det hvide i kræftsvulster ikke består af svamp. Det gør vi fordi det hvide er netop det som bliver undersøgt under mikroskop.

Virkningen af natrium-bicarbonat på kræftsvulster er undersøgt i dyreforsøg. Man har fundet let nedsat (ikke ophævet) tendens til spredning af kræftsvulsterne, men væksten af selve kræftsvulsten var upåvirket.

Man kan beregne, at indtagelse af 12 g natrium-bicarbonat om dagen kan balancere den mængde syre som 1 kubikmillimeter kræftsvulst producerer. Indtagelse af omkring 30 gram natron om dagen er forbundet med sundhedsrisiko.

6) DER FINDES ALTERNATIVE BEHANDLINGER, SOM ER VIRKSOMME MOD KRÆFT.

CuresDer er talrige sider på internettet, som anpriser forskellige alternative behandlingsformer som værende effektive mod kræft. Undertiden refereres der til undersøgelser i laboratorier. Til andre tider refereres der til sygehistorier, enten gengivet på de respektive hjemmesider eller i form af overbevisende YouTube videoer eller opslag på Facebook.

Men man kan ikke drage konklusioner direkte fra forsøg i laboratoriet til virkninger på patienter. Fra lægemiddelforsøg ved vi, at selv stoffer som er meget lovende i laboratorieforsøg kan være virkningsløse hos patienter. Faktisk er det kun omkring 5 % af de stoffer som er lovende i laboratorieforsøg, der viser sig at være brugbare til behandling af kræftpatienter.

Der er flere ting som kan være misvisende i selv meget overbevisende sygehistorier. Det kan være overordentligt vanskeligt at gennemskue – Især hvis man ikke er opmærksom på hvad man skal lede efter. Her er en detaljeret engelsksproget gennemgang med eksempler på overbevisende sygehistorier, som ikke holder.

I grove træk bør man overveje følgende når man støder på disse historier:

1) Måske var der slet ikke tale om kræft.
2) Måske blev kræftsvulsten fjernet som led i den diagnostiske procedure.
3) Måske er der tale om virkning af den konventionelle behandling.
4) Måske er patienten slet ikke helbredt.
5) Måske er det rent fup.

7) MEDICINALINDUSTRIEN/SUNDHEDSMYNDIGHEDERNE UNDERTRYKKER EFFEKTIVE ALTERNATIVE BEHANDLINGER FOR PROFIT

PharmaMeget kan man klandre medicinalindustrien for. Det er veldokumenteret, og afsløringerne er fremlagt af ansatte indenfor det etablerede system. Men den undertrykker ikke effektive alternative behandlinger. Og uden medicinalindustrien ville vi ikke have opnået de fremskridt  i behandling af mange sygdomme, som vi indiskutabelt har – ikke mindst når det gælder behandling af kræft.

Selvom man kan rejse kritik mod  medicinalindustrien, så retfærdiggør det ikke i sig selv, at man kan erstatte etableret med alternativ behandling. Man kan sammenligne det med bilforhandlere. Selvom biler undertiden svigter, så er flyvende tæpper ikke et relevant alternativt transportmiddel.

Man kan også argumentere for, at den alternative branche selv har store økonomiske interesser i at miskreditere det konventionelle system. Og på deres hjemmesider skorter det ikke med links til deres webshops:

shopping

Det er endvidere ukorrekt, at produkter udvundet fra planter ikke kan patenteres. Her er en oversigt over ca. 100 vigtige og patenterede lægemidler, som er udviklet fra planter.

8) KRÆFTBEHANDLING DRÆBER FLERE PATIENTER END DEN HELBREDER

operation-mod-krftDer er ingen tvivl om at kræftbehandling (såvel kirurgi som strålebehandling og kemoterapi) ikke er nogen søndagstur. Bivirkningerne kan være meget svære. Behandlinger som effektivt dræber kræftceller påvirker desværre også raske celler.

Dertil kommer, at behandlingen desværre ikke altid virker. Vi har erfaring for, at meget fremskreden kræft er yderst vanskelig at behandle. Selvom behandlingen kan lindre, så kan den ikke kurere meget fremskreden kræftsygdom.

Påstanden om at kun ca. 2 % af de patienter der behandles med kemoterapi overlever er dybt vildledende. Den kan spores tilbage til en undersøgelse i Australien, hvor man undersøgte hvor meget kemoterapi bidrager til overlevelsen for 22 forskellige kræftformer.

For kræftformer som udelukkende behandles med kemoterapi vil denne bidrage med 100 % til overlevelsen. I de tilfælde hvor kemoterapi gives som supplerende behandling til operation, vil overlevelsesbidraget variere alt afhængigt af den enkelte svulst. I de tilfælde hvor kemoterapi gives med henblik på symptom lindring af svært fremskreden kræft er bidraget 0 %, men behandlingen er stadigvæk gavnlig.

Ved behandling med kemoterapi skal man altid opveje ulemper mod fordele, og det er vigtigt at inddrage patienten i den endelige beslutning.

9) DER SKER INGEN FREMSKRIDT I BEHANDLING AF KRÆFT

hanahan_4Illustrationen til venstre er hentet fra denne artikel, som giver et ganske godt overblik over de fremskridt der er sket i forståelse af kræft-biologi med deraf følgende viden om mulige angrebspunkter for kræftbehandling.

Denne viden er også kommet kræftpatienterne tilgode. Især i 90érne og videre frem er udsigterne for patienter med kræft blevet væsentligt forbedret.

Mere end halvdelen af alle kræftpatienter er i live efter mindst 5 år. Og når man ser på hvordan det går i de øvrige nordiske lande, er det bestemt realistisk, at det kan blive endnu bedre. Men der er stadigvæk et stykke vej. Og for nogle kræfttypers vedkommende er fremskridtene noget mindre.

Men der er ingen tvivl om, at kræftbehandlingen i dag er langt bedre end den var for 30 år siden, og jeg er overbevist om, at den vil være langt bedre om 30 år fra nu – Takket være forskning.

10) HAJER FÅR IKKE KRÆFT

white_sharkPåstanden er ukorrekt, og fremføres af folk som hævder, at hajbrusk er effektivt mod kræft. Virkningsmekanismen hævdes at være bruskens indhold af stoffer, som hæmmer kræftsvulsters evne til at danne nye blodkar.

Udover at kræft er velkendt hos hajer, så er behandling af kræftpatienter med hajbrusk blevet grundigt undersøgt. Forskningen viser, at indtagelse af hajbrusk er virkningsløst mod kræft.

Homøpati mod kræft – Psorinum

hahnemannI søgen efter en effektiv behandling af kræft, som er ugiftig og uden bivirkninger kan homøopati forekomme ganske tillokkende. Hvis det oven i købet har fået videnskabens blå stempel – ja så må den da være god nok? Netop dette har været et salgsargument, som det nu lukkede alternative kræftbehandlingssted ”Humlegården” brugte m.h.t. det homøopatiske præparat ”Psorinum”. I denne artikel vil vi se lidt på hvad homøopati er for noget, og vi vil se på, om den videnskabelige blåstempling af psorinum nu også er reel.

Hvad er homøopati?

Homøopati blev opfundet af en tysker ved navn Samuel Hahnemann i det 18. århundrede. Det har ikke udviklet sig i takt med at forståelsen af hvordan menneskekroppen virker eller de naturlove som fysik beskæftiger sig med.

Et af grundprincipperne i homøopati er, at ”Det samme helbreder det samme” hvilket vil sige, at stoffer der fremkalder et symptom også er i stand til at fjerne det. Set med nutidige briller er der ikke noget biologisk grundlag for dette princip. Men det var ikke selvindlysende på Hahnemanns tid.

Homøopater karakteriserer ofte homøopati som et holistisk behandlingssystem. Sandheden er at homøopater udelukkende behandler ud fra symptomer. Det er et ekstremt symptombaseret system, som overhovedet ikke beskæftiger sig med symptomernes årsag – Mange alternative behandlere beskylder fejlagtigt læger for netop dette.

Et andet grundprincip er, at virkningen af det homøopatiske middel bliver stærkere jo mere det bliver fortyndet. Dette sker dog kun hvis det rystes kraftigt ved hver fortynding. I vore dage kan vi godt forstå, at intet andet i naturen bliver stærkere af at blive fortyndet (og rystet) – Homøopatiske midler er ofte så fortyndede, at der ikke er et eneste molekyle tilbage af det stof som blev fortyndet. Men dette var ikke en selvfølge på Hahnemanns tid.

Mange homøopatiske midler sælges i form af piller. På et eller andet tidspunkt i fremstillingsprocessen har man tilført en dråbe af det fortyndede (og rystede) middel til et stykke mælkesukker. De homøopatiske piller man kan købe er helt tørre. Fra fysikken ved vi, at tørring indebærer en fordampning af midlet. Det ved vi i dag, men det var ikke almen viden på Hahnemanns tid.

Den absurde tankegang der indhyller homøopati stopper ikke her. Ved en proces kaldet grafting kan de tørrede sukkerpillers egenskaber overføres til andre sukkerpiller. Det eneste der kræves er en fysisk kontakt mellem en tørret sukkerpille (eller en anden graftet sukkerpille) og den sukkerpille, som også skal have den tørrede sukkerpilles egenskaber.

For flere detaljer om homøopati kan jeg anbefale denne artikel.

Kunne man forestille sig, at homøopati alligevel virker?

Mange absurde ideer er gennem tiden blevet accepterede efter at videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at der var hold i dem. Så jeg kan godt forstå, at nogen kan få den tanke, at det også kunne ske for homøopati. Men – Homøopati er faktisk blevet testet igen og igen. For homøopatis vedkommende er der ikke blot tale om manglende beviser- Der er tale om beviste mangler.

Men hvad så med Psorinum? Er der ikke videnskabelig dokumentation for at det virker mod kræft?

Lad os kigge lidt nærmere på to udgaver af den undersøgelse, som tages til indtægt for påstanden. Der findes dels en artikel fra et videnskabeligt tidsskrift. Dels et foredrag som er holdt på en stor international kræftkongres (ASCO-kongressen) i 2009.

De 186 patienter som indgik i undersøgelsen havde fået konstateret kræft i mavesækken, galdeblæren, bugspytkirtlen eller leveren. Det var ikke muligt at fjerne kræften med en operation. Udover homøopati fik patienterne også forskellige former for supplerende understøttende behandling – såvel homøopatisk som lægelig. Af de 186 patienter var der 10 som sprang fra, og valgte lægelig behandling i stedet for.

Psorinum er lavet af et ”alkoholisk udtræk af fnatblærer”. Et sådant udtræk kan bestemt indeholde små mængder biologisk aktive substanser stammende fra immunforsvarets reaktion på fnatmider.

Det oplyses, at der er anvendt en 6X-fortynding af midlet. Det betyder, at udtrækket er fortyndet til en 1 til 1000.000 opløsning. Så her er det faktisk muligt, at der kan have været ganske små mængder biologisk aktive substanser i det middel, som patienterne fik. Det fremgår ikke klart om patienterne skulle drikke midlet, eller om de fik udleveret tørre piller (hvor midlet jo er fordampet).

Virkningen på kræftsvulster blev bedømt med CT-scanninger, og patienterne blev fulgt med personlige samtaler, telefonopkald og E-mails. De blev blandt andet spurgt om de også modtog lægelig behandling. Hvis de svarede ja blev de udelukket fra videre deltagelse i undersøgelsen. Vi ved altså ikke hvordan det sidenhen gik disse patienter eller hvorfor de valgte at supplere homøopatien med lægelig behandling.

Kræftsvulsterne blev mindre hos ganske mange af patienterne, og omkring 40% af patienterne var i live i mindst 5 år. Det er bestemt imponerende, men spørgsmålet er, om det var psorinum som resulteredse i dette.

Der er også langtidsoverlevere v.h.a. lægelig behandling blandt disse patienttyper. Der er en meget interessant illustration som ikke findes i artiklen, men som blev vist under foredraget.

Results-psorinum

Dette er en måde at illustrere overlevelsesstatistik. Jo højere kurven ligger, desto flere er i live efter et givet tidsrum. Allopati er en betegnelse homøopater anvender om lægelig behandling. Så den gule kurve viser således overlevelsen for de patienter, som fik psorinum i kombination med homøopatisk og lægelig understøttende behandling. Den grønne kurve viser overlevelsen for de patienter som fik psorinum i kombination med understøttende lægelig behandling og den lilla kurve viser overlevelsen for de patienter, som blev behandlet med psorinum samt understøttende homøopatisk behandling.

Det er vanskeligt at afgøre om forskellen mellem den gule og den grønne kurve er større end hvad der kan forklares ud fra tilfældigheder, men den lilla kurve skiller sig klart ud fra de øvrige. Man kan argumentere for, at kurverne viser at lægelig behandling er nødvendig for at få homøopati til at virke.

Der er ét spørgsmål, som ikke kan besvares ved hjælp af denne undersøgelse: Hvordan ville patienter have klaret sig med lægelig behandling alene? Det kan vi ikke, fordi forskerne ikke har medtaget en sådan gruppe i deres forsøg.

Man kan med lige så stor ret hævde, at undersøgelsen viser at homøopati hæmmer virkningen af lægelig behandling som at den understøtter den.

Men hvis vi lige stopper op og tænker over absurditeterne i homøopati, så er det nu mere sandsynligt, at den ikke gjorde nogen forskel.

Hvad kunne man ellers forestille sig var galt med undersøgelsen?

Som sagt er overlevelses data imponerende. Så det er rimeligt at spørge sig selv, om der kunne være forhold omkring undersøgelsen, som får disse data til at fremstå mere imponerende end de reelt er.

Vi kan ikke vide det med sikkerhed, for vi har ikke adgang til de komplette data. Men der er faktisk et par muligheder, som ikke er så langt ude endda:

  • Måske havde nogle af patienterne slet ikke kræft.Diagnoserne var stillet på enten små vævsprøver eller celleprøver udtaget gennem en tynd nål. Ingen af patienterne blev opereret. Man har erfaring for, at celle- og vævsprøver undertiden resulterer i en ukorrekt kræftdiagnose. Se f.eks. denne undersøgelse.
  • Der kan være usikkerhed omkring stadierne.Stadier en måde at beskrive hvor fremskredne kræftsygdomme er. Jo højere stadium desto mere fremskreden er kræften. Det mest fremskredne stadium er stadium 4, hvor kræften har spredt sig rundt i kroppen. Jo lavere stadium, desto længere er den forventede levetid. Kræft udvikler sig ikke lige hurtigt. Hos nogle udvikler kræften sig langsomt, mens den hos andre udvikler sig hurtigere.Det oplyses at nogle af kræftpatienterne var i stadium 2 og 3. Stadier er defineret forskelligt for forskellige kræfttyper. Eftersom ingen af patienterne blev opereret er røntgenundersøgelserne det eneste vi har at gå efter. Det må altså overvejes, om nogle af stadierne kunne være vurderet for højt. Her er en oversigtsartikel over videnskabelige undersøgelser med stadier af mavesækskræft bedømt v.h.a. røntgenundersøgelse samt stadier fastlagt af patologer på den efterfølgende operativt fjernede mavesæk. Af artiklen fremgår det, at røntgenundersøgelserne overvurderede stadiet i 28,4% af tilfældene. Så det er bestemt en realistisk fejlkilde i psorinum-undersøgelsen.
  • Måske fik nogle af patienterne også lægelig behandling.Der er givet detaljerede beskrivelser af de homøopatiske behandlinger. Det er mere uklart hvad den understøttende allopatiske behandling indebar. Måske fik nogle af patienterne behandling med kræftdræbende medicin – Vi ved det simpelthen ikke. Undersøgerne baserer også deres oplysninger om, at patienterne ikke fik lægelig behandling på interviews – Ikke gennemlæsning af patient journaler. Forestil dig at du selv var patient med et brændende ønskede at modtage psorinum (gratis) i kombination med den behandling du i øvrigt fik. Hvad ville du selv svare, hvis du blev spurgt om du ”snød”?

Så hvad kan denne undersøgelse af psorinum fortælle os?

Psorinum gør ingen forskel (Det er forventeligt samt i
overensstemmelse med anden god homoøpatiforskning).

At psorinum forringer virkningen af understøttende lægebehandling er lige så usandsynligt som at der er en reel virkning – uanset datapræsentationen.

 

Boganmeldelse: “Kræft er ikke nogen sygdom – Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz

Kraeft_er_ikke_nogen_sygdom_largeNår radiodoktoren udtaler sig om kræftbehandling henviser han ofte til udsagn fra Andres Moritz, som er beskrevet i bogen: Kræft er ikke nogen sygdom – Det er en overlevelsesmekanisme.

Radiodoktoren har skrevet dansk forord til bogen. Den er indtil for nyligt blevet forhandlet af en ledende udøver af metamedicin (Nu kalder de det metasundhed) i Danmark. Jeg har lånt bogen på biblioteket. Den ser lettere slidt ud, og der var ventetid. Lånetiden kan ikke forlænges. Så der er tydeligvis et behov for at kigge den bog nærmere efter i sømmene.

Det er umuligt at opremse alle forkerte påstande og fejlslutninger i bogen, men det er mit håb at denne artikel i det mindste vil få nogen til at forholde sig kritisk til den.

Om Andreas Moritz (27. januar 1954 – 21. oktober 2012)

moritzHan karakteriserede sig selv som ”medicinsk intuitivist”, udøver af ayurveda, irisanalyse, shiatsu og vibrations medicin. Han har skrevet 13 bøger om forskellige alternative ideer. Han var altså ikke kræftforsker i lægevidenskabelig forstand – Hvilket man ellers let får indtryk af, når man læser/hører radiodoktorens udtalelser.

Som man kan se på fødsels-/dødsdatoerne blev han kun 58 år gammel. På internettet florerer der mange forskellige rygter om hvad han døde af. Men uanset hvad, så er der intet som tyder på, at hans alternative helbredelsesmetoder havde gavnlig effekt for ham selv. Det er måske forklaringen på, at den ledende danske metamedicin udøver tilsyneladende ikke længere officielt forhandler bogen.

Overordnet indtryk af bogen

Lad mig starte dette afsnit med en analogi: Hvad ville de fleste mennesker mon tænke, hvis de læste noget i stil med følgende tænkte eksempel?

Det er slet ikke er hjertet som pumper blod rundt i kroppen. Det er leveren. Alle forstyrrelser i blodkredsløbet kan kureres ved at afholde sig fra at drikke alkohol – Ikke ved hjælp af hjertemedicin. Folk med sygdomme i kredsløbet dør af hjertemedicin.
Denne viden undertrykkes af landbrugsindustrien (alkohol er i bund og grund et landbrugsprodukt).

Dette vrøvl er ikke noget Andreas Moritz har sagt. Men for folk som kender til kræftbiologi er det ikke mindre absurd end mange af de ideer, som han fremsætter i bogen, og som radiodoktoren og udøvere af metamedicin tager for gode varer.

Flere steder refererer han til og fordrejer videnskabelige undersøgelser. Det vil være for vidt at komme ind på dem alle. Men her er der gennemgået et eksempel, fra en artikel, som også indgår i bogen.

Årsager til kræft

I bogen præsenteres flere absurde bud på årsager til kræft – for nogles vedkommende ledsaget af henvisninger til forskning der skal få hans påstande til at se velunderbyggede ud. Vi vil nævne et par stykker:

A) Psykologiske årsager. Her er et citat fra bogen, som opsummerer dette aspekt:

Kræftpatienter lider typisk af manglende selvrespekt, manglende tro på eget værd, og de har ofte det, jeg kalder en ”ufærdig gestalt” i deres liv. Kræft kan i virkeligheden være en måde hvorpå kilden til en sådan uløst indre konflikt afslører sig. Ydermere kan kræft hjælpe dem med at finde løsningen på en sådan konflikt og ligefrem helbrede den. Den måde man fjerner ukrudt på er ved at tække det op med rode. Det er sådan vi må behandle kræft; ellers kan det ende med, at den vender tilbage.

Det er præcis den forestilling om kræft, som udøvere af metamedicin arbejder ud fra. Og det er grunden til at de anbefaler kræftpatienter at læse denne bog. Hvor absurd metamedicin er, og hvor farligt det er for kræftpatienter at forsøge sig hermed ligger uden for rammerne af denne artikel. Hvis man ønsker mere information om dette kan jeg anbefale disse to artikler, hvor metamedicin går under navnet German New Medicine.

B) Ophobning af toksiner som følge af længerevarende blokering af kredsløbets og udskillelsessystemernes kanaler.

Han solgte også bøger om leverudrensningskure mm., så det er ikke overraskende at sådanne ideer er med i hans bog om kræft.

C) Brug af solbriller – Den vil jeg ikke kommentere yderligere.

D) Indtagelse af kød – Hans teori er at:

hovedparten af protein i kød passerer ufordøjet ud i tyndtarmen hvor det enten vil gå i forrådnelse(80 procent) eller komme ind i blodbanen (20 procent). ….Hvis en større mængde protein ender op i blodbanen, vil det selvsagt gøre blodet tykkere. For at undgå faren for hjerteanfald eller et slagtilfælde vil kroppen forsøge at komme af med proteinet i den væske, der omgiver cellerne….forvandle den intercellulære væske til en gelelignende substans. I denne tilstand kan næringsstoffer, som forsøger at bane sig vej frem til cellerne, blive hængende i den tykke suppe, hvilket øger risikoen for celledød på grund af udsultning.

Sagen er den (og det bør radiodoktoren også vide), at proteiner ikke uden videre kan passere gennem tarmvæggen og ind i blodbanen. Det er nødt til at blive nedbrudt til aminosyrer først. Ovenstående beskrivelse af proteinfordøjelsen er simpelthen ligeså forvrøvlet som en påstand om, at det er leveren der pumper blod rundt i kroppen.

E) Mikrobølgeovne
Det er en ide, som er ganske udbredt i alternative kredse. Men det er og bliver en fysisk kendsgerning at mikrobølger er ret energisvage. Selvom der skulle være lækage fra en mikrobølgeovn vil den hurtigt miste sin energi. En mikrobølge har en levetid på ca. en milliontedel af et sekund. Det er derfor det rene sludder når Moritz skriver at:

[strålingen] ophober sig i køkkenmøblerne, der i sig selv bliver kilde til stråling.

Der er talrige eksempler på vås af tilsvarende kaliber omkring årsager til kræft.

Moritz vrangforestillinger omkring kræftbiologi

A) Karnydannelse
Det er en grundlæggende egenskab ved kræftsvulster, at de er i stand til at aktivere mekanismer, som bevirker at der dannes blodkar, som kan forsyne kræftsvulsten med næringsstoffer mm.

Her er hvad Moritz påstår omkring dette virkeligt eksisterende træk:

Ser kroppen kræft som en forsvarsmekanisme af en sådan vigtighed, at den ligefrem sørger for, at kræftcellerne får deres hårdt tiltrængte forsyninger af glukose, så de kan overleve og brede sig.

Sagen er den, at kræftcellerne producerer signalstoffer, som aktiverer kroppens normale karnydannelsessystem (som f.eks. bruges under sårheling). Karnydannlese er altså ikke noget kroppen finder på for at holde kræftcellerne i live – Det er noget kræftcellerne ”narrer” den til.

B) Metastase(spredning)
Her er Moritz meget tvetunget. På den ene side siger han, at metastaser findes (og det synes han er positivt):

Kræftceller er programmeret til kun at slå sig ned på ”frugtbare” steder med høj toksicitet (høj aciditet eller surhedsgrad), et miljø, hvor de kan overleve og fortsætte deres usædvanlige redningsaktion.

Denne påstand står i skærende kontrast til virkeligheden, idet omkring 90 % af kræftdødsfald netop skyldes metastaser.
På den anden side siger han

Der er intet bevis for, at metastaser virkeligt forekommer. Det er mere sandsynligt, at der udvikler sig en ”ny” kræft i andre dele af kroppen af samme årsager som dem der fok den første kræft til at udvikle sig.

Denne påstand er helt i tråd med det dogme, som udøverne af metamedicin lever efter.

C) DNA-ændringer

Ifølge Moritz (også genfortalt af radiodoktoren) er DNA-ændringer (mutationer) ”uskyldige”. De er en reaktion på de skadelige påvirkninger fra omgivelserne, og når disse skadelige påvirkninger fjernes bliver cellerne – inklusive deres gener – normale igen.

Realiteten er, at det er velunderbygget, at ophobning af genmutationer over tid netop er det, som gør kræftceller til det de er. Den eneste måde at få disse mutationer til at forsvinde er, at destruere kræftcellerne. Hvis man er interesseret i at vide mere om hvordan genmutationer trin for trin omdanner celler til kræftceller kan jeg anbefale ”Hallmarks of Cancer afsnittet” på denne side.
D) Kræft under mikroskop
En beskrivelse af hvad man kan se når man undersøger kræftsvulster under et mikroskop er med til at skabe et indre billede, som styrker påstandene yderligere. Men det er også et redskab vi direkte kan bruge til at kontrollere om Moritz, radiodoktoren, metamedicin-udøvere mm. Overhovedet ved hvad de snakker om. Her er hvad Moritz skrev:

Cellerne i en ondartet tumor er omgivet af et lag fibrin, der er 15 gange tykkere end det, der omgiver normale celler. Alle kræftceller er beskadigede eller sårede. Fibrinlaget beskytter kræftceller mod dødbringende fagocytter, dræberlymfocytter, og cytokiner.

Jeg kan godt forstå at mange kan bringes til at tro på den beskrivelse. Men jeg er patolog. I mit daglige arbejde undersøger jeg kræftsvulster og alt muligt andet under mikroskop. Jeg har undersøgt tusindvis af kræftsvulster under mikroskop. Nedenstående foto er et typisk eksempel på hvad jeg ser i min dagligdag, når jeg kigger på kræftsvulster under mikroskop. Det tykke fibrinlag som omgiver kræftceller eksisterer ikke i virkeligheden.
i24648483._szt5_

Lægevidenskabelig kræftbehandling

Vi har tidligere analysereret påstanden om, at kun 2% af patienter som får kemoterapi overlever mere end 5 år. Men Moritz går længere end det:

De bivirkninger der er resultatet af den ortodokse kræftbehandling er så alvorlige, at de kræftpatienter som overlever og derpå vælger alternativ behandling, ofte bliver skuffede over, at den nye, naturlige behandling bare ”ikke virkede.

Påstanden er således at lægevidenskabelig behandling ikke blot er virkningsløs. Den forhindrer også den alternative behandling i at virke.

Sammenfattende bemærkninger

Denne bog kan ikke anbefales som støtte til patienter med kræft og deres pårørende. Den er fuld af påstande om kræftbiologi, som ikke har bund i virkeligheden. De er ikke engang alternative – De er beviseligt skrupforkerte.

Bogens budskab er helt klart: Den alternative behandling skal erstatte lægevidenskabelig behandling – Ikke supplere den.

Hvis man ikke bliver helbredt er det patientens egen skyld (eller den lægevidenskabelige behandlings).

I morgen skal jeg aflevere bogen på biblioteket igen. Jeg håber at den som har reserveret den ikke lader sig imponere – Den er simpelthen ikke det værd.