En af de myter der florerer på internettet er, at cannabis eller ekstrakter heraf (cannabis olie) er et effektivt våben mod kræft. Især videoberetninger på internettet virker overbevisende. Det fremføres undertiden, at den eneste grund til at cannabis ikke gives til kræftpatienter er dets rolle som halvforbudt nydelsesmiddel.
I det følgende vil vi kigge lidt nærmere på den videnskab der foreligger på området.
Kan man overhovedet forestille sig, at cannabis kan påvirke kræftceller?
For at forstå hvordan cannabis kan påvirke celler er det vigtigt at vide hvad en receptor er, og hvordan den virker. En receptor er bare et molekyle, som kan binde et signalstof, og derved foranledige en eller anden reaktion i cellen. Hormoner er eksempler på signalstoffer, som kan bindes til en receptor, hvilket igen sætter gang i de systemer i cellerne, som hormonerne styrer.
Kroppens celler indeholder også receptorer, som kan binde cannabinoider (cannabis indeholder netop sådanne stoffer), og derved aktivere forskellige funktioner. Vi kender to forskellige typer cannabis-bindende receptorer. De benævnes CB1 og CB2. Der er særligt mange CB1 receptorer i nervesystemet, og det er formentligt aktivering af disse, som (bl.a.) resulterer i rusvirkningen af cannabis. CB2 receptorer findes især i celler deltager i immunforsvaret. Kroppen producerer selv stoffer, som kan bindes til disse receptorer. De benævnes endocannabinoider. Forskning har vist at endocannabinoiderne og deres receptorer er involveret i reguleringen af en lang række vigtige funktioner, herunder energistofskiftet, hjertefunktionen og altså også immunforsvaret og forskellige hjernefunktioner.
Også kræftceller indeholder CB1 og CB2 receptorer. Det er derfor ikke så overraskende at forskere interesserer sig for muligheden af brug af cannabinoider som kræftmedicin.
Hvad sker der med kræftceller når de udsættes for cannabis?
Det første skridt på vejen til at afgøre om cannabislignende stoffer overhovedet er anvendelige til behandling af kræft tages i laboratoriet. Man undersøger simpelthen om cannabis indvirker på kræftceller som dyrkes i laboratoriet eller indsprøjtes i særligt genetisk ændrede mus.
I sådanne forsøg har man fundet at cannabinoider kan fremkalde apoptose (”programmeret celledød”) af kræftceller, forhindre kræftceller i at dele sig, forhindre dannelse af nye blodkar til forsyning af kræftsvulsten samt nedsætte kræftsvulternes tilbøjelighed til at sprede sig.
Men en kræftsvulst er ikke en kugle af identiske kræftceller, som kan dyrkes i et laboratorium eller indsprøjtes i en mus. Derfor kan man ikke konkludere direkte fra sådanne laboratorieforsøg til virkninger hos patienter. Sådanne forsøg er egnede til udvælgelse af stoffer, som det er værd at arbejde videre på m.h.p. evt. udvikling af ny medicin til patientbehandling.
For læsere som er interesserede i en generel uddybning af sammenhængen mellem resultater af laboratorieforsøg og virkning hos patienter kan denne artikel anbefales.
Det er også vigtigt at vide, at ikke alle laboratorieforsøg har vist at cannabinoider destruerer kræft. I denne undersøgelse fandt man, at tværtimod, at cannabinoider kan fremme væksten af kræftceller. I denne undersøgelse fandt man, at kræftceller kan udvikle modstandskraft mod cannabinoider. Så samspillet mellem cannabinoidreceptorer og cannabinoider i kræftceller er altså ikke helt så enkelt som man undertiden får indtryk af.
Men beviser sygehistorierne ikke, at det virker?
Der er ganske mange beretninger på internettet – inklusive youtube videoer, som fortæller om hvordan folk har helbredt sig selv for kræft ved hjælp af cannabis. Sådanne beretninger virker meget overbevisende, hvilket det også er meningen at de skal være. I princippet er der ikke noget problem i at lære af andres beretninger. Men der er en fare for at man ikke får hele historien, og at det der er udeladt gør beretningen mindre opsigtsvækkende. Her er en god artikel, som beskriver hvad man skal være på vagt overfor, når man læser/ser videoer om folk som er blevet helbredt for kræft v.h.a. alternativ behandling.
Her vil vi blot nævne nogle hovedpunkter:
1) Patienten havde måske slet ikke kræft. Man skal sikre sig, at diagnosen er blevet stillet ved hjælp af en pålidelig metode.
2) Kræften kan være fjernet i form af en biopsi, som blev anvendt til at stille diagnosen. Der er mange eksempler på kræft-historier, hvor man hvis man er opmærksom på det kan se, at patienterne har afvist at modtage yderligere behandling. I historierne fremstilles det som om, at det er den alternative behandling som har helbredt dem og ikke selve operationen (biopsiproceduren) hvor kræften blev fjernet.
3) Patienten kan have fået behandling udover cannabis. Her er f.eks. et citat fra en patient, som medvirker i en video om Rick Simpson, der af mange anses for at være hovedmanden bag promoveringen af cannabisolie:
Lupron is an androgen inhibitor used to slow the growth of cancer that needs androgen to grow. The effects are what you would expect having no testosterone. I didn’t mind taking it at all, in fact it was interesting seeing what like is like with no testosterone. Do a google search for lupron side effects.
Citatet er ikke fra videoen, men fra en hjemmeside der promoverer cannabis. Det er det eneste sted jeg har set, at denne patient fortæller at han har fået anden medicin end cannabisolie. Havde det ikke været for dette citat, ville man tro, at han overhovedet ikke har modtaget anden behandling end cannabis.
4) Kræften er måske ikke væk alligevel. Det sker, at patienter, som har fået fortalt deres historie om helbredelse ved alternativ behandling alligevel dør af deres kræftsygdom.
5) Det kan være fup opdigtet til lejligheden. Nogle kan være bedre konstruerede end andre. Nogle er gennemskuelige ved f.eks. oplysninger om nydiagnosticeret kræft hvor patienten angiveligt får at vide, at han/hun nu kun har 4½ måned at leve i. Eller hvor det oplyses, at patienten har fået tilbudt (og afslået) en behandling, som slet ikke er relevant for den givne kræfttype.
Afprøvning på patienter
Det er fra afprøvninger på patienter vi virkeligt kan lære noget om effekten af cannabinoider på kræftsvulster. I denne undersøgelse blev 9 patienter med tilbagefald af hjernekræft af typen glioblastoma multiforme behandlet med et cannabinoid (THC). Der blev udtaget vævsprøver undervejs. I vævsprøverne kunne man se, at kræftcellerne blev mindre levedygtige. Man observerede forbigående forbedringer i nogle af patienternes tilstand. Men det var ikke et sammelignings-forsøg, så vi kan ikke med sikkerhed vide, om disse forbedringer skyldes THC-behandlingen eller var det naturlige forløb for disse patienters kræftsygdomme. Men samtlige ni patienter døde i løbet af et år. Ingen af disse patienter blev altså helbredt.
Også denne sygehistorie fra Canada er interessant. Forældrene til en 14 årig pige med uhelbredelig leukæmi besluttede sig for at prøve med cannabisolie. Lægerne skønnede på det tidspunkt, at pigen havde en resterende levetid på ca. 2 måneder, og alle behandlingsmuligheder var udtømte.
Forældrene gav herefter pigen cannabisolie fra forskellige kilder. Der observeredes fald i blast-tallet (et mål for leukæmiens aktivitet) undervejs i forløbet. Patienten fik en svær betændelsestilstand i tarmen, og der gik hul på den. Patienten døde 78 dage efter lægerne havde givet op.
Der er flere igangværende undersøgelser som skal være med til at afdække om cannabinoider kan komme til at spille en rolle i behandling af kræft.
Kan selvbehandling med cannabisolie være farligt?
Generelt anses cannabis for at være rimeligt ufarligt at indtage. Men helt uden risiko er det ikke. Som anført kan cannabis påvirke hjerterytmen, hvilket kan være farligt hos nogle patienter. Hvis man får anden medicin herunder kemoterapi er der også en risiko for, at cannabis og den pågældende medicin kan vekselvirke på en sådan måde, at farlige bivirkninger optræder.
Her er en beskrivelse af et forløb hos en hollandsk lungekræftpatient. Patienten havde købt cannabisolie ude i byen, og gik i koma i løbet af få timer.
Så hvor står vi m.h.t. cannabinoider som behandling af kræft?
1) Forskning i cannabinoiders virkning på kræft er ikke undertrykt – Den er igangværende og aktiv.
2) Laboratorieforsøg har vist lovende men ikke entydige resultater.
3) Sygehistorier på internettet virker umiddelbart overbevisnde, men er mangelfulde m.h.t. detaljerne.
3) Videnskabelige forsøg med mennesker er i gang.
4) Der er intet som tyder på, at cannabis bliver den ultimative kræftkur – desværre!!
Alternativ behandling af kræft 